Nøglen til det hele

'Danmarks største kup' skete da Magnus var helt lille. Da hans søster bliver bortført, vil han gøre hvad som helst for at finde hende. Lidt efter lidt falder brikkerne på plads og Magnus indser at hans afdøde far ikke døde af naturlige årsager.

0Likes
0Kommentarer
99Visninger
AA

1. "Der mangler noget."

Magnus nidstirrer de to ekstra tallerkener. Det uretfærdigt. Olivia er forsvundet og i stedet for at gøre noget, dækker moren op til hende som om alt var som det skulle være. Den fjerde tallerken generer ham også. Den er der altid. De kan aldrig spise sammen uden at den skal være der. Den bliver oven i købet vasket op selvom ingen har spist af den. Det er morens måde at holde fast i mindet om faren på. Hun har aldrig fortalt hvordan det skete. Det eneste Magnus ved, er at hans far døde til søs.

Moren rækker Magnus nogle kartofler. Han er ikke sulten. Han har ikke lyst til at spise noget før de har fundet Olivia. Alligevel tager han imod dem og tager nogle stykker hen på sin tallerken.

Olivia har kun været væk i to dage men det føles som et helt liv. Moren kan godt se at det går Magnus på, og hun gør hvad hun kan for at trøste ham, men hun vælger bare altid de forkerte ord, og ender med at gøre det hele værre. Efter mange forslag om steder de kunne besøge, som Magnus afviser, sukker hun: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at gøre det her godt igen.”

”Du kunne jo prøve at gøre en indsats for at finde din datter,” foreslår Magnus irriteret.

Den spydige kommentar ser ud til at såre hende. Hun lægger mærke til at Magnus stirrer på farens tallerken og beslutter at fortælle ham sandheden. Han er 15. Hvis han ikke er klar til at høre det nu, så bliver han det aldrig. Hun forsøger at finde de rigtige ord og går så i gang med at fortælle om dengang faren blev slået ihjel. Magnus ser overrasket på sin mor. Han ved ikke hvordan han skal reagere. Han er på den ene side meget vred over at han først får det at vide nu. Samtidig kan han godt se hvorfor hun ventede med at fortælle ham det. Det er noget af en mundfuld at få at vide at ens far blev myrdet før man blev født.

”Din far var en helt. Han var politibetjent og opklarede alle sager – også dem som var blevet opgivet. Han var sat på en meget vigtig sag. Danske Bank var blevet røvet og pengene var forsvundet. Han ringede en dag til mig fra kontoret og sagde at han havde opklaret sagen. Hans chef var syg den dag så din far ville vente med at afsløre det til dagen efter. Efter vi havde spist aftensmad, sad han længe ved sin tallerken og læste avisen. Jeg lod ham være og gik tidligt i seng. Jeg var højgravid med dig på det tidspunkt. Næste morgen var han taget afsted før jeg vågnede. Jeg så ham aldrig igen. Vidner siger at han blev skudt gennem bilruden da han holdt i et kryds. Han fik aldrig fortalt sin chef at han havde opklaret sagen.” Moren snøfter stille og tager nogle dybe vejrtrækninger. ”Pointen er at jeg begik en fejl. Jeg mistede jeres far. Jeg har ikke tænkt mig at svigte Olivia. Vi skal nok finde hende. Det er ikke for sent.”

Magnus kan ikke sove den nat. Han bliver ved med at tænke på sin far.

Gad vide om sagen blev opklaret…

 

Olivia vågner med et sæt da hun hører noget blive smadret. Hun slår øjnene op og ser sig omkring. Det ser ud som om hun er i en kælder. Hendes bortfører har været så venlig at lægge et tæppe som hun kan sidde på, på betongulvet.

Hvor er jeg dog beæret. Jeg er blevet bortført midt om natten uden grund MEN jeg har fået et tæppe at sidde på. Så er alt jo godt.

Hendes hænder og fødder er bundet med gaffatape. Hendes blik fæstner sig ved skoletasken foran hende. Hun er helt sikker på at hun ikke nåede at gøre sig klar til skole. Hendes sko og jakke har hun fået på.

”Nå. Du er vågen,” siger en dyb mandestemme.

Hun svarer ikke. Han begynder at fortælle at folk tror at hun er stukket af, fordi hun ’tog sine ting med sig’. Han nævner ikke årsagen til at hun er der. Da han er færdig med at fortælle, går han igen. og efterlader hende alene i kælderen. Hun er rødglødende af raseri.

Hvad er meningen med det her? Jeg har ikke tid til at være bortført! Jeg skal jo i skole.

Hun tænker sig godt om. Det sidste hun kan huske er at hun blev vækket af noget larm fra køkkenet. Hun skyndte sig ud for at undersøge det. Der lå smadrede glas på gulvet og et vindue stod på vid gab. Alle skuffer og skabe var åbnet. Hun tjekkede at der ikke manglede noget. Det sidste hun gjorde var at gå hen for at lukke vinduet. Hun må have været blevet bedøvet eller noget for hun kan ikke huske mere. Hun spekulerer længe på hvorfor hun er der. Hun kan ikke komme på en grund.

 

Næste morgen er Magnus skuffet over at Olivia ikke har vækket ham. Klokken er mange. Så kommer han i tanker om at hun ikke er der mere. Hun er jo forsvundet, tænker han deprimeret.

Han kommer i tanker om dagen hvor hun forsvandt. Ligesom nu, stod han også den dag op, og blev skuffet over at hun ikke havde vækket ham. Han ledte efter hende i hele huset, men han kunne ikke finde hende nogen steder. Han kunne heller ikke finde hendes skoletaske, jakke eller sko. Han blev fornærmet over at hun bare var gået uden ham og skyndte sig at blive klar i håb om at kunne indhente hende. Hele vejen hen til skolen ledte han efter hende. Hun var ingen steder at se. Da han var kommet hjem igen, var hun stadig væk. Det var først der at han for alvor begyndte at blive bekymret. Det ligner ikke Olivia at gå uden at sige farvel – og slet ikke at forblive væk.

Magnus kan tydeligt huske at han nærmest overfaldt sin mor og bad hende om at ringe til politiet. Han var helt ude af sig selv, og hun forstod ikke et ord af hvad han sagde. Hun endte dog med at forstå beskeden og ringede til sidst til politiet som lovede at gøre alt hvad de kunne for at finde Olivia.

Den aften var den mest stille aften i lang tid. Olivia plejer altid at fortælle om sin dag. Uden hende er det meget tydeligt at der mangler noget

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...