Mimagine serie; ~ The Roadtrip~

Olivia er på roadtrip med hendes secret crush, Justin, med hans to bedste venner og hendes egen bedste veninde. Justin har et ønske om at finde sin far, som han aldrig har mødt og det er egentlig derfor, de tog afsted. Men undervejs sker der en masse ting og sager, der gør det svært for den lille gruppe at fokusere på det, målet egentlig var.. I har stemt og været med til at bestemme handlingen. Følgende har I stemt på; Fortæller; jeg-fortæller, hovedpersonens navn er Olivia Brown; langt og mørkt hår, blå øjne, latin-amerikansk (af kendte personer ligner hun nok mest Naya Rivera). Justin er ikke kendt endnu, og i starten har han med Olivia sådan et 'vi er altså bare gode venner' forhold. Det er sommer, faktisk sommerferie, så serien foregår for eksempel i sommerhus, på camping, i telte osv.

8Likes
0Kommentarer
531Visninger

2. 2

“Iiiiih, heeeej!!” En sød kvinde kommer løbende imod mig, da vi er steget ud af Justins bil. “Jeg er Patricia, Justins mor, men du kan bare kalde mig Pattie!” Hun tager en hurtig, dyb indånding og giver mig et stort kram.
“Hey, mor..” Justin smiler og låser bilen. “Nu skal du ikke skræmme hende væk.”
Pattie griner højt og følger mig indenfor. “Det er utroligt, at du har kendt Justin i så mange år og så aldrig været her..” Hun lægger mærke til måden, hvorpå Justin og jeg skæver akavet til hinanden, og tilføjer så; “.. på samme tid med, at jeg har været her.”
Jeg har før været hjemme ved Justin. En del gange endda. Huset er ordentligt stort og jeg forstår slet ikke, hvor de har alle de penge fra. Jeg ved bare, at hans mor ejer en lille restaurant nede i byen, Pattie’s restaurant, hvor jeg selvfølgelig aldrig har været, men..
“Åh, nej, du behøver skam ikke tage dine sko af!” siger hun og stopper mig, da jeg bøjer mig ned for at tage mine sko af. Hun griner lidt nervøst og peger ind i spisestuen. “Maden står klar! Jeg håber, den er velsmagende. Vil I have noget sodavand? Eller er I mere til sådan noget alkohol noget?” Hun blinker til mig.
“Vand er fint, mor.” siger Justin og smiler. “Eller juice.. Eller dr. Pepper?” Han trækker på skuldrene. “Hvad vil du have, Olivia?”
Jeg får næsten altid gåsehud, når han siger mig navn. Det lyder bare så… sexet.
“Øh, vand?” svarer jeg, usikker på hvad de har. Men vand, det må de vel ha’!
Vi sætter os ind til spisebordet. Justin og jeg sidder overfor hinanden og Pattie sidder ved bordenden imellem os og er ved at skænke drikkelse op til os.
Hvorfor virker hun så nervøs? Hun opfører sig som en, der lige er stukket af fra en meget dårlig date. Når daten var så dårlig, at man ikke ved, om man skal græde eller grine. Hun ser forvirret ud..
Det er egentlig mærkeligt, at Justin ikke har nævnt noget som helst vedrørende hans far. Han har aldrig snakket om ham. Aldrig fortalt mig, at hans forældre var skilt. Jeg beslutter mig for at spørge ind til det efter maden.
Jeg tager noget mad på min tallerken og duften sniger sig op i min næse, og får mig til at udbryde en tilfredsstillet lyd. “Det dufter ordentligt godt, Pattie!”
Hun smiler stort og putter noget på Justins tallerken, derefter hendes egen.
Vi begynder at spise i akavet stilhed. Jeg mener.. der er ikke helt stille. Vi komplimenterer da maden engang imellem, men..
Pattie rømmer sig pludseligt og gør tegn til at rejse sig, men jeg lægger min hånd på hendes hånd og spørger interesseret ind til hendes dag.
Som om vi var bedste veninder, begynder hun at fortælle om den her date, hun var på, lige inden hun skulle hjem og lave mad, og hvordan manden sad og spiste bussemænd foran hende og uden videre spurgte, om hun ikke ville med hjem og se hans ‘frimærkesamling’.
Vi griner lidt af det, men Justin ser ikke specielt glad ud.
“Tak for mad.” siger Justin og samler vores tallerkener sammen. “Vi går op på mit værelse, mor.”
Hun nikker bare stille og rejser sig hurtigt for at rydde op.
Justin tager fat i min hånd og jeg følger efter ham op til hans værelse. Han lægger sig i sengen og gør tegn til, at jeg skal komme hen til ham.
Jeg sætter mig hen til ham og får hans hoved op i mit skød, så jeg kan sidde og nusse hans dejlige, bløde hår.
Han brummer lidt for sjov som en kat og vi griner lidt.
“Må jeg spørge dig om noget?” Jeg smiler usikkert. “Du må love, at du ikke bliver sur, okay?”
Justin nikker og kigger mærkeligt på mig, som om han da i hvert fald ikke har noget at skjule.
“Det er omkring din far..” starter jeg.
“Oh..” siger han bare, og man kan se, at hans hjerne bliver sat i fuld gang.
Jeg prøver at få øjenkontakt med ham. “Hvorfor har du aldrig fortalt mig, at dine forældre er gået fra hinanden? Det er da en ret stor faktor at lade blive ude, alligevel..”
“Eh..” Han undgår for alt i verden øjenkontakt, kan jeg fornemme. “De har aldrig været sammen, tror jeg. Jeg har aldrig spurgt så meget ind til ham, for min mor bliver altid ked af det, når man nævner ham.Men jeg har i hvert fald fået ud af hende, at han skred, da jeg var like.. et par måneder. Han prøvede ligesom at blive omkring, men han mente, han var for ung til allerede at blive spærret inde i tanken om at have en barn, så han smuttede. Hvorhen ved vi ikke.”
Svaret rammer mig hårdere end forventet. Min mor skred, da jeg var syv. Forsvandt, da hun var ‘på vej til Hawaii’. Jeg ved, hvordan det er kun at have en forælder. Usikkerheden over, hvad der er sket. Hvad der udløste det.. Gal, jeg var vred! Det er hårdt. Sindssygt hårdt!
Jeg siger det dog ikke, for det her handler ikke om mig. Og så ved han det alligevel allerede.
“Har du overvejet at finde ham?” spørger jeg interesseret. Det kunne være spændende, mand! Vi kunne køre hele USA igennem for at finde ham, wooh!
“Ja! Masser af gange!” Han fnyser. “For at slå ham i hovedet, freaking nar. Han efterlod min mor med en lille baby, og det var sindssygt hårdt for hende. Det ved jeg. Hun havde op til flere jobs, bare så vi kunne have et tag over hovedet..” Han blinker et par gange for at forhindre en tåre.
“Oh..” siger jeg bare. Øv, så bliver det ikke til et mystisk roadtrip alligevel…
“Men så derefter for at give ham den største krammer, han nogensinde har fået.” Justin pruster lettere irriteret. “Det har da også været hårdt uden en far. Jeg vil lade ham vide, hvordan jeg har følt og føler. Men jeg aner jo ikke en skid om ham! Ikke engang hans navn.. eller hvordan han ser ud.. eller hvor han er..”
“Vil duuu….” Jeg prøver at lyde rigtig eventyrlysten. “Prøve at.. finde ud af det? Det kunne blive en episk rejse, Justin!”
Han griner højt. “Ja, og så finde din mor bagefter? Fed idé, Brownie.” Han lyder lettere sarkastisk, dog en smule drømmende. “Det kunne faktisk være overdrevet nice, men… penge, du ved.”
Jeg hæver øjenbrynene og kigger rundt. “Penge ser da ikke ud til at være et stort problem her.”
“Sweetie..” Han griner lavt. “Jeg kan da ikke forlange at bruge min mors penge på at finde min far.. en mand, som hun i hvert fald ikke vil have noget at gøre med.”
“Man kan vel altid spørge..?” Jeg trækker på skuldrene. “Det eneste du skal bruge penge til, er vel benzin, ikk?”
“Ja, og mad, og steder at sove.” Han smiler skævt.
“Vi kan da bare tage telt med?” Jeg smiler opmuntrende og puffer til ham. “Kom nuuu, Justeeeen!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...