Frygt for verden

Jeg har længe været i dette rum, jeg har været her siden jeg blev født. Jeg har allerede kort efter jeg blev født vænnet mig til mørket som ikke ender. Historien omhandler en jeg person, som bliver holdt faldet i et skur. Personen udvikler gennem sine 18 år i skuret en frygt for det der er uden for skurets vægge. Frygten for det fremmed som venter udenfor væggene.

0Likes
0Kommentarer
85Visninger
AA

9. Frygten som aldrig endte

``Kan jeg kalde dig Alex?´´ Jeg nikker til ham og tager noget mad.

``Er det ikke på tide at se verden med dine egne øjne?´´ jeg ryster på hovedet.

Ken sukker og nikker forstående.

``Jeg kommer igen i morgen.´´ Ken rejser sig og gik ud af rummet.

Jeg rejser mig og lukker døren helt tæt, jeg kigger rundt i rummet og sætter et træbjælke for døren, så den låses og ikke kan åbnes.

Jeg sætter mig ned i hjørnet og lader mørkets tryghed omfavne mig.

Ken er ok, men jeg føler mig ikke tryg i hans nærvær.

Jeg lægger mig ned og lader mine øjne falde i.

Denne verden er den eneste jeg behøvede.


Den nat faldt jeg i søvn som ved en hver anden nat, men jeg åbnede aldrig mine øjne igen.

Den sidste tanke som havde været, at jeg frygtede en verden uden mørke, men også frygten for det uventede som ventede mig i døden.        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...