From Nerdy To Flirty

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 3 nov. 2016
  • Status: Igang
Vi følger Justin Drew Bieber på 21 år, som er en professionel basketballspiller for Brooklyn Nets, som spiller for NBA. Lige hvor han er på det højeste mål i sin karriere, bliver han interviewet og straks hevet tilbage til en barndom præget af mobning i skolen, stemplet, som en nørd, trods kæmpen for det eneste han brænder for - Basketball, hans far, der døde ung i en motorcykelulykke, en alkoholisk og voldelig stedfader, og en mor med dårlige nerver, og ej at forglemme en søster i nød, og voksne beslutninger, som han må tage fra barnsben af og ikke mindst den eneste ven han havde som teenager; Amelia Rosalynn Erhart. Justin tager derfor en alvorlig beslutning om at vende tilbage til Canada og straks vælder flere og flere minder op, både på godt og ondt. ***Historien vil blive skildret i nutid og flashbacks*** ***Justin er IKKE kendt*** ***Hårde scener kan forekomme***

89Likes
60Kommentarer
46322Visninger
AA

8. "Gulddreng"


Justins synsvinkel:

Badeværelset i Justins to etagers lejlighed, 6'th Street, Park Slope, Brooklyn, NY 11217, USA. Torsdag d. 28 maj, 2015, kl. 23:21

Det gav et gib i kroppen på mig, da jeg pludseligt slog øjnene op og opdagede kampen oppe på skærmen var slut, for der var kun menuskærmen på med flere små klip, der kørte det samme igen og igen. Ja, du ved den rodmenu, når man skal starte en dvd film.

Jeg sukkede træt og gned mig træt i øjnene, til trods for mine sæbefingre, men jeg var lidt ligeglad eftersom jeg var træt nok i forvejen. Jeg rejste mig kort efter fra det lunkne karvand. Ja, varmt var det i alt fald ikke længere! Jeg bemærkede mig af mine fingerspidser, der var blevet pænt runkne. Ja, jeg måtte have været faldet i søvn.

Jeg gabte stort, så tårekanalerne blev vækket, hvorefter jeg forsigtigt trådte ud over badekarets kant og ned på gulvet, hvor mine fødder blev kærtegnet af den dejlige store bløde cremefarvede bademåtte, hvorefter jeg greb et stort rent hvidt badehåndklæde fra håndklædetørreren på væggen, som Rose havde gjort klar som hver gang, eftersom hun var her 3-5 gange om ugen. Ja, Rose var min husholderske, eftersom jeg sjældent havde tid og overskud til at rydde op og gøre rent her hjemme. Jeg havde jo min karriere, træning og kost, møder osv, at forholde mig til. Tess kunne jeg heller ikke regne med. Hun levede udelukkende af at shoppe, spise frokoster med veninderne, selvforkælelse, eller bare dovne den herhjemme med hendes lille bomuldshund Apple Pie, som for øvrigt også blev forkælet tit hos hundefrisøren. Ja, hvorfor hun havde navngivet hendes lille tæve med et tærtenavn, lå helt sikkert i, at Tess elskede kager i mange afskygninger.

Nok elskede jeg selv dyr, men havde ingen på nuværende tidspunkt, og godt for det, for Apple Pie, kunne virkelig være stressende og irriterende, eftersom hun tit halsede på de mest dødssyge tidspunkter af døgnets 24 timer, og så var hun virkelig god til at bide ting i stykker - særligt hvad angik sko, tasker og sokker. Slet ikke fedt, når det skete, hvor jeg ofte havde måtte smide nogle af mine gode sneakers ud og lignende.

Jeg fik tørret mig færdigt og hang håndklædet tilbage på tørreren, hvorefter jeg greb ud efter min mørkebrune og ultrabløde morgenkåbe, som jeg svang let om mig og fik lukket let med det bløde bælte.

Jeg så sukkende ned på mit åbne fotoalbum på gulvet og bukkede mig efter det og lukkede det sammen, hvor efter jeg roligt begav mig ud af badeværelset og slukkede lyset derude. Jeg kom direkte ind i soveværelset, hvor lampen ved min side var tændt, mens Tess lå og sov roligt, så det virkede til, at hun nok ikke var helt i drømmeland, eller ja... Det kunne jeg jo egentligt ikke vide så længe jeg ikke spurgte hende om hun sov. Jeg ville egentligt heller ikke prøve på at vække hende, da jeg bare var træt og havde brug for søvn selv inden den store kamp i morgen.

"Krrr krrr krrshh...", lød det kradsende henne fra mit soveværelses franske lukkede døre. Det kunne helt sikkert kun være Apple Pie, der stod bag døren og kradsede fordi hun ville ind til os. Jeg magtede hende næsten ikke, men mit dyreelskende hjerte, kunne heller ikke bære tanken om, at hun skulle føle sig ensom og lukket ude, så jeg begav mig roligt hen til min hvide dobbeltdør og åbnede roligt op på klem, hvor Apple Pie, straks spænede ind og hoppede straks op i fodenden ved Tess små fine og velplejede fødder, der stak lettere ud for dynen.

"Mmfrr..", lød det mumlende fra hende, mens hun trak sine fødder ind under dynen og vendte sig om med ansigtet ind mod midten af sengen i stedet, hvorefter hun igen lå stille.

Jeg stirrede med et svagt suk mod scenariet, hvorefter jeg begav mig mod mit ret store walk in closet, der var placeret ved modsat side af soveværelset, så jeg kunne få mig et par boksershorts på. Jeg tændte lyset derind til og gik straks hen til mine kommodeskuffer, hvor jeg havde alt mit undertøj, sokker, bælter og andet tilbehør. Jeg hang min brune morgenkåbe op på en knage her var herinde, hvorefter jeg trak anden øverste kommodeskuffe og fandt mig et par røde boksershorts, som jeg tog på med det samme.

"Justiiin..", lød det pludseligt i en trættende tone inde fra Tess inde fra soveværelset, så jeg bed mig lettere opgivende i underlæben over, at hun var vågnet.

"Pokkers også...", mumlede jeg og gruede mest for, at hun ville forlange en masse af mig nu, når jeg kom ind i sengen - Ja, nok ikke sex, men rettere at jeg nok skulle høre på alle hendes kvaler og de problemer, som hun kunne puste op til alverdens ting.

Jeg pustede tungt ud og begav mig mod åbningen af walk in closettet og slukkede lyset på stikkontakten, hvorefter jeg kom ind i soveværelset igen, hvor jeg havde ret i mine bange anelser, for Tess sad nu op ad sengegærdet og stirrede på mig med et mut blik.

"Det var du længe om?", begyndte hun, så jeg sukkede igen og gik med trætte skridt om på den anden side af sengen og satte mig ned på sengekanten, men valgte at sidde foroverbøjet, mens jeg gloede ned i gulvet, mens jeg kørte mine fingre gennem mit lange hår i toppen.

"Jeg troede du sov?", svarede jeg lavt med et lille suk, mens jeg sad med ryggen til.

"Apple vækkede mig..", svarede Tess bag mig, så jeg fjernede mine hænder fra mit hår og så mig over skulderen hen på Tess, der sad og så på mig med et svagt smil.

Jeg trak på skuldrene, "Det må du sgu undskylde, men hun stod og kradsede på døren og ville bare gerne ind til dig..", svarede jeg roligt og skubbede dynen til siden, hvor jeg lagde mig ordentligt op i sengen og trak min dyne op over mig, hvor ved jeg lænede mig hen mod min sengelampes kontakt og slukkede lampen, hvorefter jeg lagde mig om på min højre side med ryggen til Tess og lukkede øjnene.

"Godnat...", mumlede jeg træt og prøvede virkelig at slappe af.

"Justin, synes du ikke, at vi burde snakke?" Jeg spærrede straks øjnene op, kun fordi det irriterede mig grænseløst, at jeg ikke bare kunne få min søvn.

"Hvad er der at snakke om Tess?", pustede jeg tungt ud. Jeg kunne høre, at hun sukkede, så det oprigtigt lød trist. Jeg vendte mig alligevel om på ryggen og så op mod hende, hvor hun stadigt sad og hendes sengelampe var tændt, så der var ikke helt mørkt herinde.

Hun så med et trist blik ned på mig, "Jeg føler, at vi glider fra hinanden Justin...", sukkede hun, uden at flytte blikket fra mig. Og med min dårlige selvtillid, så kunne jeg bare ikke lide, at se hende trist, ja selv på trods, af at jeg nok gruede for, at hun nok kun var sammen med mig pga pengene. Ja, du skulle være velkommen til at kalde mig naiv!

"Hvad vil du have jeg skal sige baby?", svarede jeg med et tungt suk og bredte min venstre arm ud, som en form for en invitation, til trods for jeg mest ønskede søvn lige nu. Tess lignede én der var ved at græde, til trods for jeg ingen tårer kunne se, hvorefter hun lagde sig ned på min arm, hvor vi fik tæt øjenkontakt. Hun smilede meget usikkert og kærtegnede min kind længst væk fra hende i et kort øjeblik, hvorefter hun puttede sin venstre hånd op ved hendes mund nær ved min armhule.

"Elsker du mig overhovedet?", spurgte hun stille, så jeg sank en klump og fjernede mit blik fra hende og så op i loftet, selv om det var ret dunkelt.

"Altså..."

"Det gør du ikke?", afbrød hun mig, så jeg kunne mærke, at hun havde løftet sit hoved fra min arm, så jeg atter vendte mit blik mod hende og bemærkede, at hun lå og kiggede ned på mig, eftersom hun stødte sig til sin albue ned i madrassen. Jeg sank endnu en klump og selvom jeg havde en masse at begrunde for et muligt brud med hende i mine tanker, så kunne jeg ikke få ordene over min tunge. Jeg grinede svagt, hvad der mest af alt virkede halvhjertet og akavet.

"Se.. selvfølgelig elsker jeg dig Tess..", svarede jeg og følte at al luft blev suget ud af mig. det var faktisk en ubehagelig følelse! Tess smilede lettere smørret og gav mig et ret hurtigt kys på min kind.

"Godt..", svarede hun kort og kontant og vendte sig væk fra mig og sekunder efter slukkede lyset ovre i hendes side og alt føltes pludseligt meget mørkt.. og koldt... Stilheden sank sig over soveværelset og jeg kunne kun høre små pibende lyde fra Apple Pie et sted i sengen, så det var tydeligt, at hun nok drømte.

Jeg sukkede og lagde mig roligt om på siden igen, men følte nu, at jeg ikke kunne sove, så jeg bare lå og stirrede ud på det blålige månelys, der blev afløst af mørke skygger fra træerne ude fra vejen af. Alt mellem Tess og jeg føltes forkert.

"Forresten, så mangler der kontanter på mit guldkort Justin. Det sagde afvist i dag, da jeg var i Bloomingdales..", lød det pludseligt ovre fra Tess i et meget opgivende suk, så jeg selv sukkede med en tør klump i halsen, uden at overhovedet at se tilbage mod hende.

"Jeg overfører lidt i morgen...", mumlede jeg træt og kunne endnu engang konstaterer hvor meget Tess havde mig om sin lillefinger.

"Det lyder godt... Gerne over 10,000 dollars Justin, for jeg har udset mig nogle sko og den lækreste taske hos Louis Vuitton.. Godnaaat...", lød det i en sukkersød tone fra hende, hvor jeg kunne mærke et lille ryk i sengen og følelsen af et lille kys på min tinding, inden hun øjensynligt lagde sig ned igen på hendes egen side i sengen igen. Jeg sukkede med blikket på månelyset på væggen og loftet.

"Godnat...", mumlede jeg og lukkede endelig øjnene, men hvor mine tanker pludseligt cirkulerede på et andet liv, som jeg havde haft...

**Flashback**


Justins synsvinkel:

Justins værelse, 288 Willow Street in Stratford, Ontario, Canada, Onsdag d. 20 april, 2011, kl. 16:52

Jeg sad og stirrede på hende, mens jeg sad op ad min væg på gulvet. Hun lå selv på gulvet med blikket nede i sine geometribøger, hvor hun virkede meget opsat på at løse opgaverne, der i følge mit hoved, var de mest dødssyge opgaver der fandtes, men ja, hun var ligesom en rigtig matematisk nørd. Endelig havde jeg ikke selv lektier for i matematikkens verden, men jeg prøvede at læse en masse indenfor NBA. Det var en bog, som jeg havde fået af Jeffrey Keene, ja ham talentspejderen, som jeg blev præsenteret for på min fødselsdag i skolen. Han mente, at han så en masse potentiale i mig, og han gjorde sit bedste for at finde et hold, der ville modtage min ansøgning om optagelse.

Bare tanken om, at jeg ville kunne blive optaget på et professionelt hold når som helst det skulle være, sendte også en masse tanker om, hvad der yderligere ville ske fremtidigt for mit liv. Ville Amelia følge med, eller hvordan ville det udarte sig?

Jeg fugtede mine læber, mens jeg sad og betragtede hende, hvor hun mumlede et eller andet med hendes lektier, hvor jeg bemærkede, at hun som alle gentagende gange lige skulle skubbe hendes briller længere op ad hendes næserod, kun fordi de havde det med at glide ned, på den måde som hun lå på.

"Meli?", spurgte jeg roligt, så hun nu så opmærksomt op på mig.

"Jaer?", spurgte hun med et lille smil. Jeg sukkede roligt og så i flere sekunder ned på min højre forstuvede hånd, som i følge mit udsagn over for Amelia, var en forkert landing under en basketkamp, men faktisk var Kevin, der havde forstuvet den for nogle dage siden, da han havde grebet hårdt fat i min venstre arm, for derefter at kaste mig hårdt ind i betonvæggen ude i værkstedet, kun fordi jeg ikke havde hørt hans kalden på mig ude fra haven, fordi jeg havde været så travlt optaget i at fikse min knallert, som jeg havde sparet sammen til og givet 78 dollars til den lokale skrothandler mr Hennesy, som havde været så flink at lade mig afbetale pengene over flere måneder, når jeg havde dem. Ja, det var en heldig indbyrdes aftale, som jeg havde haft med mr Hennesy, og endelig langt om længe havde jeg afdraget det hele for nogle måneder tilbage, og endelig var jeg godt på vej til at få fikset min knallert, der stadigt manglede lidt kærlighed, men den kørte nu godt på vejen og selv om vi ikke måtte sidde to på den, så havde jeg alligevel kørt nogle gange på den med Amelia bagpå, hvor vi bare havde kørt godt ud i den canadiske natur og bare kommet væk fra det hele.

Nå men, Kevin mente, at det var hans gode ret at skade mit ene håndled, fordi det ikke huede ham, at jeg mere havde mine interesser i hovedet, som var basketball og min knallert. Det virkede nok lidt nedladende, men "heldigvis" var det ikke min venstre hånd, der blev skadet, eftersom jeg brugte den mest, så jeg kunne stadigt lige spille kampe, trods mit skadede højre håndled. Jeg havde også skulle lyve overfor min mor, hvorfor mit håndled var forstuvet. Det var Kevin, der havde bedt mig om at lyve, så derfor var pladen, at jeg løj om, at jeg havde skadet den under en træningskamp. 

Jeg var nu ret sikker på, at min mor ikke troede mig, eftersom hun godt var klar over, at Kevin havde sinde voldelige tendenser, men hun godtog min løgn med et nikken, blot for at skabe nogenlunde fred i familien, eftersom min mor bare ikke kunne magte tanken om Kevins vredesudbrud. Og det var faktisk gået "godt" her den seneste måneds tid, hvis man kunne sige det sådan? Kevin havde styret sig for det meste, selvom han stadigt drak nu og da, men han havde kun været arrig og smadret ting i hjemmet, uden at lægge hånd på min mor og kun været voldelig overfor mig for de par dage siden.

Min mor lagde låg over kendsgerningerne og ønskede, at Kevin var på vej i en rigtig retning, for hun elskede ham. Seriøst, kunne jeg ikke forstå hende, men hun troede virkelig på, at Kevin var ved at lægge sit liv om, og at vi nok skulle blive en lykkelig familie igen, men jeg troede slet ikke på det! Min mor var forblændet - særligt, fordi der ikke havde været det store voldsomme den sidste måneds tid. Mit skadede håndled, var Kevins og min hemmelighed.

Om det var min kommende fremtid som professionel basketballspiller, der fik Kevin til at opføre sig mere velovervejet, anede jeg ikke? Men han havde dampet meget af, siden jeg fortalte min mor nyheden om, at jeg var blevet opdaget af en talentspejder, og dagene efter min fødselsdag, skulle jeg høre gentagende gange fra Kevin, at han kaldte mig "hans gulddreng", mens han for hver gang klappede mig på skulderen og gav mig halve knus, som om jeg var gået hen og blevet hans favorit stedsøn. As if?! Jeg var sgu godt klar over, at det kun var rent spil for galleriet, så min mor endelig troede på, at der var lykkeligere tider i møde i vores lille familie.

No way!

Nå, nok om det håndled og min "lykkelige" familie..

"Hvad skal der blive af os to, hvis jeg flytter?", spurgte jeg roligt, så Amelia, så med et spørgende blik hen på mig og valgte at sætte sig op i skrædderstilling, hvor ved hun lukkede sine geometribøger i på gulvet. Hun fugtede sine læber, der for mit vedkommende altid så så bløde og indbydende ud. Ja, tro mig, men jeg havde stadigt ikke fået skubbet tanken væk om hende og jeg siden den aften på hendes værelse på min fødselsdag, men ja... Hun tænkte tydeligvis ikke sådan om mig, og på den anden side, så var det måske også dumt for mit vedkommende, hvis jeg begyndte på noget med hende - for hvem sagde ikke, at jeg kunne flytte når som helst?

Amelia smilede svagt og skubbede noget af hendes lange gyldenbrune hår bag hendes ene øre, "Du skal vel ikke allerede flytte?", spurgte hun med et lettere trist blik, så jeg ikke kunne lade være med at smile stort over det. Noget sagde mig, at hun ikke ønskede, at jeg flyttede fra hende og det glædede mig i hjertet. Ja, så var jeg vel ikke helt ligegyldig for hende?

Jeg rystede svagt på hovedet og fugtede mine læber og kunne ikke lade være med at blive en anelse paralyseret over, at hun nu sad og strøg hendes lange smukke hår over hendes højre skulder, hvor hun satte sig for at flette det løst. Noget hun bare gjorde i tide og utide, og lige meget hvad, så elskede jeg altid, at betragte hendes fletten og andre små finurlige tendenser, som hun havde.

"Nej, men Jeffrey har sagt, at det ville kunne være noget, som ville kunne ske når som helst for mig...", svarede jeg roligt, så Amelia nikkede svagt med et meget lille smil.

"Hvad vil der så ske med os?", spurgte jeg hurtigt efter med en nervøs sammentrækning i maven på mig. Amelia smilede svagt og kravlede de få meter hen til mig og satte sig lige ved siden af mig til venstre for mig, hvorpå jeg så direkte på hende. En dejlige varmebølge strømmede gennem hele min krop, da hun roligt lagde sin højre hånd foldende i min venstre hånd, dog uden at flette fingrene, men bare det at mærke hende så tæt på mig, betød meget for mig. Ja, på trods af jeg kunne dagdrømme om Jenny fra skolen, så var det pt kun Amelia, der kunne få min krop og tanker til at gå i oprør, fordi jeg virkelig elskede hende. Ja ja, hendes påstand, at jeg var som en storebror for hende og vice versa, så var jeg godt klar over i mine tanker, at de sagde noget andet, men ja... Hun følte jo ikke sådan for mig. Nok havde hun aldrig sagt det, men bare konstateringen den aften på hendes værelse, at vi altså ikke var kærester, bekræftede bare over for mig, at Amelia ikke så mig sådan.

Amelia smilede sødt og gav min hånd et lille klem, "Vi skal nok klare os Justin.. Vi kan jo stadigt ringe til hinanden og sådan, ikke?", svarede hun roligt, så jeg nikkede svagt og lænede mit hoved op ad den kølige væg. Amelia smilede og så væk fra mig, men det var tydeligt, at se, at hun sad og betragtede vores foldede hænder. Ja, jeg nød helt sikkert følelsen af hendes varme hånd i min. Jeg sad og så på hendes fine mund, der havde en fin profil, mens hun så ned på vores hænder.

"Meli?", spurgte jeg stille, så hun så op og fandt mit alvorlige blik på hende. Hendes øjne var så kønne og mystiske på én gang.

"Ja?", spurgte hun stille uden at vige sit blik fra mit, "Hvad hvis jeg ikke har lyst til at rejse fra dig?", spurgte jeg alvorligt og sank en klump, så Amelia så med et målløst blik på mig og grinede lettere akavet.

"Ej Justin.. Der er jo fantastiske fremtidsudsigter for dig.. Det er ikke sådanne chancer man får tilbudt særligt mange af i livet..", forklarede hun med et smil, så jeg nikkede svagt og så ned på vores foldede hænder og bevidst flyttede jeg lidt på mine fingre, så jeg langsomt flettede dem ind med hendes.

"Justin.. hvad lav..", hendes ord forsvandt, da jeg atter så hende i øjnene.

"Meli.. Jeg bliver nød til at vide det her..", hviskede jeg med et ræsende hjerte. Amelia virkede til at trække vejret lige så uregelmæssigt som jeg, hvorpå hun fugtede sine læber, "Hvad vil du vide?", hviskede hun. Ja, hvorfor vi hviskede anede jeg ikke, men måske havde det noget med øjeblikket, at gøre?

Jeg lænede mig tættere mod hendes læber, og jeg lagde mærke til, at hun lukkede øjnene.

"Justin...", mumlede hun med et lille suk, mens jeg så lige ned på hendes læber, som jeg nærmede mig langsomt. En gnist gik gennem min krop, da jeg lukkede øjnene og blidt smagte på hendes bløde læber, der var lukkede.

"Bang!"

Jeg spærrede øjnene forskrækket op og fjernede mig hurtigt fra Amelias læber, hvor vi begge så forskrækket på hinanden og hvor jeg derefter så hen mod min værelsesdør, der var revet op og med en hård klump i halsen, så jeg Kevins lettere sejlende blik med en ølflaske i hånden, hvor hans stod op ad min dørkarm.

"Justjiiin, du haar.... Ja..", lød det beruset fra Kevin, der ikke kunne stå ordenligt på hans ben. Kæft, han var fuld!

Jeg sukkede irriteret og vendte mit blik mod Amelia, der sad med et skræmt blik på mig.

"Han er jo fuld...", hviskede hun forfærdet, så jeg nikkede med en klump i halsen og slap hendes hånd, som jeg ellers havde siddet og flettet fingre med hele tiden.

"Jeg ordner det her Meli...", hviskede jeg, hvor hun nikkede svagt med et forfærdet blik og skubbede hendes briller op ad hendes næserod, hvorefter jeg rejste mig med lettere besvær fra gulvet og gik hen mod Kevin, der bare stod og grinede fuldt og falsk.

"Hrrhhrr... Er i kjærest eller hva'?", grinede han hånligt, mens han stadigt ikke kunne stå ordenligt på sine ben. Jeg sukkede og strøg mine fingre gennem mit lange hår, mens jeg nåede hen til ham.

"Kevin, hvad vil du?", spurgte jeg irriteret, hvor han bare stod og gloede med et ret bedugget og sejlende blik på mig og grinede svagt, så jeg seriøst kunne få lyst til at lange ham en flad, men turde sgu ikke, for så ville han sikkert give mig i hundredfold igen.

"Du haar...", begyndte han og åndede klamt i hans ord over for mig, så han lugtede af røg, øl og whisky på samme tid - klamt!

"Jeg har hvad?", spurgte jeg med et suk med mine hænder i mine afslappede sorte adidas træningsbukser. Ja, Jeffrey havde endelig sponseret lidt træningstøj i mærkevaretøj til mig og jeg havde fået to par nike air sko, som var forrygende at bruge under træningskampene i skolen. Jeg valgte bevidst ikke at bruge mine sko i det daglige, da jeg med garanti ville slide dem hurtigt ned.

Kevin så med sit sejlende blik på mig, "Du haar.. besjøø..", lød det stakåndet og beruset fra Kevin, så jeg så med et løftet øjenbryn på ham.

"Hvad?", spurgte jeg undrende og så tilbage på Amelia, der med et svagt smil rejste sig fra gulvet og gik hen til os, hvorefter jeg så op på Kevin. Han smilede skævt og klappede lettere hårdt på min venstre skulder, så jeg tog mig flygtigt ømmende på min skulder.

"Av...", mumlede jeg, så Kevin smilede smørret, "Mjin groldrænng..", snøvlede han, så heg sukkede og himlede med øjnene over hans snøvlende udtalelser, men ja.. Jeg forstod ham! Hans gulddreng - og det kunne kun betyde, at det nok var min manager Jeffrey, der var kommet på besøg.

Jeg greb fat om Amelias højre hånd og så med et svagt smil på hende, "Kom.. Det er sikkert Jeffrey..", mumlede jeg til hende, så hun selv nikkede med et lille smil og så flygtigt forknyt mod Kevin, da vi begav os væk fra ham. Jeg slap atter hendes hånd, da vi nåede hen til trappen ned.

"Bump!"

Både Amelia og jeg så gispende tilbage mod døren til mit værelse, hvor vi begge bemærkede, at Kevin var ramlet ned på gulvet, mens han bare sad lettere akavet op ad dørkarmen og drak videre af hans ølflaske, som om han var i sin helt egen verden.

- Tænk, at det var ham, der skulle åbne døren for Jeffrey?

~

Nå, hvad mon Jeffrey Keene vil med Justin?

Hvor var Justins mor Pattie lige henne i dette billede, siden det var Kevin, der måtte give unge Justin besked om at han havde fået besøg?

Er Kevin endelig ved at lære at styre sit temperament? Har Pattie overhovedet ret i det?

- Og mon der overhovedet nogensinde vil gå hen og blive noget mellem unge Justin og unge Amelia?

Og hvad med vores nutidige Justin? - Vil han lære at give slip på Tess og hendes manipulering?

~

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...