Cinderella (Dansk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
Ella arbejder for UNICEF i Afrika, her viser hun en VIP rundt uden at ane hvem han er, efter næsten 5 år i afrika uden interesse for kendte og sladder. Kort efter må hun forlade sit trykke tilflugtssted pga en familie tragedie og hun hvirvles tilbage i Londons hektiske verden. Kan hun holde sin fortid der fik hende til at flygte skjult ?

2Likes
12Kommentarer
4921Visninger
AA

22. Venner er ikke en mulighed


 Ella vågnede den næste dag ved at hendes telefon vibrerede, hun kiggede på den, det var Tom, hun ignorerede den og lagde sig om på den anden side.
 Men inden hun nåede at falde i søvn vibrerede telefonen igen, hun ville ikke snakke med ham.
 Hun sukkede og kiggede op i loftet, hele hendes krop gjorde ondt, men hendes hjerte gjorde endnu mere ondt, hun fattede stadig ikke han havde opført sig sådan.
 Da telefonene ringede for 8 gang greb hun den, men hun lod ham ikke få et ord indført. "Fat nu jeg ikke vil tale med dig Tom, det er helt og aldeles slut".
 Hun afbrød samtalen før han kunne nå at sige noget, hun kunne ikke klare tanken om at høre hans stemme.
 Det værste af det hele var at det øjeblik han forlod hende var det øjeblik det gik op for hende at hun elskede ham og det øjeblik hun besluttede at hun aldrig kunne se ham igen.
 Hun fik en besked og hun vidste det var fra Tom før hun læste den. > Please Ella, vil du ikke nok snakke med mig ? Jeg er virkeligt ked af det, jeg var en idiot, vær sød at lade mig forklare <
 Hun sukkede og tastede hurtigt. > Nej Tom, du er tilgivet okay, men lad mig være, jeg kan ikke det her mere <
 Ella rullede sig samme i fosterstilling og græd igen, hvorfor havde hun været så stædig ? Fordi hun var så bange for at hendes fortid skulle indhente hende, men det virkede som om alle havde glemt det.
 Tom havde været tålmodig, han havde føjet hendes mindste vink og levet med hendes pludselige luner, han var sød, kærlig og helt igennem fantastisk, men hun havde skubbet ham fra sig og trådt på ham til han til sidt var knækket.
 Hun ville aldrig tilgive sig selv at hun havde ødelagt det, smidt noget så fantastiskt væk uden at give det en chanse, men det var for sent nu, hun kunne ikke bare ændre hvad der var sket og hvad hun havde gjort ham til.
 Hun hørte det ringede på døren, men tænkte ikke videre over det før hun hørte skridt komme imod sin dør, hun nåede lige at ænke tanken, så flåede Tom døren op.
 Ella satte sig forskrækket op, hun ville ikke have at han skulle se hende sådan, han skulle ikke vide han havde såret hende. "Tom hvad laver du her ? Jeg sagde jeg ikke ville tale med dig".
 "Og jeg har ikke tænkt mig at lade dig kommendere hvad jeg må og skal mere". Han så bestemt på hende og lukkede døren bag sig.
 Hun skulle til at fortælle ham at det havde hun aldrig gjort, men det gik op for hende at han havde ret, måske ikke direkte, men det var i bund og grund det hun havde gjort.
 Hun sukkede. "Jeg har vel intet valg så, hvad er det der er så vigtigt at fortælle mig Tom ? Jeg troede ellers vi ligesom fik tingene sat på plads igår".
 "Ella jeg er virkelt ked af det igår, det var langt over grænsen for acceptabel adfærd, jeg ved ikke hvad der gik af mig, jeg kan ikke engang undskylde mig med at være fuld, for så meget drak jeg heller ikke". Han kradsede sig på halsen.
 "En ting var dit stunt i den gyde Tom, men at du valgte at kysse Vickie bagefter, det var så lavt at jeg ikke troede det var muligt at synke så lavt, jeg fatter ikke at hun ikke pandede dig sådan en". Ella mærkede sit bryst knuge sig sammen i smerte.
 Han satte sig på kanten af hendes seng og hun rykkede sig lidt væk. "Nej det gør jeg heller ikke, hun var måske ikke særligt klog, men ingen fortjener den behandling jeg udsatte hende for".
 "Hun tilgav dig jo tydeligvis, hvad siger hun til at du er her ?" Ella så op på ham, tanken om han sammen med Vickie gjorde hende fysisk dårlig.
 Han rystede på hovedet. "Jeg fortalte hende det var slut lige efter du gik, jeg kunne ikke fortsætte det, det var forkert når hun intet betød".
 "Hun er sikkert glad nok for at kunne fortælle alle sine veninder at hun har kneppet Tom Hiddleston". Ella vidste godt hendes tone var en anelse skarp.
 "Så ville hun lyve". Sagde han bare, hun så op og ind i hans øjne og hun vidste at han fortalte sandheden.
 Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. "Åh, jeg antog bare, jeg mener den måde hun hang på dig".
 "Ja hun var en smule omklamrende". Han så ud som om det var et ubehageligt minde og gøs.
 De sad lidt i stilhed, så sagde Tom. "Det var så dumt af mig, jeg tænkte at det kunne få mig til at glemme dig, jeg savnede dig så meget i Marocco, det føltes som om du havde hevet hovedparten af mit hjerte ud da du afviste mig".
 Ella følte sig skyldig, men hun sagde ikke noget, ventede bare på at han fortsatte. "Da jeg kunne se det ikke virkede fik jeg den tumpede ide at hvis du så mig med en anden ville det måske gøre dig jaloux nok, men det var jo tosset, man kan ikke fremtvinge følelser".
 "Det var tosset Tom, og jeg er ked af at du følte du skulle gøre det på grund af mig". Han havde virkeligt været bedre tjent med aldrig at møde hende, tænkte hun.
 Han bed sig i læben. "Og det i gyden, undskyld, jeg gik i panik, jeg var bange for at miste dig og det lod til at være den eneste måde du ville have mig på".
 "Men jeg var for såret og vred, jeg gjorde dig ondt, det er jeg virkeligt ked af, jeg håber du er okay ?" Han så på hendes, en enkelt tårer løbende ned af hans kind.
 "Jeg er en anelse øm, men ellers okay, men det var virkeligt dumt Tom, det kunne virkeligt have skadet din karriere hvis nogle havde set os". Hun tørrede tåren væk fra hans kind.
 Han så op på hende. "Jeg håbede virkeligt at kunne tilgive mig og vi kunne starten forfra som venner, jeg acceptere at du ikke vil andet og jeg lover ikke at nævne noget eller forsøge noget".
 Ella fattede det ikke, han hadede hende ikke, han burde hade hende, i stedet var han villig til endnu en gang at skubbe sig selv i baggrunden og følge hendes ønsker, men hun kunne ikke gøre det. "Nej Tom".
 "Nej hvad ?" Han så forvirret ud, som om han ikke forstod hvad hun snakkede om.
 Hun rystede på hovedet. "Jeg kan ikke være venner med dig Tom, det går ikke".
 "Åh okay, jeg forstår det godt, jeg må hellere gå så". Hans læbe bævede og hans øjne blev faretruende blanke og han vendte sig for at gå.
 Hun greb fat i hans skulder og bemærkede at han ømmede sig, nå ja, hun havde bidt ham. "Tom jeg kan ikke være din ven fordi mine følelser er meget mere end venskabelig".
 "Hvad er det du siger". Han så meget forvirret ud, som om han prøvede at forbinde prikkerne oppe i sit hoved og skabe mening.
 Hun smilte af hans forvirring og sommerfuglende flagrede vildt i hendes mave da hun sagde. "Tom, jeg elsker dig".
 
 
  
 
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...