Nattens kunstner

Det her er en novelle. Den handler kort sagt om en pige der hver nat beundre en kunstner. Det er på en måde en kærligheds fortælling. Emnet er i hvert fald kærlighed.

0Likes
0Kommentarer
31Visninger
AA

1. Nattens kunstner - en romantisk fortælling

Jeg står her igen, som jeg har gjort hver aften. Samme tid. Samme sted. Kun nogle få minutter før han kommer. Jeg venter forventningsfuld. Tæt siddende på vindueskarmen med ansigtet som om det var limet op af ruden. Det eneste der lyser mit ansigt op, er lyset fra den klare måne. I dag har månen valgt at være halv. Den ene side lysende op og den anden side helt mørk. Stjerne glimter som de altid har gjordt, og som de altid vil gøre. Gad vide hvor mange elskende der er ude i denne pragtfulde nat? Bare det var mig og ham.
Bag mig er der en mand, jeg burde elske, sovende i sengen i vores dunkle værelse. Værelset minder mig om et monster. Et monster der venter på at kunne sluge mig hel. Mit personlige monster. 
Det er der, han kommer. Min ridder på hans hvide hest. Han er sent på den, men det gør ikke noget. Jeg kan vente på ham for evigt, hvis bare jeg får lov til at se et glimt af ham. Kunstneren sætter sig på et træstub, som han altid gemmer mellem to bygninger, når han er færdig. Som forventet sætter han sig lige under den lygtepæl, der står foran min lejlighed. Det må være skæbnen. Kunstneren sætter sit lærred op med sådan en forsigtighed og kærlighed, som om han var bange for at ødelægge den ved hans berøring, men hans hænder ryster ikke. Det gør de aldrig.
 Han lukker sine smukke natteravnefarvede øjne i, mens han køre sine fingre tip fra den ene hånd med lethed og forsigtighed over lærredet. Han åbner sine øjne, og begynder så at male med en blodrød farve, der lyser natten op.

Jeg ved ikke, hvor langtid der er gået. En time? To timer? Måske fem timer? Jeg er også ligeglad. Kunstneren har malet en rød smuk detaljerede rose. Ak tænk hvis det var mig, han gav en rose til? Jeg ville aldrig smide den væk. Jeg ville presse den mellem en bog, så den aldrig ville, ligesom min kærlighed til ham, dø.
Et mørkebrunt tot hår falder ned foran hans ene øje, han flytter den fraværende bag øret og maler videre. Jeg smiler for mig selv. Det sker altid. 
Engang havde han klippet sit hår helt ned til sit hovedebund, jeg var blevet så skuffet og ked af det, men heldigvis lod han det vokse ud.
 Gad vide om det var på grund af, at han kunne høre mig? Umuligt han har ingen anelse om, at jeg findes. Jeg sætter min hånd over den anden, så min ene hånd dækker den guldring, jeg har om min ringfinger. Et løfte der ikke kan blive brudt. "At I må få kraft fra Gud til at elske og ære og værne om jeres ægteskab.  
At Guds Ånd vil forbinde sig med jeres ånd, så livet for jer to vil blive stort og kærligt" det var hvad præsten sagde. Åh hvis han bare vidste, at det ikke var sådan det kom til at ende. Hvis han vidste, at den mand jeg engang havde kaldt mit livs kærlighed, er jeg stoppet med at elske. Nej det er ikke ham, min kærlighed tilhøre. Den tilhøre en anden mand. Kunstneren. Kunstneren har vundet mit hjerte. Det er dog tragisk at tænke over, at ingen af dem ved hvad jeg føler.

En nat vil jeg samle mod nok til at snakke med kunstneren for første gang. En nat. Han vil endelig forstå hvor højt, jeg elsker ham, ellers skal jeg nok huske ham på det hver dag. Jeg vil give ham alt mit kærlighed. Vi ville være det perfekte par. Os to mod verdenen. Jeg ville kysse ham, så tit jeg kan og så længe, at vi er ved at blive kvalt. Vi ville derefter blive gift. Mmmmh jeg må vel have skilsmisse papirerne klar. Jeg kan jo ikke være sammen med to mænd. Jeg fniser stille til mig selv, i mens jeg snurre fraværrende ringen rundt om min finger. Hans hjerte vil blive knust, men det er kunstneren, jeg elsker, og det vil han komme til at lære i gennem tiden. Kunstneren og jeg ville vi få et barn, og hendes navn ville blive Luna. Det er næsten lige ved at savle over. 

Jeg tager guldringen af, og gemmer den af vejen i en skuffe sammen med mine løfter. Nu er der intet, der stopper mig og kunstneren fra at være sammen. Det eneste jeg mangler nu er at få kunstnerens opmærksomhed.

Uden at have opdaget det, er natten blevet jaget væk. 
Sammen med min kunstner.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...