Cinderella (Dansk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
Ella arbejder for UNICEF i Afrika, her viser hun en VIP rundt uden at ane hvem han er, efter næsten 5 år i afrika uden interesse for kendte og sladder. Kort efter må hun forlade sit trykke tilflugtssted pga en familie tragedie og hun hvirvles tilbage i Londons hektiske verden. Kan hun holde sin fortid der fik hende til at flygte skjult ?

2Likes
12Kommentarer
4911Visninger
AA

26. I tide ?


Ella opfattede godt svagt at hendes telefone vibrerede igen og igen, men hun orkede slet ikke at bevæge sig, hun håbede at hvis hun bare lå der længe nok uden at bevæge sig så ville hendes hjerte holde op,med at slå.
 Hun vidste ikke hvor længe der var gået, men det var begyndt at blive mørkt udenfor, da det pludseligt bankede på hendes dør og hun hørte Toms stemme. "Ella, vær sød at åbne døren".
 Hun løftede hoved, hvordan havde han fundet hende, ville han fortælle hende hvor skuffet han var, at han ikke kunne se hende mere ? Eller ville han som den gentleman han var påstå det var okay ? Men hun vidste at presset ville knække ham med tiden.
 Hun rejste sig og så ud af de store vinduer, ud over byen, hun skød det store vindue til siden og trådte op i vindueskarmen, der var kun et lavt hegn, det ville ikke være noget problem at træde op på det og bare falde, sætte hendes knuste sjæl løs.
 Hun hørte et brag og træ der splintredes, så hørte hun Toms stemme bag sig. "Ella please hør på mig, vær sød at træde ned fra vinduet søde, det er okay, det skal nok gå".
 "Nej Tom, de ved alt, de vil aldrig lade mig være, de vil ødelægge dit liv og din karriere, det kan jeg ikke leve med". Hun stirrede ud i den klare luft, hvor langt tid ville det mon tage, ville det gøre ondt.
 Tom listede sig langsomt nærmere, bange for at forskrække hende og bange for at hun ville miste balancen hvis han prøvede at gribe fat i hende. "Skat hør på mig, det betyder ikke noget, vi kommer igennem det".
 "Jeg kan ikke gøre det imod dig, jeg elsker dig alt for højt, det var lige det her jeg frygtede, jeg skulle aldrig have troet på jeg kunne få lov at være lykkelig". Hun satte den ene fod op på hegnet og indåndede den friske luft.
 Nu havde ikke længere et valgt, han tog to store skridt og i det øjeblik hun satte den anden fod op på hegnet og lod sig falde, var hans arme om hende og trak hende bagover og ned på gulvet i stedet.
 Hun kæmpede ikke, orkede ikke, Tom holdt om hende med den ene arm og fik lukket vinduet med den anden.
 "Åh Gud, Ella elskede jeg troede jeg ville miste dig". Hans stemme knækkede og han trak hende ind til sig og gemte sit ansigt i hendes hår.
 Det gik op for Ella at han hulkede hjerskærende og det var som om hun vågnede af sin døs, hun så på ham som om det først gik op for hende at han faktisk var der. "Tom ?"
 "Ja elskede, jeg er her, jeg vil altid være her uanset hvad". Han så på hende, hans stemme rå af gråden og hans ansigt vådt af tåre.
 Hun trykkede sig ind til ham og tårerne væltede frem igen. "Undskyld Tom, jeg blev så bange, jeg kunne ikke holde ud at du skulle lære sandheden om mig, at du skulle forlade mig".
 "Sødeste skat jeg forlader dig ikke, hvis mig lidt tillid, jeg elsker dig det kan intet ændre". Han kyssede blidt hendes hår og snøftede.
 Hun rystede på hovedet. "Det siger du nu, men du kender ikke sandheden, du ved ikke hvad jeg har gjort, hvorfor jeg flygtede".
 "Igen Ella, hav lidt tiltro, jo jeg kender din historie, det har jeg gjort længe og jeg er ligeglad, det er din fortid, jeg er din nutid og forhåbentlig fremtid". Han greb blidt om hendes hage og løftede hendes ansigt, så han kunne fange hendes øjne med sine.
 Hun blinkede og hendes stemme rystede lidt. "Du vidste det ? Men du sagde ikke noget, hvorfor ? Hvor længe har du vidst det ?"
 "Jeg genkendte dig allerede i afrika søde, og tjekkede op på dig da jeg kom hjem, så praktisk taget hele tiden, og jeg sagde ikke noget fordi du tydeligvis ønskede at glemme det og det intet betød for mig". Svarede han.
 Hun havde svært ved at forstå det, han havde hele tiden kendt hendes hemmelighed og alligevel elskede han hende. "En fortryder du så slet ikke ?"
 "Det eneste jeg fortryder er at du skal gennem det her på grund af mig, jeg skulle have ladet dig leve et lykkeligt liv uden mig frem for at presse dig, undskyld Ella". Han strøg hende blidt over kinden.
 "Jeg er nu trods alt glad for at du pressede mig og aldrig opgav mig". Hun kyssede ham blidt og kærligt.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...