Time will heal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2016
  • Opdateret: 26 nov. 2016
  • Status: Igang
Harry og Jessie havde en kærlighed sammen ingen havde oplevet før dem. Jessie er en typen, der fester næsten hver weekend og er altid sammen med de populære. Harry er ikke upopulær, han har mange venner, men fester ikke som Jessie og bekymre sig om skolen som Jessie ikke gør. De forelsker sig og Harry ændre Jessie til det bedre. De bliver kærester og er sammen længe. Alle på deres high school snakker om hvor perfekte de er for hinanden og det synes de også selv, men en aften begår Jessie en kæmpe fejl. Det ødelægger alt og Harry er knust præcis som Jessie. Harry flytter kort efter fra byen. Da skolen er slut starter Harry på Brown universitet hvor han nu bor tæt på og Jessie starter på Duke universitet der ligger i hendes egen by. De lever begge videre med deres eget liv. Harry får 4 nye bedstevenner mens Jessie er en af de populære på College, med en kæreste alle piger savler over kan man så ønske sig mere? Men hvad sker der når Harry vender tilbage med hans nye bedstevenner?

7Likes
2Kommentarer
1165Visninger
AA

5. 4

Kapitel 4

"Hej hvad kan jeg hjælpe med?" spørger jeg kunden på mit arbejde, som hedder Starbucks.

"Er stor latte tak" svare hun og smiler til mig.

"Hvad er dit navn?" Spørger jeg med et høfligt smil.

"Melissa" svare hun og jeg gør koppen klar. Jeg sender koppen videre til Jason, der laver kaffen.

Det er over 3 uger siden Harry sagde det til mig til festen. Han har ikke sagt et ord til mig siden. Han går forbi mig hver dag og siger ikke et ord eller kigger på mig. I historie hvilket er det eneste fag vi har sammen ser han ikke engang på mig. Jeg ser ham også hver dag gå med en ny pige om hans arm og tage den pige med hjem for at hun bliver skiftet ud med en anden dagen efter. Den Harry jeg kender ville aldrig gøre sådan noget! Men han har forandret sig, præcis som mig. Jeg kan bare bedre lide Harrys gamle jeg.

Imens jeg stadig tænker alt igennem fortsætter jeg stadig mit arbejde og endelig bliver klokken halv otte og jeg kan tage hjem.

"Har du prøvet at tage fat i ham?" spørger Jason mig mens vi sidder sammen i baglokalet inden jeg tager hjem. Vi sidder altid og får en latte når en af os har fri.

"Nej, han vil tydeligvis ikke snakke med mig" sukker jeg.

"Det ved du ikke, måske er han bare aldrig kommet sig over det der skete mellem jer. Efter man slår op søger nogen til alkohol og andre gør som Harry og finder noget der kan distrahere ham. Som piger, hvis han har en ny hver dag ville han have andet at tænke på. Han skal nok komme til fornuft når han engang er klar til det" siger Jason og smiler.

"Men jeg vil ikke have han kommer tilbage til mig. Jeg har Zac og jeg elsker ham. Han er bedre for mig end Harry er nu" siger jeg og bliver ked af mine egne ord. Harry er et godt menneske, det skal bare findes frem igen.

Jason rejser sig og tager armene og mig. Jeg holder mine tårer inde lige nu. Jeg kan græde når jeg kommer hjem ikke nu, ikke foran ham eller på arbejdet.

Da jeg træder ind af døren til vores hus dufter der af the og kaffe så der er sikkert gæster.

"Jessie er det dig?" Råber min mor fra køkkenet. I stedet for at svare går ud til hende og da jeg ser hvem der sidder overfor hende går jeg i chok.

"Jessie, hvor er det godt at se dig igen!" siger Harrys mor og springer op for at kramme mig. Jeg krammer igen selvom jeg føler det her er rigtig akavet. Jeg har aldrig forstået, at hun kunne lide mig. Jeg var en pige med piercinger over alt og gik i tøj der ikke overlod noget til fantasien. Sådan en pige skulle ikke være sammen med Harry, men hun kan åbenbart godt lide mig.

"Hvordan har du haft det kære?" Spørger Anne og trækker sig fra krammet for at studere mig. "Du har sådan ændret dig siden jeg sidst så dig" tilføjer hun og jeg nikker for at vise hun har helt ret.

"Rigtig godt, hvad med dig?" Spørger jeg høfligt.

"Årh perfekt! Jeg er så glad for at være tilbage" svarer hun. Jeg svarer ikke, men nikker kort. Da jeg skal til at gå hører jeg mit navn blive kaldt og jeg vender mig om.

"Du har slet ikke nævnt Harry er tilbage. Anne fortalte, at i går på samme College nu!" Jeg trækker på skulderne, fordi jeg ikke vil snakke om ham.

"I burde finde ud af noget igen, kære. I var så gode for hinanden" siger Anne og kigger håbefuldt op på mig.

"Efter det der skete dengang skal du nok ikke regne med det. Jeg har også en kæreste nu" mumler jeg, fordi jeg ikke vil have, at hun tror jeg afviser hendes søn.

"Ja Harry fortalte aldrig hvad der skete egentlig" mumler Anne.

Har han aldrig sagt noget? Jamen hvorfor? Jeg fortjente det. Jeg var en helt anden dengang, så jeg vil forstå hvis Harry havde fortalt hende alt.

De fortsætter deres samtale og jeg går op på mit værelse. Jeg går mod mit skrivebord, åbner en skuffe og tager et billede op. Det er Harry og mig. Det blev taget på vores første date fordi min mor absolut ville have et billede af os sammen, lige nu er jeg glad for hun insisterede på det for nu har jeg et minde. Vi ser begge så glade ud, selvom vi ligner nogen der synes det er lidt akavet. Men vores smil er oprigtige. Jeg føler en tårer ned af min kind og sukker. Jeg ligger billedet tilbage, hvor jeg fandt det.

Jeg ligger mig på min seng og finder noget at se, men alt minder om ham. Alle vores ynglings film eller programmer er i fjernsynet i aften desværre. Jeg beslutter mig for at ringe til Zac for at han kan distrahere mig, ja det er meget selvisk, men jeg har brug for det. Jeg gør som Harry i aften. Jeg skal have ham ud af hovedet.

......

"Årh det var fantastisk" siger Zac forpustet mens han ligger nøgen ovenpå min egen nøgne krop.

Jeg fatter ikke vi endte med at sex. Det værste er, at jeg tænkte på Harry gennem det hele og jeg nød slet ikke at være sammen med Zac på den måde. Det var det værste. Han nød det, men ikke mig. Det skulle være noget, der skulle distrahere mig, men jeg sammenlignede det med Harry gennem det hele. Jeg følte mig ikke glad eller og følte heller ikke for at være sammen med Zac på den måde i dag. Det var som om mine følelser var væk bare for en tid. Zac fortjener ikke det her, men jeg kan ikke give slip på ham eller Harry lige nu.

"Hey er du okay?" Spørger han og kører en finger op og ned af min kind. Jeg føler intet. Intet.

"Ja selvfølgelig, tak fordi du kom over" siger jeg med et falsk smil og han tror med det samme på det. Harry ville med det samme kunne se igennem det smil.

Lidt efter ligger Zac ved siden af mig og snakker mens jeg ikke gider at gøre det mindste for at høre efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...