Time will heal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2016
  • Opdateret: 27 jun. 2018
  • Status: Igang
Harry og Jessie havde en kærlighed sammen ingen havde oplevet før dem.
Jessie er en typen, der fester næsten hver weekend og er altid omringet af mennesker.
Harry er modsat. Harry er ikke fest typen og kan godt lide at være alene somme tider. De forelsker sig og Harry ændre Jessie til det bedre. De bliver kærester og er sammen længe. Alle på deres high school snakker om hvor perfekte de er for hinanden og det synes de også selv, men en aften begår Jessie en kæmpe fejl. Det ødelægger alt og Harry er knust præcis som Jessie. Harry flytter kort efter fra byen. Da skolen er slut starter Harry på Brown universitet hvor han nu bor tæt på og Jessie starter på Duke universitet der ligger i hendes egen by. De lever begge videre med deres eget liv. Harry får 4 nye bedstevenner mens Jessie finder nye venner og veninder på College og med en kæreste alle piger savler over kan man så ønske sig mere?
Men hvad sker der når Harry vender tilbage med hans nye bedstevenner?

15Likes
8Kommentarer
5999Visninger
AA

15. 14

Jeg vågner den næste morgen ved at have det meget varmere end normalt. Jeg kan mærke en arm omkring mig, jeg vender mig og ser Harry ligge med åben mund og komme med små snorkelyde. Jeg smiler og begynder at køre mine fingre omkring hans to tatoveringer ved hans bryst. Han vender sig lidt og jeg fjerner mine fingre for ikke at vække ham.

"Du skal ikke stoppe" hører jeg Harrys hæse og dybe stemme hviske. Hans stemme er fyldt med søvn, så det er tydeligt at høre, han lige er vågnet.

Jeg ser smilende op på ham og starter igen med mine fingre. Hans øjne er lukkede, men der er dog et stort smil på hans læber. Det er længe siden, jeg har været så glad for at vågne op. Det er bare en fantastisk følelse, at have Harry ved siden af mig igen på trods af alt. Jeg ved han har en hemmelighed og at vi stadig har en del vi skal have snakket om. Vi er ikke på vej til at blive kærester igen. Et skridt af gangen som han sagde i nat. Lige nu nyder jeg kun at ligge her ved siden af ham.

Efter et par minutter sover han igen og jeg bliver selv træt og falder kort efter i søvn igen.

Da jeg vågner for anden gang er Harry ikke ved siden af mig længere, jeg ser på klokken og ser det er middag, vi må have været virkelig trætte. Jeg står ud af sengen og tager Harrys t-shirt på fra i går og nogle shorts. Hans t-shirt er så stor det næsten ikke kan ses, at jeg har shorts på, men det er der jeg elsker ved hans tøj.

Da jeg træder ind i køkkenet fylder duften af bacon min næse. Jeg ser Harry stå ved komfuret med hans bare ryg til mig. Han har ikke hørt mig træde ind ellers ville han ikke stå at synge stille til en af hans yndlingssange. Jeg lister mig ind bag ham og tager mine arme om ham, hvilket resultere i, at han bliver så forskrækket, at han laver et lille hop. Han vender sig hurtigt rundt og falder til ro, da han ser det er mig.

"Hey, min trøje klæder dig" siger han og kysser min næse, jeg fniser.

"Hey, hvad har du gang i?" spørger jeg og kigger rundt i køkkenet.

"Jeg laver morgenmad, her er æg, bacon, frugt og pandekager. Jeg ved du elsker den helt store morgenmad" svarer han og blinker. Det er det, der er så rart ved Harry. Han kender mig så godt og ved hvad jeg kan lide og ikke lide. Han ved alt om mig.

"Det behøvede du ikke" siger jeg med rødmende kinder.

"Men det ville jeg" siger han naturligt og kysser min pande. Jeg lukker min øjne ved hans søde gestus. Jeg kan endelig føle mig afslappet. Den følelse, Harry giver mig kan ikke beskrives. Når jeg er sammen med ham så føler jeg mig tryg og ingen kan komme imellem os. Ingen kan tage ham fra mig eller omvendt. Vi er så meget bedre sammen end vi er hver for sig.

Vi giver slip på hinanden og sætter os ved bordet. Han er en rigtig gentleman ved at tage stolen ud for mig og hele tiden kigge mig i øjnene hver gang, jeg har en historie. Han lytter til hver eneste ting der kommer ud af min mund, han griner af mine jokes også selvom det er de dårligste nogensinde, lige bortset fra hans egne. Det er så anderledes når vi kun er os to i forhold til når der er andre omkring os. Det er som om, han tør vise den rigtige Harry når det kun er mig, der er her.

Vores snak bliver hurtigt afbrudt da hans mobil ringer. Han kigger på hvem der ringer og hans ansigtsudtryk bliver hurtigt ændret til bekymret i stedet for glad. Han rejser uden et ord og går ud af køkkenet. Kort efter hører jeg havedøren smække. Det er sikkert noget, jeg ikke skal høre derfor går han ud. Jeg hader, at han skjuler noget for mig.

Jeg begynder at spise uden ham. Jeg er så glad for, at han er her og har lavet morgenmad til mig, men jeg vil sådan ønske vi kunne være en normalt par som ikke havde nogen hemmeligheder for hinanden.

Jeg spiser færdig og går derefter op på værelset igen. Da jeg når ovenpå smider jeg på sengen. Han kan komme herop, hvis han vil noget.

Der går lang tid før døren ind til værelset åbner og Harry træder ind. Han ser meget stresset, irriteret og trist ud på samme tid. Alt den vrede jeg følte før forsvinder da han sætter sig på sengen og der undslipper et suk fra hans mund.

"Vil du snakke om det?" spørger jeg forsigtig og ser ham lægge ansigtet ned i hans hænder.

"Har jeg ikke brug for" svarer han irriteret. Jeg ruller med øjnene og vender mig med ryggen til ham. Det må han selv om, jeg gider ikke tvinge ham til det.

Efter et par minutter sukker han igen og vender mig tilbage mod ham.

"Undskyld, men jeg kan ikke fortælle dig det, jeg vil så gerne, men det bringer os begge i fare. Jeg er ked af min tone før og at jeg ødelagde stemningen nedenunder. Du må bare stole på, at alt jeg gør er for at beskytte dig, okay?" siger han og jeg ser ind i hans bedende grønne øjne og ved jeg allerede er fortabt.

"Hvad kan være så slemt, at du ikke vil fortælle mig det?"

"Kan du huske da ham manden tog dig og var lige ved at få dig til… du ved?" jeg nikker hurtigt for at han stopper med at snakke om det forfærdelige minde.

"Det sker igen bort set fra, at denne gang er der ingen til at stoppe det. Enten gør de dét, eller noget langt værre og jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv for at bringe dig i fare" siger han og tager min hånd i hans.

"Stol på mig, okay?" han smiler da jeg nikker langsomt som svar. Selvfølgelig stoler jeg på ham, det vil jeg altid gøre.

"Jeg stoler på dig" han ser op og kysser min pande.

"Hvad med vi to bare bliver her resten af dagen og ser nogle film?" spørger han og trækker mig ind til ham.

"Harry, vi har skole" siger jeg, men lyder ikke ret overbevisende. At blive her i hans arme hele dagen er meget mere fristende end at skulle i skole.

Han vender os så han nu ligger ovenpå mig, jeg mister pusten da jeg mærker hans bare mave. Han ser ned på mig og et lille smil er på hans læber.

"Du kommer ikke i skole, det ved du vel?" siger han og smiler stort. Jeg ruller med øjnene og han griner. Ikke bare hans almindelige latter, men den latter hvor jeg kan mærke en varme i hele min krop. Han griner som han gør med de mennesker han kan være sig selv med. Jeg elsker det er mig, han kan være sig selv med.

Harry og jeg bruger resten af dagen på at ligge i min seng og se netflix. Gennem alle serierne og filmene fortsætter vi med at ligge tæt. Han gør alt for at gøre mig tilpas. Han kørte endda ned og købte is til mig da jeg pludselig får en kæmpe trang til is.

Jeg er godt klar over, at den verden vi er i nu, kan vi ikke blive i. Når vi er tilbage på college i morgen er alt ændret. Hvis der er noget, jeg har lært af den nye Harry, så er det han ikke vil ses offentligt med mig. Han tror jeg er i fare, hvis nogen ser os sammen og han er bange for de tager mig igen. Det er i orden med mig på en måde, jeg vil bare ønske vi kunne vise alle sammen at det er os nu.

Midt i den fjerde film nemlig Mean Girls kommer min mor ind af døren og da hun ser os ligge der sammen smiler hun stort. Harry sover så det er mindre akavet.

"Hey" siger hun og sætter sig ved mig på sengen.

"Hej, ikke snak så højt" hvisker jeg. Det sidste, jeg ønsker er, at han skal vågne nu.

"Jeg vil bare høre om vores gæst spiser med" hvisker hun tilbage.

"Det er….."

"Det vil jeg meget gerne" svarer Harry inden jeg når at sige mere. Han er i mellemtiden vågnet, men selvfølgelig intet sagt.

Mor griner højt og går ud igen. Da hun er ude slår jeg ham blidt på maven og han griner højlydt igen. Det må være min nye yndlingslyd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...