Ulve hyler mod månen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2016
  • Opdateret: 22 jun. 2016
  • Status: Færdig
//Deltager i Fantasy Konkurrencen, valgmulighed 2, en mytologisk historie// Fortællingen om Fenris og Loki, der starter en krig de ikke ved hvordan de skal slutte. Ragnarok.

4Likes
2Kommentarer
648Visninger
AA

5. 4.

 

4. 

_________

Jeg husker ikke hvordan jeg slap ud af Jutonheim. Jeg kan kun huske synet af Fenris med en jættes hoved mellem sine tænder, inden vi på mirakuløsvis slap ud af Borgen.

Min krop ryster og jeg kaster op, mens Fenris betragter mig fra skovbrynet. Han lægger hovedet let på skrå da jeg brøler mod himlen. Der er stjerner deroppe, masser af blinkende lys, og i dette øjeblik, ønsker jeg ikke andet end at blive som dem.

Fortæl hvordan jeg kan hjælpe dig Loki.

Fenris piver da jeg rasende vender mig mod ham.

”Ingen kan hjælpe mig, ” skriger jeg.

Fenris krymper under mine ord.

Jeg tager en dyb indånding i håb om at kunne slappe af. ”Du forstår ikke, ” min stemme skælver. ”Jeg ved stadig ikke hvem der dræbte Frigg, jeg -”

Jeg falder på knæ med rystende hænder og blikket mod nattehimlen. Det slår mig at Balder nu også vil se ned på mig.

”Og jeg er selv en morder – ” min stemme knækker over. ”Frigg ville ikke have ønsket dette. ”

Jeg lukker øjnene og knytter mine næver i håb om at stoppe rystelserne. Tilgiv mig Balder, mit hjerte gør så ondt jeg snart ikke kan bærer det mere. Mine finger glider legende hen over dolken i bæltet, der stadig er klistret af Gymers blod.

Loki, jeg kan mærke Fenris snude mod mit hoved. Han roder op i mit hår og slikker mig i ansigtet. Det er for sent af fortryde, gjort er gjort.

Mit åndedræt skælver.

”Jeg forstår ingenting, ” hvisker jeg. Mit blik søger igen mod stjernerne over os. Mit hjerne ransager den nat, natten hvor Frigg døde. Det stemmer ikke, hvor blev liget af jætten af?

Hvilket lig? Det er ikke gået op for mig at Fenris hørte hvad jeg tænkte, og i første omgang bliver jeg forskrækket over at høre hans stemme. Så slår det mig hvad han siger.

”Liget af jætten der slog Frigg ihjel, ” jeg taler langsomt. Mine øjne ser ind i Fenris’, de brune iriser er næsten væk i de sorte pupiller. Han ser sørgmodig ud, som at han bærer en byrde der er blevet tung.

”Fenris, ” jeg udtaler hans navn så stille, at jeg vil tro han ikke hørte det, hvis ikke det er fordi han spidser ører. ”Hvad ved du? ”

Ulven ser på mig, piver og puffer til mig med sin snude. Få mig ikke til det, Loki.

Jeg rejser mig arrigt. ”Hvad VED du? ”

Han piver igen da jeg råber, så fuglene letter fra træerne omkring os.

Jeg holdt øje med dig den nat, nu taler Fenris også langsomt, som om hvert ord piner ham. Natten hvor, han tøver, du slog Frigg ihjel.

Jeg stivner. Mit hjerte hamrer så hårdt i brystet, at jeg knap kan trække vejret. Lydene omkring mig forsvinde, der er intet andet end det brusende blod i mine ører. Det er ikke rigtig, han lyver. Jeg så jætte liget der – der kom fra hvor Loki? Hvisker en stemme i mit baghoved. Du slog ham ikke ihjel, og Frigg ville ikke have været stærk nok.

”Hvorfor, skulle jeg have dræbt min egen mor? ” Fenris gnubber sig op ad mig, som jeg står lammet til stedet. ”Hvorfor skulle jeg ikke kunne huske det? ”

Vi fortrænger alle minder vi helst vil glemme.

”Men, ” jeg føler mig som et lille barn der famler sig frem efter ordene i blinde. ”Jeg slog hende ihjel i koldt blod? ”
Fenris ryster på sit store hoved. Valhal var under angreb, du flygtede ind i skoven. Det var et uheld. Frigg var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, du troede hun var en jætte.

Jeg falder på knæ igen. Mine ben er ikke længere stærke nok til at holde mig oprejst.

Jeg lukker mine øjne, men stjernehimlen er frosset fast på min nethinde. Og blandt de smukke, blinkende lys, kan jeg se hende smile til mig, med blod i mundvigen. Jeg slog min egen mor ihjel.

Jeg slog Balder ihjel.

Fenris knurrer, men jeg bemærker det ikke. Mit hjerte er holdt op med at slå, om et øjeblik, vil verden forsvinde omkring mig, og jeg ønsker ikke andet.

Loki, vi må væk, nogen nærmer sig.

”Løb Fenris, min kamp er ovre, ” hvisker jeg. Han piver, men bliver ved min sidde da råbene eksploderer i natten. Jeg føler mig død, da Fenris’ smertens hyl fylder mine ører, fra de utallige mænd der kaster lænker omkring ham. Jeg er død indvendigt, da et slag i mit baghoved får verden til at flyde sammen, og jeg ser dem foran mig, Frigg og Balder, som de står med hinanden mod nattebilledet bag dem. Frigg går tættere på mig, og et kort øjeblik rører vi næsten hinanden.

Din kamp er kun lige begyndt, min søn.

 

Der er stadig stjerner over mig, da jeg kommer til bevidsthed. Jeg kan mærke størknet blod ved mit smertende baghoved, men jeg når ikke at ømme mig før jeg kommer i tanke om Fenris. Jeg sætter mig op med et sæt, og lader blikket søge gennem mørket. Jeg befinder mig stadig i skoven, i en lysning mellem de mange træer, hvor Valhals Guder har slået lejre. Jeg kan se Thor og Tyr henne ved bålet og Odins telt er slået op længst væk fra mig.

Fenris er modsat mig i lysning, dækket af kæder omkring skulderbladene og omkring snuden. Det gør ondt at se hvordan de gnaver sig ind i hans pels, og min mave fryser til is af raseri.

Fenris?

Han svarer ikke.

Fenris?

En svag gryten lyder i mit hoved. Loki, er du okay?

Vores blikke mødes gennem lejren, og jeg kan se enorm smerte i hans øjne. Jeg nikker som svag på spørgsmålet, men fortryder da smerte skyder gennem mit baghoved. Mine bundne hænder er blålige af kulde, og jeg forsøger desperat at knække de frosne reb.

”Loki, at stikke af er meningsløst, ” det giver et gib i mig, ved lyden af Odins stemme. Han kommer ud gennem teltet, og en dyb rumlen kommer fra Fenris, da han nærmer sig mig.

”Det siges, at Fenrisulven vil dræbe Odin ved Ragnarok, ” konstaterer Odin tørt, da han stopper foran mig. ”Var det hvad du havde planlagt, min søn? ”

Mit instinkt siger mig at jeg skal spille ligeglad, kold overfor manden der snart vil slå mig ihjel. Men jeg er så træt og ked af det hele, at jeg knap orker at skule til ham.

”Jeg ønsker dig ikke død, ikke længere, ” min stemme knækker over. Odin smiler, og gør et kast med hovedet. Thor trækker sit sværd og nærmer sig Fenris. ”Så må du forstå hvorfor dette er nødvendigt. ”

”Nej! ” råber jeg, da Thor hæver sværdet over en forsvarsløs Fenris. ”Nej jeg beder jer! ”

Jeg tvinger mine bløde knæ til at rejse sig, og kaster mig mod Thor. Vi tumler omkuld i sneen, og et velplaceret slag i maven fra hans side af, gør mig ør i hovedet af luftmangel.

Loki, det for sent for mig.

Fenris lyder opgivende i mit hoved, og raseri gør mig blind. Men netop som jeg skal til at kaste mig mod Thor igen, lyder ikke et, men hundrede råb i natten.

”Jætter! ” Skriger Tyr, netop som et sværd flyver gennem natten og borer sig ind i en af Odins soldater. Thor glemmer alt om mig, og forsvinder mod skovbrynet hvor jætternes kampråb genlyder. Jeg springer mod Fenris, men mine forfrosne fingre kan intet stille op mod kæderne.

Stik af, red dig selv.

”Aldrig, ” hvisker jeg og kæmper løs med kæderne. Pludselig, mærker jeg et slag i ryggen der skyder smerte gennem min krop, så jeg knap kan holde mig oprejst. Odin hæver sit sværd over mig, da jeg falder til jorden med blod i mundvigen. Den uhyggelig sandhed går op for mig da jeg kæmper for at komme op at stå. Mine ben reagere ikke.

Odin brøler da sværdet borer gennem luften.

Det går så stærkt jeg knap når at opfatte det. Kæderne omkring Fenris eksploderer da han puster sig op i vrede, og kaster sig over Odin med tænderne først. Han flår Guden fra hinanden som var han intet.

Jeg sukker lettet ved synet af en fri Fenris, så falder mit blik på min torso, hvor Odins sværd stikker ud fra en underlig position ved mit hjerte.

Loki! Fenris piver, hans snude slikker desperat på mit sår, men jeg kan allerede mærke, at det er for sent.

Nej Loki, bliv hos mig. Fenris puffer til mig med sin snude. Jeg falder baglæns, og min ryg slår mod den frosne jord. Jeg kan se stjernerne over mig. De blinker så velkommende til mig.

”Se mod stjernerne, ” hvisker jeg. ”Så er vi altid sammen. ”

Fenris bukker sit hoved.

I så fald, vil jeg aldrig lade solen stå op igen.

Jeg hører hylet der springer solen i tusindstykker, som Ragnarok flår verden fra hinanden, og døden svøber sig omkring mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...