Cinderella (Dansk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
Ella arbejder for UNICEF i Afrika, her viser hun en VIP rundt uden at ane hvem han er, efter næsten 5 år i afrika uden interesse for kendte og sladder. Kort efter må hun forlade sit trykke tilflugtssted pga en familie tragedie og hun hvirvles tilbage i Londons hektiske verden. Kan hun holde sin fortid der fik hende til at flygte skjult ?

2Likes
12Kommentarer
4911Visninger
AA

14. Test af selvkontrol


 Det var fredag og Ella stod foran spejlet, hun havde været i bad og overvejede nu hvad hun skulle tage på hjem til Tom, det skulle være noget der ikke fik ham til at tro at hun var ude på noget, noget der udstrålede vi er venner.
 Hun endte med at tage en rødternet skjorte på og et par godt slidte skinny jeans, hun flettede håret i to fletninger, sådan, nu lignede hun i hvert fald ikke en der var ude på noget.
 Da hun sad i taxien over til ham var hun ved at fortryde, de ville være alene sammen, bare tanken fik det til at trække sig sammen i hendes underliv, hun måtte være stærk.
 Måske skulle hun bare kaste håndklædet i ringen, fortælle ham at de ikke kunne være venner, men et eller andet gjorde at hun bare ikke kunne fjerne ham helt fra sit liv.
 En anden del af hende lokkede i den modsatte retning, han tændte tydeligvis på hende, måske var han okay med at de bare havde sex, hun måtte indrømme at ideen var tillokkende, han var virkeligt en fantastisk elsker.
 Men hun afviste det, hun havde på fornæmmelsen at det i længden ikke ville være nok for ham og derfor følte hun ikke det ville være fair, han fortjente en der kunne være der fuldt ud for ham.
 Og måske det heller ikke ville være nok for hende, hvis hun først lod ham komme ind bag barrieren og det kunne hun ikke risikere.
 Ella betalte og stod ud af taxaen, så gik hun op til Toms hoveddør, da hun ringede på kom hun til at tænke på hvad der var sket sidste gang hun stod der og hun stønnede svagt og bed sig i læben.
 "Hej Ella, kom endeligt ind". Tom åbnede døren og gav plads så hun kunne gå ind, så lukkede han døren og gav hende et kram.
 Hun undlod at trække vejret ind imens, bare tanken om hans duft var nok til at hendes krop reagerede, hun måtte virkeligt koncentrere sig.
 "Kom". Han tog hendes hånd og trak hende med sig, hun fulgte med og tænkte at han også var gået efter det afslappede look, med sorte joggingbukser der hang faretruende lavt på hans smalle hofter og en hvid tætsiddende t-shirt med v udskæring.
 Ella kunne ikke lade være med at skæve til hans røv nu hun gik halvvejs bag ham, selv i et par halvløse joggingbukser så den ualmindeligt godt ud, og hun måtte igen sparke sig selv for at stoppe tanker fra at løbe løbsk.
 "Sæt dig bare, så henter jeg et par øl". Han slap hende og hun smed sig på hans sofa med fødderne oppe, Tom smuttede ud i køkkenet.
 Han kom tilbage med to flasker og stillede dem på bordet så tog han hendes fødder og løftede dem, satte sig i den anden ende af sofaen og lagde hendes fødder i sit skød.
 "Skal jeg flytte mig ?" Hun var lidt usikker på om det var en god ide at have fødderne i hans skød, men hun ville heller ikke bare hive dem til sig.
 Han lagde hånden på hendes fødder og svarede roligt. "Det er der ingen grund til, jeg sidder ganske udemærket, så gør du dig det bare behageligt".
 Hun blev liggende, men greb øllen og tog en ordentlig tår, før hun spurgte. "Hvad havde du tænkt dig vi skulle se ?"
 "Hmm hvad med The imitation game ? Jeg har lige fået den, men har ikke haft mulighed for at se den". Han så spørgende på hende.
 Hun bed sig tænksomt i læben. "Det er den der kodebryder film med Benedict Cumberbatch ikke ? Den har jeg læst om, den lyder god, så den er jeg med på".
 "Super, er du sulten nu ? Eller skal jeg vente lidt med at hente pizzaen ?" Han tog en tår af sin øl.
 Hun strakte sig. "Lad os vente en halv times tid. Skal jeg sætte filmen på, jeg er jo øverst".
 Et smil trak i hans ene mundvig og der kom et fræk glimt i hans øjne. "Ja det er du jo, den ligger i øverste skuffe under tv'et".
 Ella rejste sig, hun vidste ikke hvorfor hun gjorde det, det var som om de havde gang i et spil om selvkontrol, hvem ville give efter først, hun lod hofterne svinge forførende da hun gik over til tv bordet.
 Hun bøjede sig langsomt og svejede ryggen så hendes bagdel kom til at strutte lidt ekstra, hun kunne mærke hans blik på sig og det føltes ualmindeligt tilfredsstillende og ophidsende.
 Da hun havde sat filmen på gik hun tilbage og smed sig igen med fødderne i hans skød, Tom så på hende og lignede en der ville sige noget, i stedet sukkede han og vendte sin koncentration mod tv'et.
 Filmen startede og de fokuserede begge på skærmen, men efter cirka fem minutter mærkede hun hans hånd på sin fod og han begyndte at nusse den blidt.
 Hun skævede til ham, men hans blik var rettet imod skærmen, han havde taget briller på bemærkede hun, og hun bed sig i læben, for pokker han burde jo simpelthen ikke have lov at gå frit rundt, han var jo til fare for kvinders dyd og fornuft.
 Det virkede nærmest ubevist at han nussede hendes fod, men han ramte åbenbart nogle følsomme punkter for hans hænder sendte små stød op gennem hendes ben og de stød noget længere og længere op ad benet for hver berøring.
 Ella satte sig brat op og hev derved foden til sig, det blev simpelthen for pirrende. "Jeg synes jeg er sulten, hvad med den der pizza ?"
 "Selvfølgelig, jeg smutter lige over efter en, det er hurtigst og så er den varm". Han pausede filmen og rejste sig, hun syntes hun så et skælmsk smil glide over hans ansigt, men hun slog det hen.
 Ella gik hvileløst rundt mens Tom var væk, spændingerne var så tykke at hun næsten kunne skære i dem og hun frygtede et totalt sammenbrud af sin selvkontrol.
 Pludseligt trommede det mod ruderne, hun så ud og opdagede at det øsede ned, Tom ville blive gennemblødt.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...