Time will heal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2016
  • Opdateret: 27 aug. 2017
  • Status: Igang
Harry og Jessie havde en kærlighed sammen ingen havde oplevet før dem.
Jessie er en typen, der fester næsten hver weekend og er altid omringet af mennesker.
Harry er modsat. Harry er ikke fest typen og kan godt lide at være alene somme tider. De forelsker sig og Harry ændre Jessie til det bedre. De bliver kærester og er sammen længe. Alle på deres high school snakker om hvor perfekte de er for hinanden og det synes de også selv, men en aften begår Jessie en kæmpe fejl. Det ødelægger alt og Harry er knust præcis som Jessie. Harry flytter kort efter fra byen. Da skolen er slut starter Harry på Brown universitet hvor han nu bor tæt på og Jessie starter på Duke universitet der ligger i hendes egen by. De lever begge videre med deres eget liv. Harry får 4 nye bedstevenner mens Jessie finder nye venner og veninder på College og med en kæreste alle piger savler over kan man så ønske sig mere?
Men hvad sker der når Harry vender tilbage med hans nye bedstevenner?

14Likes
10Kommentarer
5220Visninger
AA

12. 11

Kapitel 11.

Jeg vågner den næste morgen med Alison snorkende ved siden af mig, jeg ser på klokken og ser den er 6.30, vi skal op nu, hvis vi ikke skal komme for sent. Jeg skubber blidt til hende et par gange, hvor intet sker, men til sidst vågner hun.

"Jeg kan fornemme jeg ikke vil op nu" mumler hun og begraver hovedet i puden.

"Den er halv syv, jeg går nedenunder, så du kommer bare ned" griner jeg og som svar jamre hun og mumler noget jeg ikke helt fatter. Jeg finder en hvid og sort stribet kjole og et par nylonstrømper og trækker i det. Jeg går nedenunder og ser mor sidde ved morgenbordet med en avis. Jeg smiler til hende da hun ser op.

"Godmorgen, Jessie. Sover Alison stadig?" spørger hun.

"Ja selvfølgelig gør hun det" svarer jeg og vi griner begge. Mens vi griner kommer Alison gående ned af trappen, vi sætter os begge omkring bordet og starter med at spise sammen. Det er præcis som før i tiden da vi alle sad her om morgenbordet og grinede sammen. Jeg har virkelig savnet at have Alison helt tæt på.

Det er tid til at tage i skole og vi snakker hele vejen op til skolen, det føles ligesom før alt det med Zac skete, men faktisk også bedre. Det lyder ondt at tænke tanken, men jeg er faktisk glad for hende og Brandon ikke er sammen mere, for nu er der kun hende og mig. Vi nærmer os skolen og jeg mærker Alison tage fat om min arm og klemmer den. Jeg kigger op og ser Brandon stå længere henne med et par venner. Jeg kigger bekymrende ned på hende, men hun trækker mig videre. Jeg ser drengene stå ved porten ind til skolen og jeg trækker Ali med derover løbende.

"Hey" siger jeg og de vender sig alle mod mig med det samme venlige smil de altid har.

"Hey Jessie" siger de alle.

"Hvem er din veninde?" spørger Liam. Ali kigger genert op på dem, men de smiler bare. De er så søde, at det halve ville være nok nogle gange.

"Jeg hedder Alison, men bare kald mig Ali" svare hun stille. Hun er genert, men det ville alle jo være hvis der stod fire tiltrækkende drenge overfor en. Jeg skubber hende lidt frem mod dem og hun vælter ind i Louis, men han griner bare og griber hende, da hun er ved at falde. Hun rødmer og jeg griner højlydt.

 Vi snakker længe sammen alle 5 og mine tanker driver hen mod Harry. Han er her ikke igen i dag, jeg ville ønske om jeg vidste om han er okay eller bare hvad der er galt. Jeg savner ham. Jeg håber virkelig snart han kommer tilbage. Jeg vil rende ind i hans arme så snart han vender tilbage.

"Hey har nogen af jer hørt fra Harry?" spørger Niall og alles opmærksomhed er pludselig vendt mod mig. Som om jeg ville vide det.

"Altså jeg er den sidste han ville kontakte, så i skal ikke se på mig" siger jeg og trækker på skulderne. De kigger alle sammen på mig og pludseligt for drengene et smil på læben og smiler til noget bag mig.

Jeg ruller med øjnene og vender mig rundt og ser ham. Harry. Jeg løber over til ham selvom, han ikke står langt fra mig. Jeg springer ind i hans arme, så han er lige ved at falde, men når ikke at falde helt. Han tager armene om mig og jeg holder fast mere end nogensinde før, jeg ved jeg har savnet ham, men lige nu går det op for mig hvor meget. Jeg vil aldrig skilles igen, han skal blive her. Jeg har aldrig været så bekymret.

Jeg ser op på ham og ser ham se ned på mig. Vores øjne mødes og jeg vil lige nu ikke andet end at kysse ham, men jeg ved jeg ikke kan.

"Du er ikke den sidste jeg vil kontakte, Jess" siger han blødt og jeg bliver blød i knæene af hans stemme. Hans hænder kærtegner mine kinder og jeg læner mit hoved mere mod hans hånd og sukker.

"Jeg har virkelig savnet dig" hvisker jeg før jeg kan stoppe ordene.

"og jeg har savnet dig, babe" han ved hvad det ord gør ved mig, så selvfølgelig bruger han det. Vi står et stykke tid hvor vi kigger hinanden i øjnene indtil Niall bringer os tilbage til virkeligheden da han hoster. Vi er hurtigt væk fra hinanden igen og alle drengene kigger smørret på os. Jeg rødmer og går hen mod Alison igen som har samme blik som drengene.

"Hvor har du været, Harry?" spørger Louis. Det er et harmløst spørgsmål, men Harry blik fortæller Louis, at han ikke skal bringe det op her. Louis skifter hurtigt emne og samtalen fortsætter uden nogen siger noget om Harrys fravær. Jeg ser hen på Harry som stadig ser rigtig anspændt ud. Jeg træder hen mod han og hviler min hånd på hans skulder. Han vender sig om, han ser stadig sur ud.

"Er du okay?" spørger jeg bekymret.

"Jeg har det fantastisk, lad det ligge Jessica" siger han hurtigt og surt, han vender sig om igen. Jeg ved nu der er noget galt ellers ville han ikke bruge mit rigtige navn.

Jeg stiller mig hen ved siden af Alison igen og da klokken ringer følges Niall og jeg til psykologi. Jeg vil ikke bringe Harry op, men hvor vil jeg gerne vide hvad hans humørsvingning gik ud på i dag. Da vi når til lokalet sætter jeg mig som altid sammen med Niall og vi arbejder sammen når vi skal gå sammen to og to. Hele timen går med at tænke på Harry.

Vi havde et øjeblik som føltes som i gamle dage. Det var som om der ikke var andre i verden end os. Kun os to, intet kunne ødelægge os. Men det er en fantasi, han vil ikke have mig mere. Problemet er så det, at Harry er den eneste jeg vil have. Han gør mig glad og han udfordrere mig som ingen kan. Mit forhold med Zac var sikkert og trygt, men jeg søger også et forhold der kan være kompliceret og som kan skal kæmpe for. Sådan kunne det blive med Harry og jeg, men han er ikke interesseret i noget seriøst. Jeg vil virkelig ønske han kan se at jeg har ændret mig og ikke er den pige mere. Jeg vil ikke være hende mere.

…..

Resten af skolen er egentlig hurtigt overstået. Efter skole tog jeg på arbejde og nu er jeg på vej hjem. Det er lidt mørkt, men det er jeg vant til. Jeg går ned af gaden med musik i ørerne. Mine tanker går igen til Harry, men inden jeg når at tænke for meget på ham vender jeg hovedet og ser en mørk skikkelse lige bag mig. Jeg sætter farten op, men han gør det samme. Jeg løber og han efterligner. Da han indhenter mig skubber han mig hårdt ind mod muren og jeg jamre mig af smerten fra min ryg. Jeg prøver at skrige, men han tager hånden foran min mund og gør det umuligt.

"Rolig nu, skat. Jeg gør dig ikke noget, ikke i dag altså" siger han og griner tørt. Hans grin sender kuldegysninger ned af min krop og gør mig meget utilpas.

"Har du intet at sige?" spørger han og jeg tier stille og ryster mit hoved.

"Årh vent du kan jo ikke snakke, så lad mig. Hvis han ikke snart begynder at dukke op når vi ber ham om det, kan du pludselig forsvinde og det kan vi jo ikke have kan vi? Fortæl Styles, at chefen er sur på ham og hvis han ikke snart tager sig sammen går det ud over dem han elsker mest og jeg starter med dig! Forstår du?" siger han med hans ækle stemme. Jeg er for bange til at gøre andet end bare nikke.

"Men han er her ikke i dag, skal vi to ikke have det lidt sjovt? Kom lad mig tage dig med hen til mine venner, jeg er sikker på du vil elske dem. Måske dukker loverboy op senere " blinker han og griner ækelt. Han beholder hånden over min mund og smider mig ind i en bil. Jeg bliver kidnappet. Præcis som Melody.

Vi kører længe og jeg er rædselsslagen, så jeg forbliver stille. Han standser endelig ud for en faldefærdig lejelighedsbygning og han river mig ud af bilen.

"Hvis du skriger, så tro mig, jeg har intet problemer med at dræbe dig her på stedet" siger han og tager en kniv op og kører den mod min hals. Jeg synker, men nikker og han trækker mig med ind. Jeg bliver mødt med lugten af stoffer og alkohol da jeg træder ind. Alt opmærksomheden er nu på mig og alle de halvgamle mænd ser op og ned af min krop og slikker deres læber. Jeg bliver endnu mere bange og ville virkelig ønske en eller anden kunne redde mig nu. Manden der holder mig smider mig på gulvet og sætter sig hos de andre.

"Når drenge, hvem skal have hende med op for en tur først?" spørger ham den ækle der holdte mig.

"Jeg tager hende for 100 dollars" siger en anden. Hans lange hår er sat op i en hestehale. Han har enormt mørke øjne mens han ser på min brystkasse og hans skæg fylder det meste af ansigtet.

"Solgt" siger den anden. Mander der ”købte” mig samler mig op fra gulvet og tager min hånd i hans for at føre mig op af trappen, men da døren går op vender vi os begge om. Mit hjerte stopper et sekund da jeg ser hvem der træder ind.

Niall, Liam, Zayn, Harry og Louis, der griner sammen, men da deres øjne falder på mig står de alle frossen.

"Hvad laver hun her?" spørger Harry, hans ansigt er nu rødt af vrede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...