Time will heal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2016
  • Opdateret: 27 aug. 2017
  • Status: Igang
Harry og Jessie havde en kærlighed sammen ingen havde oplevet før dem.
Jessie er en typen, der fester næsten hver weekend og er altid omringet af mennesker.
Harry er modsat. Harry er ikke fest typen og kan godt lide at være alene somme tider. De forelsker sig og Harry ændre Jessie til det bedre. De bliver kærester og er sammen længe. Alle på deres high school snakker om hvor perfekte de er for hinanden og det synes de også selv, men en aften begår Jessie en kæmpe fejl. Det ødelægger alt og Harry er knust præcis som Jessie. Harry flytter kort efter fra byen. Da skolen er slut starter Harry på Brown universitet hvor han nu bor tæt på og Jessie starter på Duke universitet der ligger i hendes egen by. De lever begge videre med deres eget liv. Harry får 4 nye bedstevenner mens Jessie finder nye venner og veninder på College og med en kæreste alle piger savler over kan man så ønske sig mere?
Men hvad sker der når Harry vender tilbage med hans nye bedstevenner?

14Likes
10Kommentarer
5224Visninger
AA

17. 16

Kapitel 16.

"Hey Liam!" siger jeg glad da jeg stiger ind i hans bil.

"Hey, er du klar til at gøre Niall pinlig berørt?" jeg griner og nikker ivrigt.

"Hvor er Sophia?" spørger jeg da jeg ser rundt i bilen og ser hun mangler.

"Hun er blevet syg, så du hænger på os" svarer han og blinker.

Jeg griner og ser ud af vinduet. Der er en behagelig stilhed på vej til biografen. Liam har øjnene på vejen og jeg har min opmærksomhed på alle de bygninger vi passerer. Mine tanker går til Harry, igen. Jeg har tænkt tanken, at han ikke kom i skole for at undgå mig, fordi det ville være akavet. Jeg tvivler på det vil være akavet eftersom det ikke er første gang. Jeg kan mærke, at jeg savner ham. Det hårdt at forvente at se ham og så blive skuffet når han ikke dukker op. Jeg håber bare, at han kommer i morgen eller bare om aftenen til festen.

Jeg vågner fra mine tanker, da jeg ser vi er ankommet. Vi hopper begge ud af bilen og snakker på vej op til indgangen. Alison og Niall står begge deroppe, begge røde i hovedet. Liam vinker til dem og Niall ser ned i jorden igen. Vi bryder begge ud i latter og Alison kigger truende på os.

"Det vist vores første date, hvar?" joker jeg og blinker til ham da han ser på mig. Liam griner højt, inden noget fanger hans opmærksomhed bagved.

"Jeg skal nok forbi ham først" siger Liam og smiler.  

Jeg vender mig om og ser ham. Han smiler stort til mig og går hen mod os. Han har en hvid langærmet trøje på med et par sorte bukser. Det er så simpelt, men så overdrevent hot. Vi står foran hinanden og jeg glemmer, at Liam også er her da han bøjer sig ned på min højde og vores læber mødes. Jeg er overrasket over, at han vil gøre det her offentligt. Det havde jeg aldrig troet. Hans læber er ligeså bløde som de var i går, de er så uimodståelige. Hans hænder bevæger sig ned mod min talje og jeg udstøder et suk. Hans tunge er i min mund og jeg har sådan lyst til at stønne på grund af den måde han kysser mig på, men vi er i offentligheden.

Jeg vender tilbage til virkeligheden, da jeg hører Niall råbe: "Glad for at se alt ordnede sig" jeg trækker mig væk fra Harry og lægger mit hoved på hans bryst. Hans arme forbliver omkring mig. Jeg mærker hans bryst vibrerer med latter hvilket får mig til at fnise. Jeg ser op på ham mens han snakker med Liam. Jeg hører ikke efter hvad han siger, men ser kun på hvordan hans perfekte læber bevæger sig.

"Hvad skal vi se?" spørger jeg, da jeg intet har fået at vide.

"Paper towns" svarer Harry og jeg bliver glad!

"Jeg har villet se den så længe! Årh det er jo det fedeste, tak drenge!" udbryder jeg og de griner begge kort.

"Skal vi gå ind så?" spørger Liam. Vi nikker begge og Harry fletter hans fingre med mine og jeg smiler stort op til ham.

………………..

Igennem hele filmen har Harry en arm omkring mig og ser ned på mig nogle gange for at se min reaktion på de ting, der sker i filmen. Jeg sad i mellem Liam og Harry og jeg huskede selvfølgelig at snakke med Liam også selvom han dog havde travlt med at se på Niall og Alison som stort set havde tungen nede i halsen på hinanden gennem hele filmen. Jeg er glad for Alison har fundet en, så er hun måske på vej videre fra Brandon.

Harry og jeg holder nu uden for mit hus. Jeg har mange ting i mine tanker, men vil ikke ødelægge stemningen.

"Vil du med ind?" spørger jeg.

"Øhm, jeg er meget træt, så jeg vil egentlig gerne hjem og sove" svarer han og kører sin hånd gennem sit hår. En nervøs vane, ved jeg. Jeg ignorer det for nu og går ind. Jeg hører ham køre væk og jeg sukker. Jeg er ved at smække hoveddøren i, da jeg hører en bil og bagefter et kæmpe brag. Jeg tager hurtigt min jakke på igen og ignorer min mor kalde på mig. Jeg løber ned mod lyden og skriger med det samme, da jeg møder det forfærdelige syn.

Harry sidder i sin bil som er kørt ind i et træ. Hele forsiden af bilen er totalsmadret og han er bevidstløs bag rettet. Jeg falder ned på mine knæ og græder højlydt.

"Skat, hvad i alverden tror du, at du har gang i? Du skræmte livet af-" mor stopper midt i sætningen da hun ser mig og det der er sket.

Alt går i slowmotion derefter. Jeg bliver siddende ved siden af Harry, fordi jeg ikke kan flytte mig. Tårerne stopper ikke, de bliver ved. Tanken om, at jeg højst sandsynligt har mistet ham for real denne gang knuser mit hjerte. Jeg ser op på mor og ser min far stå ved siden af hinanden, begge med meget bekymrede ansigtsudtryk mens de snakker med en ambulanceføreren. Jeg beder til gud om, at han er stærk nok til at overleve det her. Jeg begår dog en kæmpe fejl, da jeg rækker ind og mærker hans hjerte. Jeg skriger igen, da det ikke banker. Min far kommer bag mig og river mig væk fra ulykken.

"Jessica, det skal nok gå. Lægerne, skal nok klare det hele. Jeg lover det" siger han og kysser mit hår. Jeg forsøger at komme fri fra hans greb og til sidst giver han slip. Grunden til det står pludselig et par meter fra mig. Jeg løber så hurtigt som jeg kan over i Louis’ arme. Han griber mig heldigvis i tide og jeg græder ind i hans bluse, som han gjorde ved mig tidligere i dag.

"Kom vi tager på hospitalet og venter på ham" siger han og tager min hånd.

………………….

"Han har brækket højre arm og højre ben. Han har et meget stort brud på ryggen og hans hjerte har taget skade, da det var der han ramte rettet. Hvis han kommer tilbage vil det kræve en masse genoptræning. Hans hjerte banker igen, men efter operationen, kan vi intet garantere desværre" fortæller kirugen og går tilbage mod Harrys stue igen. Ingen af os siger noget, men ser alle ned i gulvet. Louis og jeg har været her 6 timer og de andre ankom for 4 timer siden. Liam og Niall er ligeså knust som os andre. De græder alle i perioder og i andre perioder siger ingen af os noget. Jeg har ikke flyttet mig fra min plads fra Louis siden vi ankom. Jeg har mit hoved på hans skulder og har mest lyst til at sove, men kan ikke. Jeg kan ikke sove før jeg ved om han er i live eller ej.

Harrys familie sidder længere nede og Anne ser ud som jeg. Hun er fuldstændig ødelagt og snakker ikke med nogen. Mine forældre sidder med dem og mor har et meget bekymret ansigtsudtryk.

"Jeg går en tur rundt omkring" hvisker jeg til Louis, han nikker og jeg rejser mig.

Jeg ved ikke hvor jeg skal hen, men jeg ved bare jeg trænger til at komme væk fra stemningen dernede. Stemningen er så mærkelig. Det er meget forståeligt, men hvor vil jeg ønske nogen af dem vil snakke eller bare sige noget til mig. Jeg har ikke flere tårer tilbage lige nu. Jeg ved, at det er okay at græde, men jeg hader det. Jeg føler mig svag og ubrugelig. Jeg vil være stærk for Harry. Han er i så meget smerte nu og det knuser mig så meget.

Jeg går længere ned af gangene og ser mange familier sidde sammen og støtter hinanden. Nogen græder og nogen er lykkelige. De kan have fået vidt forskellige nyheder at vide. Jeg kender stemningen på et hospital. Jeg mistede min farfar og mormor på sådan et. Begge med kræft. Den værste sygdom nogensinde, hvis du spørger mig. Jeg husker vi alle græd begge gange her, vi var alle så ødelagt, men det bragte os alle meget tættere sammen.

Jeg når operationsstuen og ser ved en fejl ind af det lille vindue i døren. Jeg falder ned på mine knæ ved synet der møder mig. Harry ligger i hospitalsengen med slanger alle steder i hans krop mens de operere på ham. Jeg slår på døren i vrede og alle vender sig mod mig. Jeg mærker tårerne komme tilbage og jeg gør intet for at stoppe dem.

"Please gør noget! Han fortjener ikke det her, lad ham nu leve vil i ikke godt?!" skriger jeg, min stemme knækker af min hulken og jeg står op igen og ser ind på ham. Synet for mig til at falde ned igen. Jeg mærker to arme trække mig tilbage og da jeg ser op ser jeg min storebror. Jeg ser på ham og tager armene om ham og græder ned i hans skulder.

"Shh.. Jessie, det skal nok gå. Slap af boo" siger han og aer mig stille op ad ryggen.

Jeg tror ikke på ham et eneste sekund.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...