Det første spring

//Jeg tog det første spring// Deltager i musik-konkurrencen med valgmulighed 1. Jeg er blevet inspireret af musikstykket: Avril 14th, spillet af Aphex Twin (Har vedhæftet musikstykket som trailer, og jeg anbefaler, at det spilles i baggrunden, mens I læser teksten.)

3Likes
0Kommentarer
90Visninger

1. .

Vækkeuret ringer, og jeg står op ad min seng, sørger for at dynen ligger halvt nede i fodenden for at tørre den for nattens sved, før jeg trækker i tøjet, jeg specifikt valgte i går ud fra vejrudsigten. Min hånd tager fat om dørhåndtaget ud til valgmulighederne, som mor altid sagde.

Udenfor er vejret gråt, som vejrudsigten forudsagde. Jeg skridter om hjørnet, og når som sædvanlig lige at få grålig os op i ansigtet fra bus nummer 45. Mit blik passerer pigen med de lyserøde høretelefoner, som jeg ser hver morgen, inden jeg træder ind i den tætte varme fra hundrede af frisklavet brød og kager.

Bageren smiler til mig og spørger: "Det sædvanlige?" jeg nikker og ser ham tage en gulerodsbolle og to rugbrødsmuffins ned fra de øverste hylder. Inden jeg går ud, siger han: "Jeg har lavet dem specielt til dig," jeg smiler op til hans venlige brune øjne og træder ud i morgenkuldens menneskemylder.

 

Mange mennesker har jeg ikke mødt før, men den gamle dame, der sidder på bænken fuld af fugleklatter, kender jeg. I en glidende bevægelse sætter jeg mig hen til hende. "Nå sikke et kedeligt vejr," siger hun. Jeg rækker mine to rugbrødsmuffins hen til hende, og hun siger roligt: "Tak, men skal du ikke snart andet, end at holde en gammel dame i live?" jeg ryster på hovedet og smiler til hende, rejser mig og mens jeg går hen til biblioteket, ser jeg mig over skulderen. Den ene rugbrødsmuffin er landet i tusinde stykker nede på jorden, hvor duerne ihærdigt mæsker sig i den, mens den anden rugbrødsmuffin selvfølgelig er nede i den gamle dames mave.

 

Jeg trækker skuldrene op til mine ører og går forbi kattebutikken, som stadig har 50% ophørsudsalg. Mens jeg går, gennemgår jeg dagen. Har jeg nu styr på alt? Ja, siger den sædvanlige stemme inde i mig. Selvfølgelig har jeg det.

Ude i horisonten skimter jeg havet, så smukt og levende. Nu er jeg der snart.

 

Da jeg træder ind på biblioteket ånder jeg lettet op. Det værste er overstået. Nu behøver jeg ikke at kigge ned i fliserne, for at undgå øjenkontakt med de forbipasserende. Nu behøver jeg ikke at være bange, at være utryg, for inde på det kendte bibliotek er der ikke så mange mennesker.

Jeg går hen til en af bogrækkerne, studerer bøgerne. Jeg har læst de fleste. Med det i baghovedet kommer jeg til at tænke tilbage. Tilbage til dengang du slog op med mig. Jeg vidste intet, end ikke bøgerne kunne hjælpe mig igennem det, mere få skylden for det.

"Du er ikke mere dig selv," sagde du og rørte ved min kind en sidste gang. "Du er fyldt til randen med vaner og ritualer. Du lever ikke mere her, du lever i bøgerne, for det er der, du kan slippe væk fra alt. Bare det var mig i stedet for bøgerne, som du kunne søge i skjul hos. Derfor går jeg. Jeg håber, du en dag vil tage springet og lave livet til din egen lykkelige bog, ikke bøgerne til dit liv." Så gik du.

 

Jeg vender næsen hjemad klokken 12.00 som normalt. Jeg har en ny bog i hånden, da jeg lidt senere drejer om hjørnet og skimter trædøren til min opgang. Jeg låser op, træder ind og bliver indhyllet af den kendte cigaretrøg. Det er Fru. Jensens røg, hun ryger, så hendes lunger bliver sorte.

Jeg er i et splitsekund oppe af trapperne og inde i min lejlighed, hvor jeg tænder lyset på kontakten og hænger jakken op. Jeg går ind i stuen og lægger bogen på bordet. Så går jeg ud i køkkenet, laver te og sætter mig hen til bogen. Jeg åbner den spændt og begynder at læse, imens drikker jeg teen og spiser min gulerodsbolle. Når jeg har fået læst bogen færdig, sætter jeg tallerkenen, gulerodsbollen var på, i opvaskeren, vælger tøj ud fra vejrudsigten til næste dag, spiser lidt mere med tiden og ender med at gøre mig klar til at gå i seng. Der er ikke så meget andet at lave.

På badeværelset børster jeg mine tænder og altid to gange. Første gang kommer skidtet ud, anden gang kommer plakken væk fra tænderne. Jeg spytter ud, slukker vandhanen og husker at sætte håndtaget lige ud fra spejlet.

Når jeg sætter mig i sengen river jeg strømperne af og smider dem i en bunke på gulvet. De skal altid røre ved hinanden, ellers kan jeg ikke sove. Så sætter jeg vækkeuret, som jeg plejer, og derefter prøver jeg at sove, men det er ikke altid så let.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...