Hjemsøgte Slot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2016
  • Opdateret: 21 jun. 2016
  • Status: Igang
IDFK

0Likes
0Kommentarer
25Visninger

1. Uhyggeligt :x

Lensherren gik ind i sit hus, der havde den flotte væg med blomster, og store geder på. Han satte sig ned og gav et støn fra sig. Stolen var meget blød, men alligevel gjorde det ondt for lens herren at sidde i den. Hans ryg gjorde ondt, og de fleste knogler i hans krop gjorde det samme. Men han begyndte at kede sig, da han blev færdigt med sit South Park blad. Han sad og indåndede den tunge luft. Han troede, det ville blive verdens kedeligste dag.

Han beslutter sig, for at rejse sig op af den bløde stol, og gå på det knirkende gulv hele vejen over til døren og tage sko på. Han havde også et blødt slips på.  Han åbnede døren, som gav en knirkelyd fra sig, og så gik han udenfor i den friske luft.

Han gik ned i parken, der var lidt uden for hans hus. Der satte han sig på en hård bænk, og kiggede ud over de grønne bakker. Han kiggede længe, og der var næsten intet tåge. Han åndede tungt, da hans blik gled over til venstre fra bakkerne. Der kiggede han også længe. Men ikke fordi det var specielt pænt, men fordi der var noget, han kunne se. Ikke helt men han kunne se noget højt brunt noget. Han sad længe og stirrede, men der kom ikke mere af den høje bygning til syne. Han rejste sig langsomt op, og begyndte at gå over mod hvad end der nu var bag tågen.

Da han var gået lidt længere, begyndte hans knæ at gøre ondt. Han havde ikke troet, at tingen ville ligge så langt væk. Han var kommet ind i en lille by, der kun havde en lang vej. Vejen førte over til den høje ting. Han kiggede sig hurtigt omkring. Alle husene så forladte og faldefærdige ud. Vejen var ikke så meget en vej. Mere bare rester af den vej der engang havde ligget der. Der var noget ved den her by, der gjorde ham helt uhyggeligt tilpas.

Han havde aldrig set noget lignende. I hvert fald ikke i virkeligheden. Han begyndte at kunne se mere af den brune ting. Han så tilbage på et af husene. Et af dem så meget ældre ud end alle de andre huse. Det lignede nærmest noget fra middelalderen. Han besluttede sig for at ignorere det, og derefter gik han hurtigt videre.

Lidt tid efter kom han helt op til den brune ting. Han kunne se at det var et slot. Han havde set det før, men han kunne ikke huske, hvad det hed lige på det tidspunkt. Det så gammelt ud men alligevel ikke lige så gammelt som resten af byen. Tværtimod, så den ud som om den var i god stand. Det så ud som om, at nogle de passede den.

Han gik hen til døren og kiggede på den. Den var meget stor og høj. På den hang to dørhammere. De var begge to meget slidte, og de var også guldbelagte. Derfor fik lens herren indtrykket af, at personen, der boede der, var meget rig. Eller de personer. Han tog fat i dørhammeren, og slog den hårdt ind i døren. Der var ingen der svarede. Han gjorde det igen denne gang to gange hårdere. Ingen kom. Han blev stående og blev ved med at banke lidt. Da der ingen var kommet nogle inde for 20 minutter, besluttede han sig for at prøve at finde en anden indgang.

 Han gik rundt om slottet, og bag ved slottet var der en mark. En meget lille mark. Bag den mark var der en meget stor skov. Skoven var lige så stor som Odense hvis ikke større. Han stod lidt og kiggede, og derefter vendte han sig langsomt rundt. Han gik ved bagsiden af det store slot. Han var besluttet at komme ind på en eller anden måde. Så han blev ved med at lede efter en eller andet åbent vindue. Det fandt han ikke. Da han har ledt i lang tid, gik han tilbage over ved hovedindgangen. Den her gang bankede han ikke på men brasede bare døren op. Og den gik op.

Han rejste sig op, og tog sig til den skulder han havde hamret døren ind med. Han kiggede langsomt rundt. Han så sig rundt. Alt så ud til at være gjort rent. Gardinerne, stolene og vinduerne. Ja, end da gulvet var blevet gjort rent med en kost. Han så et par meget rene trapper, der var lavet ud af træ. Det så ud til at være meget fint træ, for det lignede noget nogle ikke ville have til at gå i stykker. Han gik oven på og kiggede rundt. Han kiggede langsomt rundt, og så at alle møblerne der oppe var klamme og slidte. Nogle af dem havde end da mug på dem. De så meget gamle ud, og der var spindelvæv på dem alle sammen. De så alle meget dyre ud, selvom de var slidte. Han gik lidt mere rundt, men så så han noget meget mærkeligt. En dør. Ikke ud af træ som resten af huset. Men ud af metal. Ja det lignede sådan en rigtig laboratorie dør. Ligesom man ser i Dexter eller så noget. Ja sådan en der er meget hård og lavet ud af jern. Sådan en hvor der altid er en hemmelig knap. Det vidste han nemlig godt.

Derfor gik han rundt og ledte efter den hemmelige knap. Han løftede alle bøgerne og trykkede på de slidte vægge. Da han havde ledt et stykke tid, gik han tilbage hen til den store dør. Han kunne ikke tro at knappen var gemt så godt. Han lente sig op ad døren, og så gik den op. Han blev træt af at have ledet så langt, for noget så tæt på så han smadrede en grøn og gul vase i gulvet. Han gik derefter ind ad døren, og så en trappe der gik ned til noget, der var helt mørkt.

Han gik ned af den slidte trappe af træ, mens han kiggede på væggene ved siden af ham. På den ene væg var der et beskidt og slidt tapet, og på det andet var der noget rødt flydende stads. Muren med det røde var helt vild ødelagt, og det lignede nogle havde sendt deres kat derned for der var kradsemærker ud over det hele. Han begyndte at blive lidt nervøs, for det var ret uhyggeligt. Trapperne føltes uendelig lange, og det så ud som om der bare, kom flere og flere trapper. Men lens herren lod sig ikke skræmme.

Endelig var han ved det allersidste trappetrin. Da han kom ned var han meget forpustet og træt. Hans ben gjorde meget ondt, og han havde allermest lyst til at tage hjem. Men så kiggede han op. Slidte og ødelagte vægge med mug og rødt stads på fangede hans øje. Han hørte noget, der lød som en kniv langt væk. Han ignorerede det, fordi han var sikker på, at det var hans fantasi, der legede med hans hjerne. Han så noget imellem alle de klamme vægge. Noget meget fantastisk. Han gik ud efter det. Han havde ikke opdaget, at det var en vinkælder, der var stablet op med vin, og der var mindst 300 tønder med vin i.

Han blev ved med at gå ud efter det, for det så så fantastisk ud. Han havde ikke engang opdaget en til lille lyd. Denne gang lød det mere som et grin. Et grin der var langt væk. Han var næsten kommet hele vejen hen til det. Da han var kommet hen til det, så han en skikkelse. En skikkelse der gemte sig i mørket. Han fik kuldegysninger ned ad ryggen. Skikkelsen trådte frem ad mørket.

Han blev meget bange, da lens herren så skikkelsens ansigt. Det var et stor grøn kugle formet som et hoved. Det der formede den grønne kugle var 1 og 0 tal. Manden havde en høj hvid hat på. Noget af hatten var også grøn. Han havde noget der lignede en kjole på. Den var helt sort. Alt hans tøj var slidt. Han lignede en troldmand af en art. Lens herren tissede i bukserne af skræk. Alligevel blev han stående. Manden med det underlige ansigt sagde til Lens herren:” Jeg er Kiff, også kendt som paradoks manden, ” derefter sagde han nogle mærkelige trylleremser, som man altid hørte om i tegneserier. Derefter sagde han disse ord:” Hvis Pinocchio siger:’ Min næse vokser’ skaber det et paradoks! ” Lens herren kiggede lidt og tænkte over det. Der fandt han ud over det var rigtigt. Han blev helt irriteret, så han prøvede at slå Kiff. Men hånden røg bare tilbage i hovedet på lens herren. Lens herren blev meget sur, men derefter skete der noget underligt. Han begyndte at ryste helt vildt meget. Der var intet, andet der rystede kun ham. Han begyndte at ryste mere og mere og hårdere og hårdere. Han havde det meget underligt, men så faldt han, fordi han rystede så hårdt.

Han faldt bræt ned på den iskolde jord, lige så lang han var. Han rystede mere og mere, indtil alle hans muskler og knogler gik ad led. Han skreg efter hjælp. Men ingen kom. Kiff stod bare iskoldt og kiggede. Så tog han en kniv frem. Ikke hvilken som helst kniv. Næ nej. Det var en ægte Karambit Black Pearl. En af de skarpeste og mest farlige knive i verden.

Han bøjede sig ned over Lens herren og tog kniven op til struben af ham. Fordi lens herren rystede så meget, skar kniven igennem halsen på ham. Han døde langsomt og pinefuldt. For lens herren gik tiden meget langsomt. Han kunne ikke gøre noget. Og så døde han.

Kiff er stadig på fri fod. I Danmark. Så hvis du hører et skrig eller en lille lyd om natten i dit hus. Så tag dig i agt. For den dag, er det måske der din tid er kommet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...