Ulve hyler mod månen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2016
  • Opdateret: 22 jun. 2016
  • Status: Færdig
//Deltager i Fantasy Konkurrencen, valgmulighed 2, en mytologisk historie// Fortællingen om Fenris og Loki, der starter en krig de ikke ved hvordan de skal slutte. Ragnarok.

4Likes
2Kommentarer
645Visninger
AA

4. 3.

 

3.

_____________

3 måneder senere.

Sneen gennemvæder mine klæder, som jeg ligger fladt på maven i skovbrynet ved Valhal. Jeg kan se det store sten monument fra min plads mellem de visne planter og væltede træstammer. Friggs gravsted ser dødt og trist ud i vinterens kulde. Jeg må indrømme statuen er flot udsmykket, og næsten ligner hende på en prik, men de døde blomster på hendes grav giver mig kvalme. Tanker om, hvad hun ville sige til, hvad jeg har gjort, forsvinder som jeg betragter de visne blade der dækker den frosne jord over hende. De fortjener ikke bedre, når de ikke engang lægger friske blomster på hendes grav.

”Tilgiv mig Frigg, ” hvisker jeg, som min hånd knuger omkring dolken i mit bælte.

Jeg ligger helt stille, som jeg kan høre stemmerne der nærmer sig. Fenris og jeg har betragter graven de sidste par måneder, lært rutinerne ved Valhal. Men vigtigst af alt, har vi lært noget om os selv.

Hvor er du?

Jeg rækker ud efter Fenris, min stemme bliver båret med tankens kraft mod ham. Jeg venter med spænding på svar, som Thor, Tyr og Balder dukker op langs stien der fører forbi gravstedet.

Tæt på, vent på mit signal, lyder Fenris stemme i mit hoved. Mine fingre er blå af kulde da jeg langsomt trækker dolken. Fimbulvinteren har virkelig taget sit tag på verden, og min ånde forvandler sig til frost i luften som jeg trækker vejret hurtigere og hurtigere. Adrenalinen strømmer gennem min krop, og mit blik er fæstnet mod den lille gruppe af Guder. Kom nu Fenris, tænker jeg desperat, da jeg synes de begynder at forsvinde tættere på Valhal, et sted vi ikke vil have mulighed for at angribe.

Så lyder hylet der genlyder i morgen.

Som vi forventede, sætter Thor afsted mod skoven, og trækker sit sværd i løb. Jeg bevæger mig hurtigt gennem krattet, og før nogen når at opdage mig, får jeg afskåret Balder og Tyr vejen efter Thor.

”Loki? ” udbryder Tyr overrasket, og famler efter sit sværd med sin raske hånd. Den anden befinder sig i Fenris’ mave, tænker jeg hånligt. ”Du bør være død. ”

Jeg knuger dolken hårdt i mine frosne hånd. Balder bakker langsomt væk fra mig, Tyr holder en beskyttende hånd foran ham. Odins yndling. Hvis dette ikke er måden at starte en krig på, ved jeg ikke hvad.

Balder sætter i løb mod Valhal, Tyr kaster sig mod mig. Lynhurtigt som jeg har øvet, dukker jeg mig under det nedadgående sværd, og kaster kniven med en præcision der har taget måneder. Den borer sig ind i ryggen på Balder, der slapt falder til jorden på stedet.

”Nej! ”brøler Tyr, og slår ud efter mig igen. Jeg undgår udfaldet igen, men kan hører Thor er på vej tilbage, at dømme ud fra hans brølende skrig.

Fenris, det er gjort.

Ulvehylet lammer Tyr, der forskrækket bakker væk fra mig, da Fenris kommer spurtende ud af skoven. Den store ulv, skubber ham til side med hovedet, som var han ikke andet end en flue. Jeg kaster mig op på ryggen af ham, og Fenris sætter i løb hen mod skovbrynet, før nogen kan nå at reagere.

Vi er kun lige nået væk, da et smertens skrig genlyder i mine ører. Odin har fundet Balder, jeg vil ønske det føltes bedre, men jeg kan ikke andet end mærke mit hjerte briste ved lyden af manden der har lige har mistet sin søn. Jeg knuger Fenris’ pels hårdere, og tørrer arrigt en tåre væk fra min kind. Det er for sent at bakke ud nu, gjort er gjort.

Krigen er begyndt.

 

Vi holder ikke op med at løbe, før vi når grænsen til Jotunheim, jætternes tilholdssted. Natten er faldet på i løbet af rejsen, men jeg kan ikke mærke trætheden i min krop.

I stedet glider jeg ned af Fenris, som en mand kommer os gående i møde.

”Loki, ” Gymer stopper foran os, den kæmpe jætte lægger armene over kors som han betragter os. ”Er det gjort? ”

Hans grimme tænder viser sig i et smil, da jeg nikker bekræftende. Han slår armen om min skulder, og begynder at synge højt som vi bevæger os mod Borgen. ”Du er underligt stille i forhold til din bedrift? ”

Gymer griner, og de andre jætter på Borgen, slår en høj latter op selvom de ikke engang ved hvad der les af. Jeg svarer ikke, men kan med det samme mærker utilfredsheden med min tavshed. Gymer ser på mig med et ondt blik.

”Man er vel ikke ved at få dårlig samvittighed? ” Der er intet spor af spøg i hans stemme, og en stilhed sænker sig over Borgen. Fenris brummer uroligt fra sin plads i hjørnet.

Hvad er der galt Loki? Spørger han bekymret.

Gymer slår pludselig en latter op, så vi alle hopper forskrækket.

”Jeg vidste det, ” ler han. ”Knægten kan ikke klare det. ”

Et isende raseri samler sig i mit bryst.

”Han er ligeså svag som den ynkelig Gud han kaldte mor, ” Gymer ler så tårerne står i hans øjne. Jeg stivner.

”Hvad sagde du? ” min stemme er så stille jeg ikke engang er sikker på nogen hører hvad jeg siger. De griner alle, Fenris knurrer og før jeg kan nå at tænke, begraver min dolk sig i brystet på Gymer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...