Someone like you

Dette er mit biddrag/oneshot til musikkonkurrencens mulighed 1. Det handler om at miste, om Adele og det fantastiske efterår. (sang: Adele, someone like you)

4Likes
4Kommentarer
269Visninger

2. 1

 

1

Music is what feelings sound like

 

Jeg sidder på mit værelse, kigger ud af vinduet. Man er ikke i tvivl om, hvilken årstid der præger os nu. Det prangende efterår. De kølige dråber triller ned af ruden, og slører de ellers så klare farver. Her, fra min vinduesplads, kan jeg se det hele. Hækkens usmagelige døde facon. Vores lille kat, Simbas, uheldige forsøg på at komme indenfor, uden at blive våd. De kunstfærdige blade, i alle mulige former og farver. Der er så mange der ikke kan lide vejret, som det er nu. De ønsker sig frem til sommer og sol. Men, jeg ved ikke om det bare er mig? Jeg elsker også sommeren og solen - det gør jeg virkelig. Jeg har bare heller ikke noget i mod dette, nærmest 'charmerende' efterår. Den uskyldige måde, hvorpå regnen hurtigt for udvisket gadernes ellers livlige mennesketilstrømning. Mange holder sig indendøre. De få, der dog vover sig ud, bliver til gengæld belønnet. Belønnet af følelsen af, at kunne trække vejret ordentligt. Duften af regn. Synet af børn der grinende begiver sig videre, til den næste og den næste vandpyt, uden at tage højde for andet end det tilfredsstillende plask og vand ud over det hele.

Min mobil vibrerer, men det er bare en notifikation fra Instagram. Mit baggrundsbillede lyser op i det halvmørke rum. Det skærer i øjnene, men det er en brøkdel af hvor meget det skærer i hjertet. Sofia. Hun smiler til mig, og former et hjerte med hænderne. Sofia, som altid har været min bedste veninde. Vi havde kendt hinanden altid. Og så indtil for tre måneder siden. Jeg hamrer hånden ind i væggen, for jeg ved at nu kommer de. Minderne. De kommer væltende fra alle sider, og de overmander mig. Det er ikke fordi jeg ikke vil mindes, men det føles som at blive ramt. Som en mavepuster. Jeg hiver efter vejret. Trykker hårdt og kluntet på min telefon. Jeg taster forkert tre gange, inden det lykkedes. Jeg bladrer heftigt og velkendt igennem playlisterne. Dér er den. Adele. Someone like you. Den sang minder mig altid om at miste. Om da jeg mistede. "I heard that you're settled down. That you found a girl and you're married now" Med ét er jeg tilbage. Vi cykler på den lille vej. Griner. Jeg kører forest, og jeg ser det først da det er for sent. Bilen som bakker. Jeg kigger mig over skulderen, lige før den rammer hende. Kaster mig bagover, i et umuligt forsøg på at redde hende. Jeg husker tydeligt hendes ansigt fortrukket i smerter. Hendes øjne. Den chokerede og traumatiserede mand, som taster 112. Ambulancen. Slanger, iltmasker og en foruroligende, bippende maskine. Den bippede de næste tyve minutter. Så ét langt, og dernæst stilheden. Den hvide kiste, med de røde roser smukt tilrettelagt. Hendes forældres krampagtige tag i mig. Rosen, fordi jeg prøvede at redde hende. Prøvede vil aldrig være godt nok. Jeg ved, at jeg ikke kunne redde hende. Men jeg hader mig selv, for ikke at kunne. "Never mind, i'll find someone like you. I wish nothing but the best for you two. Don't forget me, I beg, I remember you said. Sometimes it lasts in love, but sometimes it hurts instead."

Sometimes it lasts in love, but sometimes it hurts instead

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...