Dødens Test

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2016
  • Opdateret: 14 nov. 2017
  • Status: Igang
Blake, Amber og Andrew for noget af en overralskede, da de i stedet for at blive sendt direkte til dødsriget efter deres bilulykke, bliver inviteret på middag hos djævle, der kunne udvikle sig til meget mere.
*Bemærk at der bliver skiftet i mellem synsvinkeler uden at det bliver nævnt


5Likes
4Kommentarer
868Visninger
AA

7. Sjette Kapitel

Himlen havde ikke forandret sig i de mange timer jeg havde sat i den lille indbyggede siddeplads i vindueskarmen, og skitseret den store endeløse laborant. Der var et eller andet virkelig besynderlig og nervevækkende over den. Tanken om at min bror vandrede rundt derude helt forladt og fortabt var uudholdelig. Som jeg sad og beundret den, hørte jeg en mørk stemme bag mig.

“Blake.” Sagde stemmen.  I chok udbrød jeg:

“Oh gud.” og fik med det samme dårlig samvittighed, da det var djævelen jeg stod overfor.  “Ej, det må du undskylde, det var ikke min mening at..” Han afbrød mig med latter. En varm sød latter.

“Bare rolig. Gud og jeg er faktisk slet ikke som fortalt i bøgerne. Vi er på en måde  afhængig af hinanden. Jeg tager mig af de døde, han tager sig af de levende.  Vi er faktisk ret gode venner. Men det kan jeg fortælle dig om en anden dag, der er nemlig mad nu.”  Han tilbød mig hans hånd.  Jeg må indrømme jeg følte mig en smule beæret som jeg tog den, og han fulgte mig ned igennem hans massive palads hen til spisesalen.  

Amber stod foran den sidste stol på venstre side. På bordet stod der dækket op med store guld- fade og skåle. Maden derpå var utrolig. Amber havde altid være en dygtig kok, men det her var bedre end noget hun nogensinde havde lavet førhen.

Hendes blik var fuld af had da vi kom ind, arm i arm. Jeg vidste ikke hvad der gik af hende. Alt det her var så storartet og fantastisk at man ikke kunne lade hver med at blive forelsket i det.

Han førte mig hen på den højre side af bordet, rykkede stolen ud for mig, og skubbede mig på plads igen, da jeg havde sat mig. Derefter gik han over og gjorde det samme for Amber, hun modtog det dog med et utilpas udtryk. Til sidst satte sig for bordenden, ligesom da vi ankom. Måltidet foregik i stilhed indtil Lucifer sagde:

“Nå, nu har i haft dagen og tænke i. Hvad siger i, har i lyst til at blive?”

“Ja” Sagde jeg, på præcis samme tid som Amber sagde:

“Nej.”  

“Hvorfor ikke?” Spurgte jeg om i forundring.

“Kan du ikke se han er et forfærdeligt menneske.”  Hun vendte sig imod Lucifer og fortsætte sit anklagende råb  “Ondsindede, kynisk og manipulerende!” Lucifer ansigt forblev iskold, som hun råbte af ham. Han lod sig ikke bemærke sig af hende overhoved.  Trods det ikke rørte ham spor, rasede vreden i mig. Hun kunne ikke bare tale sådan til ham.

“Amber!” Lucifer lagde en beroligende hånd på min arm, og stoppede mit vredesudbrud.

“Det er hendes valg.”

“Nej! Glemt det. Jeg bliver her så længe Blake gør.”

“Udmærket.” Sagde Lucifer i hans altid rolig stemme. “Du skal vide du altid er velkommen til at skifte mening. Men for nu, tror jeg det er på tide vi går hver til sidst.” Et par tjener kom hen og hjælp os op fra stolen og fulgte os op på hver vores soveværelse.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...