Time will heal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2016
  • Opdateret: 27 aug. 2017
  • Status: Igang
Harry og Jessie havde en kærlighed sammen ingen havde oplevet før dem.
Jessie er en typen, der fester næsten hver weekend og er altid omringet af mennesker.
Harry er modsat. Harry er ikke fest typen og kan godt lide at være alene somme tider. De forelsker sig og Harry ændre Jessie til det bedre. De bliver kærester og er sammen længe. Alle på deres high school snakker om hvor perfekte de er for hinanden og det synes de også selv, men en aften begår Jessie en kæmpe fejl. Det ødelægger alt og Harry er knust præcis som Jessie. Harry flytter kort efter fra byen. Da skolen er slut starter Harry på Brown universitet hvor han nu bor tæt på og Jessie starter på Duke universitet der ligger i hendes egen by. De lever begge videre med deres eget liv. Harry får 4 nye bedstevenner mens Jessie finder nye venner og veninder på College og med en kæreste alle piger savler over kan man så ønske sig mere?
Men hvad sker der når Harry vender tilbage med hans nye bedstevenner?

14Likes
10Kommentarer
5311Visninger
AA

11. 10

 

 

DOBBELT UPDATE, JUHUUUU

 

Kapitel 10

Jeg smider tasken ved siden af døren da jeg er kommet hjem. Efter en lang dag på college vil jeg mere end noget andet smide mig i min seng. Klokken er nu fem om eftermiddagen, min sidste time sluttede halv tre, men bussen skulle selvfølgelig være forsinket. Det er præcis derfor, jeg kører eller går i skole hver dag og ikke tager den skod bus, men da min bil er til reparation og i morges havde jeg ikke lysten til at gå. Jeg tager mine sko og jakke af. Det er blevet okay koldt her i november. Jeg kan ikke fatte det allerede er midt i november og vi startede den 1 september. Der er gået 1½ måned allerede. Tiden går stærkt.

Jeg går ind i køkkenet og da jeg ser hvem der sidder der får jeg et kæmpe smil på læben og løber over mod ham.

"Hvad laver du her, Jack??" udbryder jeg og springer ind i hans arme. Han vælter lidt bagud, men griner af min reaktion og krammer mig tilbage.

"Jeg savnede min lillesøster" svarer han.

"Jeg vidste det! Hvor blev i to af den aften vi skulle spise sammen?" spørger jeg og trækker mig fra krammet.

"Anna havde det rigtig skidt, så vi kunne ikke rigtig tage af sted"

Jeg kigger op på ham og smiler igen, jeg fatter ikke han er her. Jeg har sådan savnet ham. Han har ikke været her så længe og det er slet ikke det samme uden ham her hos os.

"Jeg har noget at fortælle dig, kom med over i stuen der sidder mor, far og Anna" siger han og tager fat om mit håndled for at lede mig over i stuen. Der sidder mor og far på sofaen mens Anna står op og snakker med dem, de klapper dog alle i så snart Jack og jeg træder ind. Anne smiler til mig og siger et hurtigt hej før jeg sætter mig ned mellem mine forældre.

"Som sagt har vi lidt af en nyhed" starter min storebror og smiler til os alle. Han virker spændt på den her nyhed. Vi kigger alle forventende op på dem begge.

"Anna er gravid og vi er forlovede" siger han og lægger sin arm hen over Annas skuldre. Vi kommer alle hurtigt op ad sofaerne og krammer dem begge to og fortæller dem, hvor glade vi er på deres vegne. Jeg er så spændt på de skal have et barn sammen! Jeg bliver faster! Det er jo fantastisk.

Vi sidder resten af dagen og snakker om deres forlovelse, om hvordan Jack friede og hvor langt Anna er henne. Hun er lige nu i anden måned, så det kan faktisk godt ses lidt, men ikke så slemt. Jack friede på den sødeste måde nogensinde. Han havde taget hende ud på samme sted de havde deres første date og havde stillet sig op på podiet i restauranten og fortalt alle gæsterne hvor heldig han var over at hun var hans. Så var han efter sin lange tale gået ned og gået på knæ for at fri til Anna som selvfølgelig uden tøven sagde ja.

Vi sidder længe og snakker. Jack spørger meget ind til hvordan det går på skolen, da han nævner Zac bliver jeg lidt ked af det, men han undskylder mange gange, så det går hurtigt over igen. Jeg fortæller ham hvad der er sket og han truer med at finde ham og gøre noget grimt ved hans ansigt som han kaldte det. Jeg griner bare af hans kommentar og fortæller, han har det forfærdeligt så han lider heldigvis nok. Udover det irriterende emne om Zac så griner vi så meget som vi plejer, det er altid mest Jack og mig der snakker mest sammen. Vi har så meget til fælles og har det bedste forhold søskende kan have. Selvfølgelig skændes vi, men det er så sjældent og der går aldrig mere end et par timer før vi har det godt igen.

Jack og Anna ender med at spise med fordi de ikke rigtig har lyst til at gå, hvilket vi alle sammen kun er glade for. Mor laver hjemmelavet pizza som hun ved Jack og jeg elsker. Vi spiser og småsnakker indimellem, når der ikke er nogen der siger noget, er det en meget behagelig stilhed der omkring os. Ikke akavet eller noget.

"Men det er vel også tid til at tage hjem igen, jeg tror gerne Jessie vil op i seng efter at have gabt seks gange i træk nu" griner Jack og jeg gaber endnu engang. Det har været en lang da, så ja jeg vil rigtig gerne op i seng, men jeg ryster på hovedet hvilket for dem begge to til at grine. Anna giver mig et kram og siger jeg skal passe godt på mig selv og Jack giver mig et kram og kysser min pande og fortæller jeg skal ringe hvis der er noget jeg ikke kan klare og at jeg altid er velkommen hos dem og til at sove der en nat hvis det er det.

Da de er ude af døren, krammer jeg mor og far godnat hvorefter jeg går op på mit værelse. Jeg børster mine tænder og trækker i nattøjet. Jeg tror ikke jeg ligger i min seng to minutter før jeg sover.

……..

Jeg vågner op næste morgen med en kæmpe smerte i min mave og et dunkende hoved. Jeg prøver at stå op, men så snart jeg gør bliver jeg svimmel og falder tilbage i min seng. Jeg sukker og bliver lidt irriteret på mig selv over, at jeg er blevet syg over natten. Min mor kommer ind af døren som hun plejer, men ser bekymret på mig da hun ser mig i sengen.

"Hvad er der galt min skat?" spørger hun og sætter sig ved siden af mig på sengen.

"Jeg tror jeg er syg" sukker jeg. Hun tager hendes højre hånd op på min pande og trækker den væk hurtigt væk igen.

"Skat, du koger jo! Du bliver liggende her i dag, jeg køber noget medicin til dig og så må du prøve at få sovet og drikke en masse vand, det hjælper. Jeg smutter nu, men kommer med dit medicin om en halv time, vi ses senere" siger hun og går ud igen.

Jeg gør som hun siger og lægger mig under dynen. Jeg tager min computer op og finder en film jeg kan se mens jeg skal ligge her i dag. Jeg vælger familien Miller, den kan forhåbentlig gøre mig i bedre humør. Mor kommer hjem med medicin og det næste der sker er, at jeg falder i søvn.

Jeg vågner op og ser på klokken og ser jeg har sovet til klokken to, men jeg har det faktisk meget bedre end her til morgen. Mit hoved gør stadig ondt, men alt andet er væk. Jeg går nedenunder for at finde noget mad. Jeg tager en appelsin, da jeg er færdig med den ringer det på døren. Jeg åbner og ser Alison med tårer strømmende ned af hendes kinder. Hendes lange lyse hår sidder slet ikke så perfekt som det plejer og hendes normale glimrende øjne er helt røde og fyldt med tårer. Det bringer mig næsten selv til tårer at se hende sådan.

"Alison, hvad-?" jeg bliver stoppet af at hun kaster sig ind i mine arme. Jeg snubler lidt tilbage, men forbliver heldigvis oprejst. Hun græder højlydt ind i min skulder og jeg trøster hende det bedste jeg nu kan i min store T-shirt og shorts. Jeg skubber hende fra mig, jeg ligger mine hænder på hendes skuldre og ser på hende.

"Hvad sker der, Ali?" spørger jeg stille.

"Det er Brandon.. Han-han har slået op med mig" svarer hun og hulker endnu mere.

"Nej nej nej.. Hvad er der sket?" spørger jeg og trækker hende med ind i køkkenet. Vi sætter os omkring bordet. Hun køler sig selv ned og jeg giver hende et glas vand, da hun har drukket det begynder hun at snakke.

"Vi har haft mange skænderier her på det sidste. Vi har ikke rigtig været sammen kun os to de sidste to uger og han kigger ikke på mig på den måde han engang gjorde. Han ser på mig som om jeg bare er der og det er det. Jeg spurgte ham om der var noget i vejen i dag og han sagde vi hellere måtte snakke. Han sagde han ikke elskede mig så meget som engang og hans følelser var ved at forsvinde. Så slog han op med mig og sagde alt muligt pis der ikke betyder noget nu. Jeg er glad for han ikke holdte mig for nar, men det gør så ondt, Jessie når den person du elsker mest i verden ikke elsker dig mere" siger hun og begraver sit ansigt i sine hænder.

"Men Ali, ikke misforstå mig nu. Der er en stor forskel på at elske noget og at være forelsket. Er du stadig forelsket i ham?" spørger jeg og hun kigger tænkende op på mig.

"Det havde jeg ikke tænkt over, men nej ikke ret meget mere, nu hvor jeg tænker de igennem" hendes tårer er stoppet lidt. "Men det gør stadig ondt, at han ikke elsker mig længere" tilføjer hun med et suk. Jeg lægger min hånd på hendes og smiler varmt til hende.

"Det ved jeg. Jeg er her for dig altid, bliv her til i morgen også lover jeg at muntre dig op, okay?" siger jeg og hun nikker og endelig er der et smil på hendes læber.

Jeg hiver hende med op på værelset. Vi bruger resten af dagen på at spise is og pizza. Vi ser en masse film vi kan grine af for ingen sørgelige kærlighedsfilm er tilladt.  Hun er i bedre humør og vi griner og snakker så meget som vi engang gjorde før alt det med Zac skete. Det går op for mig det her er første gang vi rigtig er sammen siden det og der går det op for mig.

Jeg har fået min veninde tilbage og jeg lader hende aldrig gå igen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...