Det første spring

//Jeg tog det første spring// Deltager i musik-konkurrencen med valgmulighed 1. Jeg er blevet inspireret af musikstykket: Avril 14th, spillet af Aphex Twin (Har vedhæftet musikstykket som trailer, og jeg anbefaler, at det spilles i baggrunden, mens I læser teksten.)

3Likes
0Kommentarer
89Visninger

2. .

Vækkeuret ringer, og jeg står op ad min seng, sørger for at dynen ligger halvt nede i fodenden for at tørre den for nattens sved, før jeg trækker i tøjet, jeg specifikt valgte i går ud fra vejrudsigten. Min hånd tager fat om dørhåndtaget ud til valgmulighederne.

Udenfor er himlen turkisblå, og der er varmt. Det forudsagde vejrudsigten ikke. Jeg skridter langsommere om hjørnet end jeg plejer, og når ikke at få grålig os op i ansigtet fra bus nummer 45. Mit blik søger desperat pigen med de lyserøde høretelefoner, som jeg ser hver morgen, men hun er borte, og jeg træder desorienteret ind i den tætte varme fra hundrede af frisklavet brød og kager.

Bageren smiler til mig og spørger igen: "Det sædvanlige?" jeg ryster på hovedet og ser ham stoppe i at tage en gulerodsbolle og to rugbrødsmuffins ned fra de øverste hylder. "Hvad kunne du så tænke dig?" spørger han, og jeg kigger mig for første gang ordentlig rundt i butikken. Jeg har aldrig smagt en chokoladebolle fra butikken, og en jordbærlagkage, eller en smørbagt muffin. Jeg har egentlig kun smagt en gulerodsbolle. Derfor udbryder jeg pludselig: "En chokoladebolle, en jordbærlagkage, en smørbagt muffin og to rugbrødsmuffins tak." Han glipper forbløffet med sine brune øjne, men rækker mig alligevel posen, hvorefter han spørger: "Du skal måske have fint besøg i dag?" jeg ryster igen på hovedet, smiler og træder ud i det varme menneskemylder udenfor.

Jeg sørger for at holde mit hoved højt, smiler til en fremmed mand med skæve fortænder, som venligt smiler tilbage. Jeg får endda et hej fra en lille pige, som er på vej i skole.

 

Der er stadig mange mennesker, jeg ikke kender, så jeg spejder efter fugleklat-bænken med den gamle dame og duerne. Men bænken står tom, kun duerne står der, sultne og triste. Jeg sætter mig brat på bænken, den nyder godt af de første morgenstråler, og jeg spekulerer på, hvad der kunne være sket med den gamle dame.

Så tager jeg mig til hjertet, det gør ondt. Hvorfor ville hun bare uden videre forlade mig? Sætningen fra i går kører rundt i mit hoved: Tak, men skal du ikke snart andet, end at holde en gammel dame i live? Hun vidste, at hun snart ville dø, så hun ville ikke holde mig hen, hun ville have mig til at gå, for hvis vi blev venner, fik sorgen et endnu større tag i mig, end hvis vi kun var bekendte. Men ligegyldigt hvad, så tog sorgen en bid af mit hjerte. Det gør ondt, og jeg savner hende allerede. Alene på denne bænk, det stikker i mine øjne, og jeg kaster i al hidsighed rugbrødsmuffinsene ned til de sultne duer og skynder mig at forlade dem, inden jeg begynder at græde.

 

Nedtrykt går jeg forbi kattebutikken, som ikke længere er der. Er den allerede flyttet? Nej, den er jo død, for de havde ophørsudsalg. Men sådan er livet, jeg skal bare kunne følge med.

Ude i horisonten skimter jeg havet. Nu er jeg snart ved biblioteket. Men da jeg ser bygningen, går jeg videre og ender ved det smukke levende hav. Vinden tager fat i mit hår og leger med det. Luften smager salt, og jeg lister forsigtigt mine fødder ud af mine varme sko. Langsomt nærmer jeg mig vandet og lader fødderne køle af. Som et svagt ekko, sætter jeg mig ned i det våde sand, de største bølger når op til mine lår, men jeg er for første gang ligeglad. Bukserne kan tørre.

Jeg roder nede i posen fra bageren og tager chokoladebollen, jordbærlagkagen og den smørbagte muffin op. Sulten gnaver i min mave, så jeg hugger hurtigt tænderne i lækkerierne. En strøm af fyrværkerier farer op i min mund. Det smager så lækkert, og på det tidspunkt er jeg for første gang også ligeglad med, om jeg tager lidt flere kilo på. Mågerne skriger ovenover mig, og jeg lukker stille øjnene. Med jævne mellemrum lyder bølgernes skvulpen, og varmen prikker let til mig.

Jeg ved ikke, hvor lang tid der går, men da himlen får en orange kulør, rejser jeg mig op. Jeg er drivvåd helt op til lårene. Langsomt klemmer jeg mine fødder ned i mine sko og trasker hjemad. Jeg har for en gangs skyld ikke travlt, for lige meget hvad så har biblioteket alligevel lukket nu, og jeg har ikke en ny på bog parat derhjemme. Underligt nok, så har jeg heller ikke lyst til at læse i dag.

Lidt senere drejer jeg omkring det kendte hjørne og ser trædøren til min opgang. Fru Jensen træder ud ad døren, ryger en smøg og smiler høfligt til mig. Jeg smiler tilbage, men smutter derefter udenom hende og ind i opgangen.

 

Jeg er hurtigt oppe i min lejlighed, tænder lyset på kontakten, hvorefter jeg skifter til tørt tøj. Jeg laver ratatouille og sætter mig ved køkkenbordet for at spise. Udenfor er himlen blevet rødlig, og jeg ser damp stige op, eller er det bare cigaretrøg fra fru Jensen?

Jeg sætter tingene i opvaskeren og børster mine tænder. Dog børster jeg dem denne gang kun en gang, to gange tager for meget af min tid, og den tid kunne være brugt på noget andet. Jeg spytter ud og slukker vandhanen.

Da jeg endelig ligger i sengen, husker jeg, at jeg ikke har stillet vækkeuret, men hurtigt driver jeg tanken væk. Det kan ikke skade med lidt forandring. Og for en gangs skyld kan jeg endelig falde hurtigt i søvn med tanken om, at jeg tog det første spring på vej til at lave livet til min egen lykkelige bog.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...