Cinderella (Dansk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
Ella arbejder for UNICEF i Afrika, her viser hun en VIP rundt uden at ane hvem han er, efter næsten 5 år i afrika uden interesse for kendte og sladder. Kort efter må hun forlade sit trykke tilflugtssted pga en familie tragedie og hun hvirvles tilbage i Londons hektiske verden. Kan hun holde sin fortid der fik hende til at flygte skjult ?

2Likes
12Kommentarer
4945Visninger
AA

5. På klinikken


 Raphael og Fausto valgte at gå op til det store hus og få frokost, så Ella og Tom gik alene ind i kantinen for at spise.
 "Jeg ved ikke helt om jeg bør spørge, men hvad er det ?" Tom så på sin tallerken og skubbede lidt til maden med sin gaffel.
 Ella smilede drillende. "Jeg advarede dig jo, det er ged i karry med ris, og det smager ganske udemærket hvis man ikke tænker så meget over det".
 Tom kiggede på det, men trak så på skuldrene og begyndte at spise, efter et par mundfulde så han på hende. "Du har faktisk ret, det smager ganske fint".
 Ella spiste hurtigt sin mad, da de begge var færdige rejste hun sig. "Jeg skal videre over på klinikken, hvis du vil med".
 "Meget gerne, jeg er virkeligt glad for at du lader mig følge dig og se det hele". Han smilede til hende og satte sin bakke på plads.
 Hun trak på skuldrene men smilte tilbage. "Intet problem, jeg håber jo bare at din tilstædeværelse tiltrækker donationer så vi kan gøre endnu mere".
 "Det håber jeg også, jeg skal i hvert fald gøre mit bedste for at få folk til at se hvad i gør og støtte arbejdet". De gik ud fra cafeteriet og over mod læge klinikken.
 De gik ind i et af behandlingsrummene og Ella begyndte at tage nogle ting frem. "Vi tilbyder gratis vaccinationer til børn 3 eftermiddage om ugen og det er det jeg skal nu".
 "Det er fantastisk at i gør det, det er okay jeg ser på ikke ?" Han kiggede nyskerrigt på engangssprøjter og vacciner hun havde lagt frem.
 "Selvfølgelig, bare du er opmærksom på at det kan være hårdt, nogle af børnene er meget underernæret eller har skader fra angred". Hun så spørgende på ham, kunne han klare det.
 Han nikkede og sagde med blid stemme. "Så er det kun endnu vigtigere at beskytte dem fra sygdom, lad os komme igang".
 Hun nikkede og kaldte til receptionisten, at hun kunne begynde at sende patentier ind til dem.
 Igen viste Tom sig at have et fantastisk tag på børn, selv om han ikke kunne snakke med den fik han dem til at smile, le og være trykke.
 En bedstemor der kom ind med 2 små drenge klappede Tom på kinden og sagde på gebrokkent engelsk. "Meget flink og meget flot, ikke Ella ?"
 Tom rødmede og Ella svarede grinende. "Jo Abida du har helt ret, er du på udkig efter en ny ung mand ?"
 "Ikke til Abida, til Ella, du mangler mand". Sagde den gamle kone og klikkede med tungen, nu var det Ellas tur til at rødme.
 Hun gennede sine børnebørn ud og sendte den et tandløst smil, ella og Tom så på hinanden og begyndte så at grine begge to.
 Der kom en lille pige ind som havde grimme forbrændiger i ansigtet, hun så på Tom for at se hans reaktion, hun så et glimt af sorg og medfølelse, men så satte han sig ned og smilte til den lille pige, hun lyste op i et stort smil og det samme gjorde Ella.
 Da pigen skulle stikkes insisterede hun i at sidde på Toms skød i stedet for hos sin mor og han tog hende op og snakkede med hende,mens Ella gav hende vaccinationen.
 Pigen begyndte at græde ved stikket og kastede armene om Toms hals og han holdt blidt om hende og strøg hende på ryggen indtil hun smilede igen.
 "Sig mig har du en familie der hjemme ? Børn ?" Ella så på Tom efter at den lille pige var gået med sin mor.
 Han rystede på hovedet. "Nej desværre ikke, ingen børn endnu og ingen at få dem med hellere, men forhåbentlig en dag".
 "Du bliver en fantastisk far, du har virkeligt tag på børnene". Sagde hun smilende og undrede sig over at han ikke havde en kæreste.
 Han lyste op i et kæmpe smil. "Tusind tak, det var virkeligt sødt sagt, det sætter jeg pris på. Hvad med dig ?"
 Hun rystede på hovedet. "Nej, jeg har nok at se til med arbejdet her og har pt ingen planer om at rejse hjem".
 Den næste patient kom ind og de fortsatte arbejdet med at vaccinere, indtil der ikke var flere i køen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...