Jeg forlader dig ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2016
  • Opdateret: 21 jun. 2016
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
53Visninger
AA

1. Kapitel - Opringningen

Jeg vågnede ved lyden af vores gamle telefon der ringede ude i køkkenet. Jeg stønnede træt og kastede puden over hovedet i en håbløst drøm om, at der var nogen i huset der ville gide at rejse sig fra deres seng og tage den - men det kendte jeg dem alle sammen, alt for godt til, at de overhovede ville gide at overveje. Netop som at jeg rimelig irriteret over situationen, svingede benene over sengekanten, hørte jeg min lede stedmor Eugenia, kalde på mig med sin søvnige stemme: "Annabeth! Annabeth, tag den lige! Den vækker bare Bobby og Matthew."

"Ja-ja," kaldte jeg ligeså søvnigt og stadig irriteret tilbage. "Jeg tager den nu."

Jeg ville egentlig helst have ønsket, at det havde være nogen fra skolen der havde ringede, da hun så også ville have været nødt til at rejse sig fra dynen og lyde ligeså frisk, som hun havde givet sig ud for at være til alt og alle, så længe jeg kunne huske. Men da jeg så endelig stod ude i køkkenet og havde fået taget telefonen op til øret for at svare, lød der, for mig en velkendt stemme, som dog nok var den jeg mindst havde regnet med at høre, her på denne kedelige, grå søndag morgen:

"An - Annabeth," lød Grovers stakånedet stemme. "Annabeth! Det - det hele står i kaos! Du bliver nødt til at venne tilbage til lejren! Percy - han - han ... " Grover blev afbrudt af et brag af den anden verden, efterfulgt af lyden af lyden af en masse der skreg, inklusivt ham selv. Jeg var nær selv kommet til skrige hans navn op i et desperat forsøg på at vide om han var uskadt, og hvad der mon havde forsaget larmen; men så kom jeg heldigvis i tanke om, at jeg stadig stod midt i vores lille spisekøkken, og at Eugenia stadig hadede alt der havde med min 'anden halvdel' at gøre, og ikke mindst at min far sikkert så bare igen ville bukke under for hendes vrede, og så konfiskerer telefonen fra mig for sådan cirka livstid. Derfor skyndte jeg mig lydløst at liste mig ind på mit værelse igen, med telefonen under armen. Så da jeg igen kunne høre gennem røret, at Grover heldigvis var kommet forsvarligt på benene igen, sivede ordene han lige havde noget at sige før han blev afbrudt ind; noget om Percy. Hvad havde den Tanghjerne nu rodet sig ud i?

"Grover," sagde jeg lavmælt da jeg havde lukket døren bag mig og sat mig på sengekanten, "hvad mener du? Hvad er der med Percy? Hvorfor skal jeg komme? Jeg troede, jeg først skulle vende tilbage til sommer?"

"Det er Luke," svarede Grover forhastet og jeg mærkede straks hvordan mit blod frøs til is. "Han vendte tilbage til lejren her i går nat, og han må have taget Percy med sig, for han har været sporløst forsvundet hele dagen i dag. Og for at det ikke skal være løgn, så tror jeg også at Zeus er i gang med at ville oversvømme hele lejren, for det har regnet non-stop lige siden i går, og ..." Han hylede pludseligt op med et af sine kendte gede-vræl, og banede derefter højlydt gennem røret. Før jeg overhovedet kunne nå at spørge om det virkelig var lejren han stod i, siden det larmede sådan, afbrød han mig med et noget seriøst tonefald, jeg aldrig havde hørt ham bruge før:

"Annabeth, jeg ved godt at det hele nok virker lidt uforståeligt lige nu, men ... hvis oraklet talte sandt, hvilket det kun kan have gjort med den regn vi har her nu, så har vi brug for alt den støtte vi kan få, og vi har specielt brug for dig. Og det er ikke kun os, der har brug for dig; tænk bare på stakkels Percy, hvor end Luke må have taget ham hen ... Chiron er også ved at gå ud af sit eget skind, og i morgen ville han endda tage helt til Empire State for at informerer Poseidon om hvad der forgår! Annabeth, hvad end der er ved at ske, så er det langt værre, end vi først havde regnet med ... bare - vær nu bare sød at komme, så hurtigt du overhovedet kan. For Percys skyld, i det mindste."

***

A/N: Heyyy, allesammen! Velkommen til min Percy Jackson/Percabeth fanfiction! Den er det første stykke arbejde, jeg nogensinde har lavet og udgivet på Movella, så bær over med mig! ':D Men hvad synes I så om den indtil videre? Hate it? Love it? Fortæl mig det i kommentaren, og kom også gerne med idéer til hvad der skal ske i fremtiden! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...