Dødens test (på pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2016
  • Opdateret: 10 sep. 2016
  • Status: Igang
Blake, Amber og Andrew for noget af en overralskede, da de i stedet for at blive sendt direkte til dødsriget efter deres bilulykke, bliver inviteret på middag hos djævle, der kunne udvikle sig til meget mere *Bemærk at der bliver skiftet i mellem synsvinkeler uden at det bliver nævnt

3Likes
1Kommentarer
330Visninger
AA

5. Fjerde Kapitel

Vi satte os ned ved bordet igen. Dog var der ingen af os der rørte maden. Vi sad i tavshed.  Amber undersøgte mig med hendes øjne, for at se om alt var okay. Jeg svarede hende tilbage, uden ord.

“Som jeg var ved at sige,” Fortsætte Lucifer. “I er døde.” Denne gang med mere medfølelse i stemmen. “Og før eller siden skal i rejse til Dødsriget, men før det sker, tilbyder jeg jer husly hos mig.”

“Nej.” Svaret Amber, iskoldt, før jeg overhoved nåede at tænke en tanke.  Jeg kunne se at Lucifer skulle til at forsvare hans tilbud, men jeg brød ind.

“Vi vil tænke over det.”  Han nikkede en gang.

“Udmærket.” Han virkede til at være godt tilfreds.  “Indtil da, vil jeg gerne forære jer en lille gave.” Han rejste sig, atter en gang, så elegant. “Følg med.”

Han førte os ud i den store intra igen, op af trapperne. I gemmen hvad der virkede som endeløse gange, og ind i et tidløs kæmpe køkken, med alle former for apparater man overhoved kunne forestille sig. For enden af en køkkenø stod 5 kvinder på rækkede, ventende på os, klædt i sorte kjoler og korte hvide forklæder.

“Jeg har ladet mig fortælle at du er glad for kogekunsten.”

“Ja det er rigtigt nok” Svaret Amber, forbløffet, men mistroisk

“Dette er min gave til dig. Et køkken med alt der høre til, inklusiv 5 tjener. “

“Øhm, mange tak hr.  Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.”

“Hvad med at vi siger du laver mad til os i aften? Det burde være rigelig af tid til at lærer dit nye køkken at kende, eller kan du altid spørge dine tjener efter hjælp.” Hun nikkede engang, derefter fortsætte Lucifer og jeg.

Vi gik ned af en uendelig lang gang, med utallige døre, og rundt om så mange hjørner, at jeg til sidst ikke vidste hvilken vej var tilbage. Han åbnede døren ind til et kæmpe lyst lokale. Der inde var staffelier, akrylmaling, kul, modeldukker og meget, meget mere.  Jeg havde aldrig set noget lignede! Det var som at træde ind i en drøm.

“Her er min gave så til dig. Dit helt eget atelier.” Jeg kunne ikke styre min glæde, jeg nærmest hoppede. Jeg faret ind i hans favn i et hjertevarmt kram, men det øjeblik jeg fik øjenkontakt med ham, mistede jeg total pudsen. Han kiggede overrasket på mig, men det videreførte til et smil.  

“Du er velkommen” Sagde han, mens han smilede.  Han var svær at beskrive. JEg havde en vis ærefrygt for ham, men på samme tid, virkede han også som en helt normal fyr. “Hvis der nogensinde skulle være noget, hvad som helst, så er jeg lige inde ved siden af til højre.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...