Savannah og Øen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2016
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Færdig
Igen, igen er det bare en stil, som jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne publicere. Den handler om Savannah Astoria, som er på et krydstogtskib, på sin fødselsdag. Men skibet forliser og hun ender på en ø. På øen er Mark. Hvem ved om de kommer hjem?

0Likes
0Kommentarer
364Visninger
AA

5. Hvordan?

“Okay.” siger jeg og samler pinden op. “Vi døber dig Sofia de Marchellis.” Så smider jeg pinden ind i ilden. Flammerne blusser op til dobbelt størrelse, men falder så til ro igen.

“Lad os spise resten chipsene og så lægge os til at sove.” siger jeg og tager en håndfuld af chipsene og rækker dem så til Mark.

“Fint.” siger han og tager imod chipsene og spiser resterne.

Så kravler jeg hen imod ham og lægger mig ved siden af ham, så vi kan holde varmen.

“Godnat Mark og tak for en underlig, men rar fødselsdag” hvisker jeg.

“Godnat Savannah.” hvisker han stille og næsten lydløst.

 

De næste dag gik med at vi spiste tingene fra tasken og drak det sidste vand, men til sidst var der ikke mere, så vi måtte gå i seng sultne og tørstige.

 

Næste morgen vågner jeg træt, udmattet, sulten og tørstig, men lyden af fugle der pipper og bølger der rammer sandet, får mig til at glemme det.

“Godmorgen Mark.” siger jeg og rusker lidt i ham.

“Nej jeg vil ej.” gryntede han og det fik mig til at grine. Jeg grinede og grinede indtil jeg ikke kunne få vejret. Hvorfor jeg grinede ved jeg ikke, men hver gang jeg ikke kunne grine mere og skulle have luft kiggede jeg på Mark og så hans forvirrede ansigt, hvilket fik mig til at grine igen og til sidst løb jeg ud i havet, for at stoppe mig selv. Jeg dykkede under vandet og kom til at sluge en masse vand, men da jeg kom op kunne jeg ikke smage salt.

“Mark, det er ferskvand!” råber jeg.

“Hvad?! Er det?” råber han endnu højere tilbage og så styrter han ud i vandet og smider sig og drikker en masse vand. Pludselig mærker jeg en brise omkring mine fødder og kigger ned og ser en masse fisk. Jeg kigger over på Mark og ser at han har lagt mærke til det samme.

“Nu ved vi hvor vi kan få mad.” siger jeg glad.

“Ja hvis vi kunne finde ud af at tilberede og fange dem.” siger han nedladende.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...