Nøglen til det hele

'Danmarks største kup' skete da Magnus var helt lille. Da hans søster bliver bortført, vil han gøre hvad som helst for at finde hende. Lidt efter lidt falder brikkerne på plads og Magnus indser at hans afdøde far ikke døde af naturlige årsager.

0Likes
0Kommentarer
102Visninger
AA

2. Tallerkenen

Magnus kan ikke koncentrere sig i skolen længere. Han tænker kun på sin forsvundne søster.

Hvad hvis hun er død? Hvad hvis jeg aldrig ser hende igen? Magnus kan ikke klare tanken.

Han stirrer på sine lektier i en halv time inden han giver op og går ud i køkkenet efter noget at drikke. Han får øje på farens tallerken. Den står på sin særlige plads som den plejer. Magnus kommer i tanker om noget som moren sagde. Faren sad foran den tallerken hele aftenen lige efter at han havde opklaret sagen. Magnus tager tallerkenen ned. Han tror ikke at han har fundet et spor, men det kan ikke skade at prøve. Han ser nærmere på den. Hans far var jo politibetjent, så han må have vidst en masse om gode steder at gemme spor. Magnus kan ikke se noget usædvanligt ved den. Han er lige ved at lægge den tilbage da han får øje på en af de andre tallerkener. Efter lidt tid hvor han har stirret på de to tallerkener ved siden af hinanden, går det op for ham at de ikke er ens. Farens tallerken er hvid med en blålig nuance mens de andre er mere flødefarvet. Andre forskelle er der ikke. Magnus sætter tallerkenen tilbage på sin plads. Han er ret skuffet. Et øjeblik troede han lige at han havde fundet et spor men der var alligevel ikke noget særligt ved den særlige tallerken.

Han går tilbage til sine lektier. Han skal læse en kriminovelle til dagen efter. Det er det sidste han har lyst til lige nu. Han vil meget hellere selv opklare et mysterium end at læse om en der gør det. Alligevel sætter han sig på sin seng og går i gang med bogen. Han bladrer igennem den for at finde ud af hvor mange sider, der er. Midt i bogen får han øje på to ord og han er lige ved at tabe bogen.

Selvfølgelig! Tænker Magnus. Under tallerkenen! Det er genialt! Hvor gemmer man et spor som ingen finder? UNDER tallerkenen!

Han smider bogen fra sig og styrter ud i køkkenet. Han flår skabslågen op og ser under tallerkenen. Ganske rigtigt. Der er ridset nogle ord ind i den.

”Mørkets mysterier. Hovedperson. Ordløse stunder. Side 32, linje 15, ord 7,” læser Magnus højt. Han ryster forvirret på hovedet. Han har aldrig hørt om de bøger.

I samme øjeblik kommer hans mor gående forbi. Hun er helt bleg i ansigtet og tager tallerkenen fra ham. Hun læser ordene på den igen og igen og igen. Til sidst sætter hun den på plads og ser Magnus i øjnene. ”Hør her. Det her er ikke en leg. Du skal ikke undersøge det. Din far blev dræbt fordi han besad den viden. Hvem end der lavede det kup, vil forblive hemmelig. Vi kan ikke gøre noget ved at din far blev dræbt men vi kan forhindre dig i at få samme skæbne. Hold dig ude af det her,” siger hun alvorligt.

Magnus nikker skuffet. Han lover at han ikke vil undersøge det og vover at spørge om moren kender de bøger. Hun lukker øjnene et sekund. ”Den første var din fars yndlingsbog. Det er en krimi. Den anden er en kærlighedsroman – og min yndlingsbog.”

Magnus siger at han tager hjem til Victor, men i virkeligheden tager han på biblioteket. Han krydsede fingrene mens han afgav løftet, så han bryder det i teorien ikke nu. Han messer ordene fra tallerkenen inde i hovedet for at huske dem. Der er en venlig bibliotekar som viser ham hen til bøgerne. Hun ser undrende på ham da han siger titlen på den sidste bog. Derfor skynder han sig at tilføje at det er til en skoleopgave. Det ser ud til at berolige hende. Han finder senere ud af at det er en bog til kvinder. Den er fyldt med kærlighed og pigeproblemer.

Magnus finder en blok og skriver navnene ned på. Det viser sig at være et fornavn og et efternavn. Derefter tager han hjem til Victor. Nu har han ikke løjet. Han fortæller Victor alt – også hvad forbryderen hedder. Victor synes at det er meget spændende og han vil gerne hjælpe Magnus med at finde Olivia. De ved ikke hvad de skal gøre nu. De har navnet men det leder dem ikke hen til Olivia. Victor viser Magnus en tegneserie og kort efter har de glemt det hele igen. Magnus spiser hos Victor. Da han er kommet hjem, er han træt. Han går tidligt i seng.

 

Olivia er ved at blive vanvittig. Hun kan stadig ikke komme i tanker om hvorfor hun er i den irriterende kælder. Hendes bortfører vil ikke fortælle hende det.

Hun får mad tre gange om dagen, og der er en kat som holder hende ved selskab. Ellers er der ikke meget at lave i kælderen. De har fjernet tapen så hun kan bevæge sig frit og spise uden problemer. Der er et lille hul i loftet hvor hun kan se himlen. Hun ved ikke hvordan det er indrettet, men hun gætter på at kælderen er større end huset ovenpå. Hun holder styr på hvor lang tid hun er der ved at tælle nætterne. Katten er beroligende, men hun savner at snakke med et menneske. Et menneske som ikke bare griner ad hende og kalder hende ynkelig. Olivia savner sin bror. Han er godt nok to år yngre end hende, men de tænker på mange måder ens, og det kan hun godt lide.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...