Time will heal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2016
  • Opdateret: 27 aug. 2017
  • Status: Igang
Harry og Jessie havde en kærlighed sammen ingen havde oplevet før dem.
Jessie er en typen, der fester næsten hver weekend og er altid omringet af mennesker.
Harry er modsat. Harry er ikke fest typen og kan godt lide at være alene somme tider. De forelsker sig og Harry ændre Jessie til det bedre. De bliver kærester og er sammen længe. Alle på deres high school snakker om hvor perfekte de er for hinanden og det synes de også selv, men en aften begår Jessie en kæmpe fejl. Det ødelægger alt og Harry er knust præcis som Jessie. Harry flytter kort efter fra byen. Da skolen er slut starter Harry på Brown universitet hvor han nu bor tæt på og Jessie starter på Duke universitet der ligger i hendes egen by. De lever begge videre med deres eget liv. Harry får 4 nye bedstevenner mens Jessie finder nye venner og veninder på College og med en kæreste alle piger savler over kan man så ønske sig mere?
Men hvad sker der når Harry vender tilbage med hans nye bedstevenner?

14Likes
10Kommentarer
5224Visninger
AA

16. 15

Alt er som det plejer, jeg går op ad den velkendte vej hen til College, men jeg har aldrig følt den nervøsitet der er i kroppen på mig nu. Jeg er så nervøs for at se Harry igen efter i går. Jeg ved, han vil tage afstand til mig og jeg forstår det godt. Jeg vil bare gerne have vi kan være som i går, uden alt kysseriet og at være op og ned af hinanden hele tiden. Jeg har lige fået den gamle Harry tilbage, som jeg kender og jeg er ikke parat til at slippe ham igen.

Jeg tager en dyb indånding da jeg kan se College ligge 100 meter fremme. Jeg går langsommere end normalt tættere på og da jeg står inde på campus ser jeg ingen velkendte ansigter. Men da nogen prikker mig på skulderen bliver jeg dog mødt med et kæmpe smil fra Liam.

"Hey du" siger han og smiler venligt.

"Hej" svarer jeg, det føles stadig en smule akavet mellem Liam og jeg efter den episode, hvor han kom ind for at redde mig.

"Er du okay?" han ser bekymret på mig, men smiler et lille smil alligevel.

"Ja, det bliver jeg i hvert fald" han smiler en smule mere af mit svar og tager mig så med hen til de andre. Jeg er meget bange for, at det bliver akavet for jeg har ikke snakket med dem siden den dag. Da jeg er henne ved dem, står jeg lidt bag Liam indtil de alle vender sig og får øje på mig. De smiler alle sammen et stort smil og jeg bliver glad indeni igen.

Alle snakker sammen og fortæller historier eller andet. Jeg bliver ved med at se rundt på skolen for at spotte Harry. Jeg kan ikke se ham nogen steder, så han pjækker højst sandsynligt i dag. Da klokken ringer går vi alle ind til hver vores time. Min første time er historie, som jeg har med Harry. Da han ikke er her, bliver det nok så kedeligt som det altid er.

Timen går meget langsomt og da den er slut skynder jeg mig ud fra klasseværelset og videre til næste time som er spansk. I spansk snakker min lærer om sit ægteskab som er ved at gå i vasken. Han er ikke bleg for at fortælle hele klassen om hans privatliv. Jeg sidder hele timen og laver små kruseduller i mit notathæfte. Jeg er her slet ikke mentalt, men et helt andet sted. I dag tænker jeg mest på min søster. Jeg ved ikke hvorfor, det er meget sandsynligt, at det er på grund det er hendes fødselsdag i morgen og hun nu er/kunnet have været 16. Jeg vil så gerne se hende igen. Bare holde hende i mine arme igen er mit største ønske.

Da klokken ringer ud går jeg til den sidste time som jeg har inden frokost, hvilket er engelsk. Da jeg træder ind i klassen sætter jeg mig i midten af klassen ved siden af Brandon.

"Hey, jeg har noget at fortælle dig!" udbryder han og læner sig tættere mod mig.

"Jeg har endelig fået fast startplads på holdet!" siger han spændt og jeg bliver med det samme glad på hans vegne.

"Wow Brandon, det er jo helt fantastik! Hvor er jeg stolt af dig" udbryder jeg og han griner.

"Du er den bedste, Jessie. Vil du ikke lave noget en dag snart? Jeg føler vi ikke snakker så meget sammen som før du ved. Jeg savner det" siger han og stikker sin underlæbe ud hvilket resultere i min latter.

"Jo, det vil jeg virkelig gerne! Ved du egentlig hvordan det går med Zac?" spørger jeg og mærker stemningen blive anderledes med det samme.

"Har du ikke hørt det?"

"Hørt hvad?"

"Zac tilbringer en uge i fængsel"

"Hvad???! Hvorfor?!" spørger jeg chokeret det samme øjeblik ms. Hale træder ind og Brandon trækker på skulderen. Han slipper ikke så let, jeg er nødt til at vide det.

Resten af engelsk timen går langsommere end normalt, jeg er desperat for at vide hvad der er sket med Zac. Brandon synes det er meget morsomt og når jeg sender ham mit desperate blik, så bryder han fuldstændig ud i latter og læreren tysser på ham igen. Jeg ved, at han nyder det her da jeg ser hans blik. Jeg ruller endnu engang med øjnene og håber denne time snart er slut.

Da den så endelig slutter har jeg for travlt med at skrive de sidste noter ned til at se Brandon er smuttet ud.  Jeg sukker og samler mine ting. Jeg kan se, at jeg er den sidste tilbage i klassen, jeg tager tasken over skulderen og går ned mod kantinen. Da jeg går ind er alles øjne rettet mod mig. Jeg ser genert ned i gulvet og skynder mig over til drengene der ser ud som alle andre i kantinen.

"Hvorfor er jeg center for alt opmærksomheden i dag?" spørger jeg dem.

"Det er det med Zac, alle tror du ved noget" svarer Louis.

"Jeg ved ligeså meget som jer, vi er jo ikke kærester mere" siger jeg og trækker på skulderen.

"Men Jessie vi har alle noget vi vil spørge dig om" siger Liam og kigger rundt på de 3 andre som smiler stort bort set fra Niall. Jeg nikker til Liam, så han fortsætter.

"Niall har inviteret Alison ud og han er så nervøs. Så vi har lovet at tage med dem i biffen i aften, men bare sådan sidde lidt væk fra dem. Men sådan at vi stadig er der for ham, så vil du med os? Sophia kommer også, så du ikke er den eneste pige" Liam kigger meget forventningsfuldt på mig, de andre prøver desperat at holde deres latter inde mens Nialls ansigt er ligeså rødt som en tomat.

"Det vil jeg da gerne" svarer jeg og får øjenkontakt med Liam hvorefter vi begge bryder ud i latter. Niall banker hovedet ned i bordet og Liam og jeg griner endnu højere. Nogle stykker fra de andre borde ser over på os, men vi kunne ikke være mere ligeglade.

Midt i vores latter ser jeg Louis sidde med sin telefon med et forvirret blik. Jeg må huske at spørge ham senere, hvad der sker. Latteren stopper da Alison sætter sig ved bordet med os. Hun smiler til os alle og rødmer da hun får øjenkontakt med Niall. Jeg fniser for mig selv og Liam gør det samme.

"Hey, hvad snakker i om?" spørger hun og tager en bid af sin sandwich.

"Ikke noget specielt, bare om Zac og hvad han nu har rodet sig ud i" svarer jeg og sukker.

"Du skal ikke lade det gå dig på Jessie, han er ikke dit problem og du behøver ikke have skyldfølelse. Han droppede dig, det var hans valg" siger hun og lægger sin hånd på min og smiler bekymret.

"Jeg ved det, men skal vi ikke snakke om noget andet?" spørger jeg for at løfte stemningen.

Liam begynder på en historie om hans matematik lærer der sagde noget vildt pervest i timen og da det gik op for ham sagde han til alle, at hvis de ikke sagde noget til nogen som helst lærer ville de få 12 i den næste aflevering. Vi griner alle, men igen sidder Louis i sine egne tanker og stirre blankt ud i luften. Jeg er bekymret for ham, han joker altid omkring os. Noget er i vejen, det gør ondt at se.

Klokken ringer og vi rejser os alle for at gå mod næste time. Jeg har heldigvis fri herefter. Jeg prikker Louis på skulderen da han er på vej ud af kantinen. Han vender sig om og ser spørgende på mig.

"Hvornår har du fri i dag?" spørger jeg ham med et smil.

"Øh herefter, hvorfor?" svarer han. Han forsøger at smile tilbage til mig, men det virker ikke.

"Vil du måske følges hjem?" han nikker som svar og vinker da vi skal i to forskellige retninger.

……………

Louis står udenfor døren, da jeg træder ud. Vi siger kort hej og går ud fra college. Da vi er ude på gaden igen beslutter jeg mig for, at nu er den rette tid til spørge hvad der sker.

"Louis, er du okay?" spørger jeg og vores øjne mødes kort. Han virker overrasket over mit spørgsmål, men nikker bare som svar og ser ned i jorden.

"Jeg ved du ikke taler sandt, men det okay, når du er klar til at snakke om det har mig" han ser ned på mig igen og jeg ser tårer i hans øjne. Han overrasker mig meget da han nærmest smider sig ind i mine arme og begynder at hulke. Han mumler en masse, jeg ikke forstår, da hans ansigt er i min nakke. Jeg tager armene om ham og kører min hånd op og ned af hans ryg for berolige ham. Vi står sådan et par minutter og folk går forbi og sender os blikke. Jeg er ligeglad for en af mine bedstevenner er ked af det og jeg skal være der for ham uanset hvornår det er.

Da han trækker sig væk er hans øjne blodrøde og tårerne strømmer stadig ned af hans kinder. Mit hjerte gør ondt når jeg ser på ham.

"Det er Eleanor igen og Harry…" starter han. Jeg nikker og han fortsætter.

"Jeg tror det er slut mellem Eleanor. Vi har skændes så meget på det seneste og jeg bliver ved med at lyve selvom jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle hende alt. Jeg kan ikke, så jeg skulle tage et valg. Om jeg vil fortælle hende alt eller give slip på hende. Jeg er nødt til at give slip Jessie. Hvis jeg ikke gør, tager de hende eller værre de dræber hende eller mig. Jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis noget skete med hende" han græder igen, da han er færdig.

"Årh Lou. Jeg ved den her hemmelighed ødelægger jer alle og jeg ville ønske, at jeg kunne give dig et råd, men det kan jeg ikke. Jeg kender heller ikke hemmeligheden så derfor ved jeg ikke hvad de fyre er stand til" sukker jeg og kigger undskyldende op på ham.

"Jeg ved det. Alt er bare skidt lige nu. Harrys og mit venskab er heller ikke godt mere. Han lukker sig mere og mere ned. Ikke kun for dig, men specielt for mig. Jeg forstår det ikke, han er min bedsteven og jeg er hans, men det mig han har isoleret sig mest for. Jeg fatter det ikke, Jessie" hulker han.

Jeg tager hans hånd i min og ser op på ham. Han ser ødelagt ud og det knuser mit hjerte. Han fortjener ikke det her, det gør ingen af dem. Han fortæller mig, at han vil hjem og være lidt alene. Jeg nikker og følger ham hjem. Vi er stille det meste af vejen, det eneste der kan høres er Louis der snøfter en gang imellem. Da vi når hans hus krammer jeg ham farvel og fortæller ham det ok, hvis han ikke vil med i biografen i aften. Jeg går hjem da jeg ser han er inde i hans hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...