Cinderella (Dansk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
Ella arbejder for UNICEF i Afrika, her viser hun en VIP rundt uden at ane hvem han er, efter næsten 5 år i afrika uden interesse for kendte og sladder. Kort efter må hun forlade sit trykke tilflugtssted pga en familie tragedie og hun hvirvles tilbage i Londons hektiske verden. Kan hun holde sin fortid der fik hende til at flygte skjult ?

2Likes
12Kommentarer
4918Visninger
AA

19. Det hun ikke vil høre


 De blev vist hen til et af de kun 8 borde i restaurenten, der var så smukt og romantiskt at Ella var helt åndeløs, hele loftet var dækket af grene med tusindvis af hvide blomster.
 "Wow Tom det her er alt for meget og meget romantiskt". Hun så nervøst på ham.
 Han smilede bare roligt. "Her er meget smukt ja, maden skulle være super og intet mindre end det bedste er godt nok til dig".
 "Tak Tom, men du havde virkeligt ikke behøvet det, det må koste kassen og jeg ved det ikke er nemt at få bord". Hun så på ham, fuldt ud klar over at det ikke var et sted du tog en ven hen.
 Han kløede sig på halsen. "Pengene skal du ikke tænke på, min agent klarede det med bordet, de har sine fordele ind imellem og nej jeg behøvede ikke gøre det, men jeg havde lyst".
 Hun var splittet, hun var bange for at Tom lagde meget mere i det end hende og at han var ude på noget der kun kunne ende med at hun sårede ham.
 Det var tæt på at hun overvejede at sige til ham at hun var nød til at gå, men det nænnede alligevel ikke, for det ville også såre ham og ødelægge aftenen oven i.
 De fik serveret en fantastisk fem retters menu, og Ella bare glad for at hun var blevet, hun havde aldrig spist sådan et sted før, ikke engang da hun selv var rig og berømt, dengang havde det ikke interesseret hende.
 Og så var det en oplevelse i sig selv at se Tom spise, han nød hver en bid og kom med små søde og ind imellem temmeligt frække lyde og hun skiftevis grinede af ham og blev en anelse varm, fordi hun fik uartige tanker.
 Da de havde spist og kom ud fra restaurenten så hun på ham. "Tak Tom, det var virkeligt fantastisk, men du burde finde en sød kæreste at tage med sådan nogle steder".
 "Jeg er glad for at du kunne lide det, hvad siger du til at vi går en lille tur ?" Han så på hende, og hun mærkede igen sit hjerte banke.
 En del af hendes sagde hun burde bede ham køre sig hjem med det samme, men en andel del sagde at skete det ikke nu så gjorde det på et andet tidspunkt og hun kunne lige så godt få,det overstået.
 Hun nikkede og han greb hendes hånd og begyndte at gå hen af gaden, de gik et stykke i stilhed.
 Ella følte hun skulle sige noget. "Glæder du dig så til at komme afsted igen om et par dage Tom".
 "Jeg må indrømme jeg er splittet, det er virkeligt en god rolle og jeg har gode kollegaer, men jeg har savnet dig og denne gang er jeg væk endnu længere". Han skævede til hende.
 Hun prøvede at slå det hen. "Åh du klarer dig nok søde, du kan jo altid ringe og vi finder på noget sjovt når du er tilbage".
 "Kommer du overhoved til at savne mig Ella ? Betyder det noget for dig om jeg er væk ?" Hans stemme lød anspændt.
 "Selvfølgelig Tom, du er min ven og det er rart at være sammen med dig". Hun vidste at det var nu korthuset ville vælte og hun var nød til at såre ham.
 Han sukkede og hans stemme var så fyldt med smerte at hun frygtede at han ville begynde at græde. "Og det er alt jeg nogensinde vil være ikke ? Din ven, hvad vis det ikke er godt nok for mig ?"
 "Tom sødeste, vil du ikke nok lade være ? Vi har snakket om det, jeg kan ikke, vil du ikke nok acceptere det ?" Det gjorde ondt at hun var nød til det, hun ville ønske hun aldrig havde givet ham håb om andet.
 "Nej Ella, for mine følelser er meget mere end venskabelige, Ella jeg ..". Hun skyndte sig at putte hånden op for at stoppe ham, hun kunne ikke klare at høre ham sige det.
 Hun så på ham, han kæmpede tydeligt med tårene nu. "Jeg er ked af det Tom, jeg ønsker virkeligt at du finder en sød pige der kan give dig alt det jeg ikke kan. Er du sød at køre mig hjem nu ?"
 Han nikkede bare og de gik tilbage til bilen i stilhed, køreturen hjem var der heller ingen af dem der sagde noget.
 Ella steg ud af bilen og så på ham. "Jeg er virkeligt ked af det Tom, og jeg vil stadig gerne være din ven, men jeg forstår godt hvis du ikke kan".
 "Selvfølgelig er vi venner, men jeg har nok godt af at komme lidt væk, men vi snakkes ved ikke ?" Han gav hende et hurtigt knus og hun nikkede, så hoppede han ind i sin bil og kørte væk.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...