Lone Wolf

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jun. 2016
  • Opdateret: 27 jun. 2016
  • Status: Igang
Mercedes er en ensom ulv, som kommer til en lille landsby. Her møder hun mange forskellige mennesker og nogen har hun måske mødt før, men Mercedes kender ikke meget til sin fortid og der er kun glimt af den hun får i ny og næ. Vi følger Mercedes gennem hendes liv i svære og lette tider. Igennem kærlighed og had, og vi følger hende på hendes rejse ud i livet. Det er Mercedes som vælger sin egen sti og den har måske flere sideveje end man lige skulle tro.

1Likes
1Kommentarer
69Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg gik ud af båsen igen og kiggede mig selv i spejlet. Det var ikke så underligt at min lære synes jeg var skræmmende. Jeg havde næsten lysende grønne øjne og mit hår var kul sort. Samtidig var jeg asiat, så mine øjne var smalle og det gjorde bare at jeg nærmest kunne minde om en kat i mit ansigtsudtryk. En meget skræmmende kat, men en kat var langt fra hvad jeg var. Faktisk vil jeg nok mere sige jeg lå til at jagte katte, eller noget. Nej jeg var en ulv. En stor kæmpe kul sort ulv og jeg elskede at jage katte. Uheldigvis var der desværre ikke mange katte i området og jeg fortræk desuden også at holde mig skjult når jeg var i min anden form. Jeg kiggede endnu en gang på mit eget spejlbillede og sukkede. Jeg husker virklig ikke meget fra min barndom, men der var en dreng som jeg var lun på og han har siddet fast i mit hoved lige siden. Jeg ved ikke hvor han er nu, men jeg tror stadig han er byen. Jeg pjasker noget vand i hovedet og går til time. I klassen har vi ikke faste pladser, men alle sætter sig alligevel på de pladser som de plejer og jeg er ingen undtagelse. Jeg sætter mig bagerst og længst med vinduerne, så jeg kan sidde og kigge ud. Ingen af mine lærer er tros al glade for mig, så det giver en hvis frihed for mig. Jeg når kun lige at sætte mig før læren og resten af klassen kommer. Vi skal have oldtids kunst og det er nok det mest forvirrende og kedelige fag der findes i hele gymnasiet. Lige nu har vi om... Ja, det ved jeg faktisk ikke rigtig. Det er nok mest forberedelse til eksamen, som snart kommer. Det er jo 3g og det betyder det er afslutningen og starten på en ny verden. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal bagefter, jeg troede de 3 år ville gå langsomt, så jeg kunne nå at finde ud af det, men jeg har ikke fået taget mig sammen, så derfor ved jeg stadig ikke hvad jeg vil bagefter. Old-timen går meget langsom og da den endelig er færdig, beslutter jeg mig for at skippe den sidste time. Jeg løber ud af skolen og om bag den, hvor skoven starter. Jeg skifter form så let som normale mennesker skifter deres tøj, og forsætter dybere ind i skoven. Selv om det hele er relativ nyt for mig, så var skoven det første sted jeg tjekkede ud. Jeg løb igennem skoven og endte i en lysning dybt inde i skoven. Her var rart og solen varmede engen op. Jeg ville gå længere ud på engen, men så så jeg ham. En dreng, cirka på min alder, sad midt i engen og det så ud som om han læste i en bog eller noget. Han sad i hvert fald forover bøjet. Jeg ville liste tættere på, men så råbte nogen i skoven omkring os. De råbte på en der hed Mathias. Jeg kendte en gang en der hed Mathias, han var mit første crush, men jeg tvivler på at han vidste jeg eksisterede. Dengang var jeg bare en lille pige, som helst ville være usynlig og man kan vel ikke rigtig sige jeg har forandret mig på det plan. Jeg vil stadig helst være udenfor synfeltet og indtil videre går det okay med det. Jeg bakker tilbage i skoven igen og vender rundt og løber den modsatte vej af engen. Resten af eftermiddagen blev jeg i skoven, hvor ingen kunne se mig. Jeg besluttede mig senere hen på aftenen, at gå i byen. Det havde jeg aldrig rigtig gjort før, men for at gå i byen, så må man også have tid og det havde jeg ikke haft på det seneste. Da mørket begyndte at falde, skiftede jeg og fandt noget pænt tøj frem. Det var ikke noget særligt, men en par sorte bukser og en rimlig præsentabel, stropløs rød top. Det jeg var tilfreds, forlod jeg min lejlighed og gik ned i byen. Nede i byen var der ikke rigtig nogle diskoteker som man kunne danse på, men der var massere af barer. Jeg fandt en af de populære bare og gik ind, men siden det var tidlig på aftenen, så var der ikke rigtig nogen og det var stort set kun personalet som var der. Jeg satte mig op i baren og fik en øl. Imens jeg sad der, kom en dreng ud fra det jeg havde tænkt var køkkenet. Han havde blond hår grønne øjne. Han var på min alder og jeg synes jeg havde set ham før. Han var en af dem som rydder op og han gik frem og tilbage med glas og kander, som havde været brugt tidligere på aftenen. Det var dog ikke så mange, så han stoppede tit op og snakkede med folk, som ville snakke med ham. Jo senere det blev, jo mere blev baren fyldt op og omkring midnat, var baren hel fuld. En masse mennesker var inde på baren og jeg så ikke meget til den lyshåret dreng, kun en gang i mellem kom han op i baren, men han kiggede aldrig i min retning. Jeg drak flere og flere øl og da klokken passerede 2, gik jeg over til noget stærkere alkohol. Klokken endte med at blive mange og jeg sad i baren helt indtil klokken 5. De fleste var gået hjem igen og der var kun få tilbage. Den lyshåret dreng var stadig igang med at rydde op og efter som natten alligevel var ved at blive til dag, så havde jeg opgivet at snakke med ham. Jeg rejste mig og begyndte at gå, men lige i det jeg tog mit første skridt med udgangen, vaklede jeg og faldt baglæns. Jeg lukkede øjnene og tænkte, at der alligevel ikke var noget at gøre, så jeg ventede bare på at jeg ramte gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...