Time will heal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2016
  • Opdateret: 27 aug. 2017
  • Status: Igang
Harry og Jessie havde en kærlighed sammen ingen havde oplevet før dem.
Jessie er en typen, der fester næsten hver weekend og er altid omringet af mennesker.
Harry er modsat. Harry er ikke fest typen og kan godt lide at være alene somme tider. De forelsker sig og Harry ændre Jessie til det bedre. De bliver kærester og er sammen længe. Alle på deres high school snakker om hvor perfekte de er for hinanden og det synes de også selv, men en aften begår Jessie en kæmpe fejl. Det ødelægger alt og Harry er knust præcis som Jessie. Harry flytter kort efter fra byen. Da skolen er slut starter Harry på Brown universitet hvor han nu bor tæt på og Jessie starter på Duke universitet der ligger i hendes egen by. De lever begge videre med deres eget liv. Harry får 4 nye bedstevenner mens Jessie finder nye venner og veninder på College og med en kæreste alle piger savler over kan man så ønske sig mere?
Men hvad sker der når Harry vender tilbage med hans nye bedstevenner?

14Likes
10Kommentarer
5242Visninger
AA

10. 9

Kapitel 9

"Jeg lader jer to være lidt alene" siger Louis og går over mod indgangen til skolen igen.

Harry sætter sig ved siden af mig oppe af træet. Vi sidder i stilhed i noget tid og jeg lytter egentlig bare efter hans vejrtrækning og naturen omkring os. Der er så fredfyldt herude, at jeg helt glemmer hele skolen tror jeg har været Zac utro, når det i virkeligheden er ham der har været mig utro. Det ikke så meget det, at vi ikke er kærester mere der gør mig ked af det. Det er det, at han ikke stoler på mig og med det samme tror det værste om mig.

"Er du okay?" spørger Harry og lægger en hånd på mit lår, med det samme mærker jeg varmen i hele min krop fra hans berøring. Jeg ser op fra jorden og kigger ind hans alt for grønne øjne.

"Ærligt, så ved jeg det ikke" sukker jeg og han gør det samme. Han hånd er stadig på mit lår og jeg lægger min hånd ovenpå hans.

"Jeg har droppet Cindy" siger han pludseligt. Jeg ser på ham og signalere han skal fortsætte for det er tydeligt at se han har mere at sige.

"Det var hende der startede rygtet og det var hende Zac var sammen med til festen" siger han og jeg er tavs. Jeg troede virkelig ikke, han ville synke så lavt til Cindys niveau, men ja hvis man er sur er man vel villig til at gøre alt uanset hvem det er med. Jeg synes bare det er en rigtig mærkelig opførsel fra dem begge, men Cindy er jo kendt her for at have været sammen med de fleste, så når jeg tænker over det forstår jeg det godt.

"Jeg kan bare ikke tro det om ham. Han ville ikke engang lytte til mig og påstod mine følelser for dig er så stærke" mumler jeg.

"Er de det?" spørger han ivrigt og jeg nikker stille.

"Du ved der ikke er noget at gøre ved hvordan vi føler for hinanden ikke?"

Jeg nikker igen og en tårer slipper ud fra mit øje. Jeg blinker resten af dem der er på vej væk igen. Jeg ser mig omkring og tænker på alle de gode minder vi har haft her. Den gang jeg fandt ud af min storebror skulle flytte blev jeg så ked af det at jeg løb herop, jeg husker Harry var her efter 5 minutter fordi mine forældre havde ringet til ham og bedt ham finde mig.

Eller da jeg fandt ud af mine søster var forsvundet. Der løb jeg herop. Jeg husker det som var det i går hvor vi skulle ned og købe medicin til hende. Hun var ligeglad med at være alene hjem de 5 minutter før far ville komme hjem. Da vi så kom tilbage så vi far sidde på sine knæ på hendes værelse og han mumler, at hun er borte. Jeg husker, at jeg græd så meget. Hun var 4 da nogen tog hende og kunne være 16 år nu. På hendes fødselsdage sidder jeg på hendes værelse og græder hele dagen. Jeg savner hende hver eneste dag. At se hendes smukke lyse hår og blå øjne. De lyste altid op når hun var mest glad. Jeg kan ikke tro det er 12 år siden jeg sidst har set hende. Det værste ved det hele er, at jeg ved ikke engang om hun stadig lever. Hun kunne være død nu, men jeg ved det ikke.

Før jeg ved af det sidder jeg ovenpå Harry med hans arme omkring mig mens jeg hulker og tårerne strømmer ned af mine kinder. Han trøster mig og forsøger at berolige mig, men intet hjælper kun hvis jeg fik Melody tilbage i dag. Det sker ikke, hun kommer aldrig tilbage. Jeg har mistet troen.

"Det er min søster" hulker jeg.

"Har de stadig ikke fundet hende?" spørger han med vrede i hans stemme. Jeg ryster på hovedet og han sukker.

"Hun kommer tilbage en dag Jess, om jeg så selv skal finde hende til dig så ser du hende igen en dag. Jeg lover dig det" og med det græder jeg endnu mere og han kysser min pande og lader mig græde ud. Lige nu er jeg bare taknemmelig for Harry Styles.

Jeg sidder længe med Harry og han hvisker støttende ting i mit øre for at få mig til at stoppe med at græde, hvilket lige nu er umuligt. Jeg har ikke snakket om Melody så længe, fordi ingen ved det udover min familie og Harry. Jeg vil ikke snakke med min familie om det for jeg kan se den smerte de stadig har efter at have mistet hende. Harry er let at snakke med om hende, fordi han kendte hende og kender mig. Jeg har aldrig følt mig tryg ved at snakke med andre end ham om det. Hvor ville jeg ønske vi kunne gå tilbage hvor vi var og bare være kærester igen. Ja vores forhold var kompliceret, men jeg savner ham så meget som min og kun min.

"Skal jeg følge dig hjem?" spørger han og bryder mig fra mine tanker. Jeg nikker og rejser mig op. Vi går sammen hjem, vi snakker hele vejen hjem om hvad vi har lavet den tid vi har været adskilt. Han er begyndt at spille musik med de andre drenge. De øver stadig en del efter de alle er kommet hjem. Jeg glemmer alt om Zacs løgn og alle de falske mennesker på college mens jeg går ned af den velkendte vej og griner med Harry. Vores humor er meget ens bortset fra når det kommer til hans forfærdelige jokes, det synes jeg ikke er sjovt overhovedet, men griner for, at han ikke for det dårligt.

Vi når mit hus og stopper op. Han følger mig helt op til døren. Jeg kigger op på ham og ser han allerede ser ned på mig. Jeg har så meget lyst til at kysse ham, men jeg ved han ikke vil det lige nu og det må jeg acceptere. Jeg kigger ned i jorden igen og tager i håndtaget for at gå ind, men Harry tager fat i mit håndled og jeg ser igen op på ham. Hans fingre kærtegner min kind og han udløser et stort suk.

"Hvor vil jeg gerne kysse dig" siger han og ser dybt ind i mine øjne.

"Jeg stopper dig ikke" svarer jeg før min fornuft kan følge med. Hans ansigt kommer nærmere på mit og jeg kan næsten ikke få vejret. Jeg lukker mine øjne og kan mærke vores læber næsten mødes, men da døren går op trækker Harry sig hurtigt væk. Jeg åbner øjnene og ser min mor står med et smil der siger hun ved hvad der næsten skete. Mine kinder varmer op og jeg ved stensikkert, at jeg ligner en tomat lige nu.

"Hey i to, hvad laver i herude?" spørger min mor med en lusket stemme, jeg mærker mine kinder bliver mere røde.

"Øhm, jeg var på vej ind. Tak fordi du fulgte mig hjem, Harry" siger jeg og går ind, men hører ham sige "skulle det være en anden gang" før min mor lukker døren.

"Er du ikke stadig sammen med Zac?" spørger hun skeptisk.

"Efter alt det der skete i dag, så må jeg sige nej" svarer jeg med et suk efterfulgt. Hun ser trist på mig, hvilket er det sidste jeg behøver efter i dag.

"Vil du fortælle hvad der skete min skat?"

"For at gøre det kort så tror Zac, at jeg har været ham utro med Harry og jeg stadig har følelser for ham. Så han havde sex med en anden og fortalte hele skolen jeg var den der havde været utro, men sådan er det ikke. Så vi er færdige for good"

"Årh skat, kom her" siger hun og trækker mig ind til sig. At have en mor som hende er virkelig guld hver. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis hun en dag ikke er her mere.

Jeg sætter mig ind på sofaen mellem hende og far, vi snakker i noget tid og de får mig heldigvis på andre tanker.

……..

I dag er det så to uger siden jeg sidst så Harry. Han har ikke været i skole siden den dag vi snakkede sammen, jeg har endda spurgt Louis om han ved noget, men han trak kun på skulderne. Alt er ved at være tilbage ved det normale igen sådan cirka. Jeg sidder ikke længere sammen med Alison og Brandon for de sidder altid med Zac. Jeg ved, at Alison tror på mig, hun har svært ved at gå imod Brandon fordi hun elsker ham så meget som jeg ved hun gør. Hun har også svært ved at forlade Zac, hun siger, at han har det forfærdeligt og det er trods alt en af hendes tætteste venner, jeg bebrejder hende slet ikke. Jeg ved hun er på min side, hun har bare svært ved at sige sin mening.

Jeg har derfor spist frokost hver eneste dag og gået rundt på skolen med Liam, Louis og Niall. De er virkelig søde alle sammen. Jeg kommer dog bedst ud af det med Liam selvom vi på ingen måde minder om hinanden. Han er så rolig og har styr på alt og jeg er meget vild og ustyrlig. Alligevel griner han af alle mine jokes som den eneste af de fire. Alt i alt kommer jeg godt ud af det med dem alle, Liam er bare den bedste at snakke med om problemer fordi han er så alvorlig så derfor går jeg altid til ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...