Time will heal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2016
  • Opdateret: 27 aug. 2017
  • Status: Igang
Harry og Jessie havde en kærlighed sammen ingen havde oplevet før dem.
Jessie er en typen, der fester næsten hver weekend og er altid omringet af mennesker.
Harry er modsat. Harry er ikke fest typen og kan godt lide at være alene somme tider. De forelsker sig og Harry ændre Jessie til det bedre. De bliver kærester og er sammen længe. Alle på deres high school snakker om hvor perfekte de er for hinanden og det synes de også selv, men en aften begår Jessie en kæmpe fejl. Det ødelægger alt og Harry er knust præcis som Jessie. Harry flytter kort efter fra byen. Da skolen er slut starter Harry på Brown universitet hvor han nu bor tæt på og Jessie starter på Duke universitet der ligger i hendes egen by. De lever begge videre med deres eget liv. Harry får 4 nye bedstevenner mens Jessie finder nye venner og veninder på College og med en kæreste alle piger savler over kan man så ønske sig mere?
Men hvad sker der når Harry vender tilbage med hans nye bedstevenner?

14Likes
10Kommentarer
5211Visninger
AA

9. 8

 

To uger senere…

Det er fredag aften. Alison, Zac, Brandon og jeg er igen til fest sammen. Vi træder ind af døren og jeg kan med det samme lugte alkohol. Jeg er i det rette humør til at drikke mig fuld i dag så det er kun en fordel, at vi valgte at tage ud i dag. Jeg tager Alisons hånd i min og går over mod baren, hvor en mandlig bartender som er hyret for i aften står og blander drinks.

"Jeg tager en vodka med juice, hold ikke igen med vodkaen" siger jeg og Alison kigger forvirret på mig. Jeg trækker på skulderne og tager min drink med videre.

"Er du ude på at drikke dig fuld i aften?" spørger Alison smilende og jeg griner som svar.

"Hvis du er, så bliv hos mig. Jeg holder øje med dig hele aftenen så" tilføjer hun.

"Jeg ved det, Ali. Jeg lover at passe på, Zac hader alligevel når jeg er fuld, men i aften har jeg lyst og intet stopper mig" siger jeg og ser op på Alison.

"Slå dig løs, jeg er med! Kom så" siger hun og river mig ud på dansegulvet med hver vores drink.

7 shots og 4 drinks senere er jeg godt fuld. Jeg kan knapt nok stå på mine ben, men alligevel står jeg ude og danser med Alison som overraskende slet ikke er fuld. Hun undgik alt alkoholen mens jeg drak mig helt væk. Jeg bevæger mine hofter til musikken og slår mig løs! Zac har allerede brokket sig over, at jeg er for fuld. Han har nok sagt det til mig 5 gange efterhånden, men han er gået og jeg har ikke set ham siden. Hvilket er fint, jeg magter ikke han skal brokke sig over, at jeg har det sjovt.

Alison ser Brandon og går over til ham og efterlader mig her alene. Men jeg får øje på en der ser bekendt ud og løber over mod ham. Jeg falder ind i hans arme, da jeg når ham og han griner højlydt.

"NIALL!" råber jeg op og han griner endnu højere og får mig op at stå igen.

"Hvor fuld er du lige?" spørger han med et underholdende smil.

"Kun lidt" siger jeg og knipper tog fingre sammen. Han griner igen, kan den dreng andet end at grine?

"Kom og dans med mig" jeg trækker ham med og begynder igen at danse igen.

Jeg morer mig meget med Niall og vi griner af hinanden. Han griner mig hver gang, jeg falder på grund af det stadie jeg lige nu er i. Jeg har ingen ide om hvor lang tid vi danser sammen, fordi vi har det så sjovt sammen. Vi minder så meget om hinanden, vi nyder begge livet og griner så meget som det overhovedet er muligt.

…….

Næste morgen vågner jeg op med en kæmpe hovedpine og ruller mig om på maven. Der kommer en uforklarlig lyd ud af min mund. Gud jeg har det dårligt. Jeg drikker så meget ikke igen. Jeg står ud af sengen og går nedenunder, hvor mine forældre sidder omkring bordet med hver deres kop the. 

"Godmorgen solstråle" siger min far og smiler varmt til mig.

"Mhh.. " mumler jeg og de griner begge.

"Har du tømmermænd, Jessie?" griner mor. Jeg nikker som svar og tager selv en kop the. Jeg går hen og sætter mig ved siden af far. Jeg tager noget morgenmad mens der er småsnak ved bordet, mens snakken går kommer der et vigtigt spørgsmål op i mit hoved.

"Hvem kørte mig hjem i går?" spørger jeg efter jeg ikke kan få det ud af mit hoved.

"Det gjorde Harry, husker du ikke det? Han bar dig ind i din seng mens du sov i hans arme" siger mor som om det var normalt. Hun lyder glad over, at det netop er Harry, der bar mig. 

"Han hvad?!" udbryder jeg og rejser mig.

"Ja han kom ind mens vi sad og så fjernsyn og sagde du havde drukket for meget så han ville sørge for du kom godt hjem også lå han dig op i seng" siger min far og kigger underligt på mig.

Årh gud. Jeg fatter ikke Harry gjorde det for mig!

…….

Igen er det så mandag og jeg tager bilen i skolen og holder på den nærmeste parkeringsplads. Jeg får øje på Brandon, Ali og Zac og suser hen mod dem. Da jeg får øjenkontakt med Zac går han hen til nogle andre og snakker. Det kommer ikke bag på mig, jeg vidste da jeg tog min første drink, at han ville blive sur. Han har heller ikke kontaktet mig hele weekenden, men han bliver god igen. Det gør han altid. Jeg slår Zac ud af hovedet og fortsætter mod Brandon og Alison.

"Hey, ved i hvad der er med Zac i dag? Han gik ligeså snart han så mig" spørger jeg.

"Det synes jeg selv du skal finde ud af. Det er ikke vores sted at blande os" siger Alison og de går begge ind på skolen og efterlader mig her alene. Jeg kigger på Zac som allerede ser på mig med et rigtig utilfreds ansigtsudtryk. Det er ikke kun det med alkoholen, han er sur over ellers overreagere han for meget.

Jeg går alene ind til min første time som er psykologi. Da jeg træder ind i lokalet kigger alle underligt på mig. Som om jeg ikke er velkommen her eller der er sket noget forfærdeligt. Jeg sætter mig ned ved siden af den eneste der ikke ser sært på mig, Niall. Han kigger op på mig da jeg sætter mig hos ham og sender mig et forsigtigt smil. Jeg vil spørge ham hvad der sker, men vores lærer træder ind og jeg beslutter mig for at gemme det til efter timen.

 Timen går hurtigt, inden jeg for set mig om er den slut. Alle er hurtige til at forlade lokalet også Niall. Jeg når dog lige at tage fat i hans ærme på hans bluse inden han er helt ude af døren.

"Ved du hvad der sker? De kiggede alle så sært på mig da jeg trådte ind" siger jeg.

"Du burde virkelig snakke med Zac om det, Jessie" svarer han og forlader hurtigt lokalet.

Jeg gør som Niall siger og finder Zac som står lidt længere ned ad gangen og griner med et par drenge fra hans hold. Jeg går ned mod ham og prikker ham på skulderen, da jeg står bag ham. Han vender sig grinende om, men det forsvinder fuldstændigt da han ser mig. Hans udtryk bliver dybt alvorligt og han ser arrogant på mig.

"Hey, kan vi snakke bare os to et minut?" spørger jeg og kører min hånd ned af hans arm. Han trækker armen væk fra min berøring, men nikker og går med lidt væk fra de andre. Vi går sammen udenfor i tavshed da han lukker døren bag sig begynder jeg:

"Zac, hvad sker der?"

Han griner højlydt tørt og falsk.

"Hvad der sker, laver du sjov? Der sker det, at jeg ikke vil have noget med dig at gøre længere efter du har gjort!" råber han. Jeg træder et skridt tilbage fra hans høje og vrede stemme. Det er næsten lige før jeg bliver bange for ham.

"Hvad snakker du om? Hvad har jeg gjort?" spørger jeg stille og kan mærke tårerne allerede er på vej nu. Jeg har grædt så meget på det sidste.

"Du skal ikke spille dum Jessica. Jeg ved hvad du lavede den dag med Harry inden jeg kom og i lørdags til festen da han tog dig hjem! Folk snakker, troede du virkelig aldrig jeg ville opdage det?" skriger han og jeg græder med det samme ordene forlader hans mund.

"Jeg gjorde intet med Harry! Jeg er ikke den person mere, det burde DU om nogen vide. Jeg elsker dig Zac. Hvorfor skulle jeg så være dig utro?" hulker jeg.

Hvordan kan han overhovedet tro det om mig? Måske kan jeg ikke huske alt fra den aften, men jeg gjorde ikke noget med Harry. Jeg er sikker. JA, en lille del af mig elsker stadig Harry, men den største del elsker Zac og vil kun have ham. At han kan tro sådan noget om mig gør ondt, men vi kan arbejde igennem det her, det ved jeg vi kan! Vi har haft skænderier, men når vi har kæmper vi os igennem dem. Vi har dog aldrig haft et som det her, men det er vel hans måde at være såret på.

"Jeg tror dig ikke, folk så det faktisk! Du har udnyttet mig hele tiden for at komme over ham. Jeg kan ikke tro du er sådan!" han træder tættere på mig indtil vi står helt tæt på hinanden. Han bukker sig ned og jeg kan mærke hans ånde mod mit øre.

"Men det er okay. Så snart jeg fandt ud af det, fandt jeg en der var villig til mere end du nogensinde har været. Lad mig sige det sådan hun er meget bedre i sengen end du nogensinde har været. Vi er færdige du og jeg, måske starter jeg noget med hende jeg tog ovenpå" hvisker han i mit øre og griner højt. Han vender sig fra mig og går ind. Jeg kollapser på mine knæ og begraver mit hoved i mine hænder.

Hvordan kunne han? Han var jo slet ikke sikker på det passede det med Harry og jeg, men alligevel går han op finder den første pige han får øje på og har sex med hende. Zac har altid tænkt på andre før ham selv, men ikke denne gang. Jeg er ligeglad med hvad han troede, det er ham der har været utro, ikke mig. Men alligevel vil jeg ønske jeg kunne løbe ind og får ham tilbage. Jeg gør det dog ikke, for han er en idiot og jeg snakker aldrig til ham igen.

Alison og Brandon. Det var derfor de ikke ville snakke her til morgen. Årh gud, hele skolen tror jeg har været Zac utro.

Jeg mærker pludselig en hånd på min skulder bag mig. Jeg gisper og kigger bag mig, hvor Louis står og ser rigtig forvirret ud.

"Jessie?" spørger han.

Jeg står op og kaster mig ind i hans arme. Lige nu er jeg ligeglad med Louis og jeg ikke er så tætte, jeg har bare virkelig brug for en lige nu. Han reagerer meget forskrækket, men tager armene om mig og kører dem ned af min ryg. Jeg græder ned i hans trøje og lukker alt ud. Jeg mumler en masse som jeg ikke selv forstår, men Louis tysser mig eller trøster mig endnu mere. Jeg trækker mig væk og kigger op på ham og han sender mig et forsigtigt smil.

"vil du snakke om det?" spørger han. Jeg nikker og vi går lidt væk så vi sidder længere væk fra skolen. Vi går lidt og jeg får pludselig øje på mit yndlingssted. Det er ved siden af et lille æbletræ, jeg elsker at sidde der når jeg er ked af det, så jeg går over mod det. Minderne kommer tilbage da jeg sætter mig ned. De gange Harry og jeg gik herned og snakkede om college og at vi skulle gå her sammen. Alt ville blive perfekt. Det troede vi da.

Jeg fortæller Louis hele historien og jeg græder endnu højere. Han afbryder ikke en eneste gang og lytter virkelig efter og det sætter jeg stor pris på lige nu.

"Han er helt overbevist over jeg stadig elsker Harry" sukker jeg.

"Men gør du?" spørger Louis forsigtigt. Jeg har egentlig ikke et svar for jeg ved det ikke engang selv.

"Ja gør du, Jess?" hører jeg en alt for velkendt stemme spørge og jeg kigger op og ser ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...