Time will heal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2016
  • Opdateret: 26 nov. 2016
  • Status: Igang
Harry og Jessie havde en kærlighed sammen ingen havde oplevet før dem. Jessie er en typen, der fester næsten hver weekend og er altid sammen med de populære. Harry er ikke upopulær, han har mange venner, men fester ikke som Jessie og bekymre sig om skolen som Jessie ikke gør. De forelsker sig og Harry ændre Jessie til det bedre. De bliver kærester og er sammen længe. Alle på deres high school snakker om hvor perfekte de er for hinanden og det synes de også selv, men en aften begår Jessie en kæmpe fejl. Det ødelægger alt og Harry er knust præcis som Jessie. Harry flytter kort efter fra byen. Da skolen er slut starter Harry på Brown universitet hvor han nu bor tæt på og Jessie starter på Duke universitet der ligger i hendes egen by. De lever begge videre med deres eget liv. Harry får 4 nye bedstevenner mens Jessie er en af de populære på College, med en kæreste alle piger savler over kan man så ønske sig mere? Men hvad sker der når Harry vender tilbage med hans nye bedstevenner?

7Likes
2Kommentarer
1155Visninger
AA

3. 2

Kapitel 2:

Det første jeg gør da jeg kommer hjem er at løbe op på mit værelse og smække døren. Jeg skippede de sidste tre timer, jeg havde og løb hjem. Jeg ved det er åndsvagt, men Harry får mig til at føle så meget skyld for det jeg har gjort. At se ham gør mig så ked af det og derfor ligger jeg nu i min seng og føler mig deprimeret.

Min mobil har ringet flere gange nu. Det har mest været Alison og Zac der sikkert vil vide hvorfor jeg stormede ud fra kantinen i dag.

.....

Jeg vågner efter hvad føles som et par timer og indser så, at jeg har sovet. Jeg rejser mig op og finder mit løbetøj frem. Mit hoved bliver altid tømt når jeg løber og det har jeg brug for.

Lidt efter er jeg allerede afsted. Jeg har løbet i godt en halv time da jeg vil skifte sang mens jeg stadig løber også sker det... Jeg løber direkte ind i en og falder bagover på asfalten, men en stor hånd når at gribe fat i mig. Jeg lukker øjnene og da jeg åbner dem stirrer jeg ind i de samme grønne øjne som jeg engang var så fortryllet af.

"Harry?" siger jeg overrasket.

"Hey Jess" svare han almindeligt. Hvis han vidste, hvor meget hans kælenavn betød for mig. Han er den eneste der nogensinde har kaldt mig det.

"Hvad laver du her?" spøger jeg.

"Jeg er på vej hjem. Jeg har lige været ovre ved Liam, hvad med dig?"

"Havde brug for en løbetur"

"Det gør du kun når du er stresset" siger han og sender mig et smil. Han husker det åbenbart.

"Hvorfor er du tilbage?" det spørgsmål havde plaget mig siden jeg så ham tidligere.

"Som du ved var der nogle ting jeg skulle væk fra og valgte derfor Brown. Men det føles forkert og vi blev smidt ud til sidst og så ville vi alle her til"

"Hvad med de andre drenge der er startet i dag?"

"Det samme som mig, de også her fra området"

Jeg nikker og der er stilhed lidt tid, før han sagde noget igen.

"Jess, jeg forsøger stadig at glemme det du gjorde, men det lidt svært, det håber jeg du forstår. Jeg kan ikke bare være venner med dig og lade som om intet er sket" siger han og kigger mig i øjnene med et meget alvorligt blik.

Jeg nikker som svar og sender ham et svagt smil. Vi siger derefter farvel, fordi efter han havde sagt alt det bliver det en smule akavet.  Jeg løber videre og prøver at få samlet mine tanker.

Jeg elsker Zac overalt på jorden og han har altid været der for mig når jeg har behøvet det. Han har altid forsvaret mig og respekteret, at jeg er den jeg er. Han er næsten altid forsigtig omkring mig med hans ord for ikke at komme til at sige noget forkert hvilket er både en fordel og en ulempe, fordi jeg aldrig føler han tør sige hvad han virkelig mener, men bare giver mig ret i alt. Zac kan være lidt for sød, men det er okay. Han elsker mig og jeg elsker ham og det er det jeg har brug for.

Men alligevel sammenligner jeg det tit med hvad Harry og jeg havde.

Dengang var jeg en rebel der nærmest gjorde hvad jeg havde lyst til. Indtil Harry kom til. Han ændrede mig til det bedre og til den person jeg er glad for at være nu. Vi skændes tit, det klart når vi begge var så forskellige. Han var svigermors drøm og jeg var mareridtet. Men alligevel havde vi noget specielt. Vi kunne sidde oppe til langt ud på natten og snakke om alt. Han var der for mig uanset hvad jeg rodede mig ud i. Han hentede mig, hvis jeg havde drukket mig for fuld et sted og ikke kunne gå. Ja han ville gøre alt for mig. Når vi kyssede fik jeg en fornemmelse i kroppen jeg ikke har følt siden. Vores forhold var stærkt, jeg elskede ham mere end noget andet og jeg kunne mærke han følte det samme på den måde han holdte mig. Som om intet kunne komme imellem og han ville beskytte mig for alt fare jeg kunne blive udsat for.

Jeg kommer tilbage til virkeligheden og opdager, hvor langt jeg pludselig har løbet og løber hjem igen. Jeg når hjem efter godt 20 minutter senere og går direkte op på mit værelse, hvor jeg får et lidt stort chok!

Zac sidder på min seng og smiler op til mig. Da jeg er kommet over mig chok, går jeg over til ham og stiller mig mellem hans ben og tager hans hænder i mine.

"Undskyld chokket, men jeg ville se dig" undskylder han.

"Du skal ikke undskylde, jeg vil bare ønske jeg ikke lige havde været ude at løbe for jeg ligner noget der er løgn" sukker jeg.

"Du løber kun når du er stresset og hvorfor stormede du ud af kantinen i dag?" spørger min kæreste bekymret. Det er tydeligt at se han er bekymret, det kan ses i hans ansigt.

"Kan du huske jeg fortalte dig om min eks Harry engang?" jeg har heldigvis fortalt ham det hele. Hvilken er en lettelse.

"Ja, ham du var utro overfor?" spørger han med et ansigt fuld af sorg. Han ved hvor meget skyld jeg følte og hvor meget jeg stadig føler det.

"Ja ham, han er tilbage i byen. Han er startet på College i dag sammen med nogle nye venner. Det var dem som Brandon snakkede om. Da jeg så ham kom alt bare tilbage og jeg har det stadig så dårligt med det. Jeg kunne mærke alle de følelser jeg havde gemt inde i mig selv komme tilbage da jeg så ham" perfekt nu græder jeg også. Zac forsøger at tørre mine tårer væk og jeg sætter mig på hans lår og putter mig ind til ham.

"Shh, det er okay. Du er ikke sådan mere, du har mig nu og jeg ved du ikke ville gøre det mod mig" siger han beroligende. Han har ret, jeg er ikke sådan mere. Jeg har ændret mig til det bedre og alt det med Harry er fortid. Jeg har en fantastik kæreste nu, hvilket er mere end jeg fortjener, men jeg vil nyde det.

Resten af aftenen bliver Zac her. Jeg går i bad, men ellers ligger vi konstant sammen i min seng uden at slippe hinanden. Da det bliver sent trækker vi i nattøj og jeg finder en af hans trøjer som jeg altid sover i. Han har sin egen skuffe her med hans ting så han skal ikke bekymre sig om at pakke taske. Alt er godt lige nu. Jeg har Zac og han elsker mig og det er nok for mig.

Vi falder i søvn sammen med hans arme om mig og jeg glemmer Harry for en tid.

…..

Jeg vågner næste morgen og forventer at Zac ligger ved siden af med hans arme omkring mig, men jeg kan ikke føle noget. Jeg vender mig om og sengen er tom. Jeg står ud af den og går nedenunder. Der er forklaringen på hvor han kunne være gået hen. Han sidder ved morgenbordet sammen med min mor og far. De smiler alle op til mig da jeg træder ind i køkkenet.

"Så kunne du stå op, ringede dit vækkeur ikke?" spørger min far og kigger bekymret på mig.

"Du ved godt det har været i stykker i en uge ikke far?" spørger jeg og smiler flabet til ham. Han bryder ud i latter og det samme gør de andre.

"Jo, jeg må have svedt det ud, men jeg husker det egentlig godt" siger han og griner lidt igen.

Jeg sætter mig ved dem og snakken fortsætter indtil jeg er nødt til at gå op og gøre mig klar til en ny dag. Jeg finder en kort buksedragt der går lige til mine knæ med et fedt blå mønster på. Jeg tilføjer lidt puder og lidt mascara og går derefter ned af trapperne og Zac står allerede klar ved døren. Vi tager begge vores tasker og går ud ad af døren hånd i hånd og op mod Duke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...