Cinderella (Dansk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
Ella arbejder for UNICEF i Afrika, her viser hun en VIP rundt uden at ane hvem han er, efter næsten 5 år i afrika uden interesse for kendte og sladder. Kort efter må hun forlade sit trykke tilflugtssted pga en familie tragedie og hun hvirvles tilbage i Londons hektiske verden. Kan hun holde sin fortid der fik hende til at flygte skjult ?

2Likes
12Kommentarer
4932Visninger
AA

3. Besøg på skolen


 Næste morgen sad Ella i cafeteriet, da Tom dukkede op, han kom balancerende med en bakke. "God morgen Ella, må jeg sætte mig ?"
 "Ja selvfølgelig". Hun smilte venligt til ham, han virkede sød nok og interesseret, ikke noget der var en selvfølge når det handlede om en VIP.
 "Jeg glæder mig meget til at blive vist rundt idag og jeg håber ikke vi er til for meget besvær". Han tog en tår af sin te kop.
 Ella legede med resten af maden på hendes tallerken. "Det er jeg da glad for at høre, det er altid rart når folk faktisk går op i vores arbejde".
 Han så helt overrasket ud. "Det burde alle da gøre, i udretter virkeligt noget her og jeg håber vi kan få lov at se det hele".
 "Du er velkommen til at følge med hele dagen hvis du virkeligt har lyst, de fleste grupper vi får her er med en times tid eller to til de har fået filmet lidt og så fortrækker de sig til poolen". Hun lagde gaflen fra sig.
 Hans hånd greb hendes over bordet og hun så overrasket op i hans ærlige blå øjne. "Ella, jeg har ingen planer om at ligge ved en pool, jeg vil gerne hjælpe".
 "Jamen skal vi så ikke komme igang ?" Hun rejste sig og så spørgende på ham, han tømte sin kop og proppede den sidste bid brød i munden og så fulgte han efter hende.
 De var kun lige nået ud, da de andre dukkede op, de havde spist morgenmad oppe i det store hus, men Tom havde mærkeligt nok foretrukket at spise med de frivillige, måske han faktisk var anderledes.
 Det tegnede til at blive en hed dag, solen flimrede allerede over den rødlige jord i horizonten og top folkene havde smidt jakkerne og var i skjorteærmer.
 Hun snakkede med Raphael mens de gik over til skolen, det var hyggeligt at høre lidt ude fra verden og hun spurgte også ind til hans kone og børn.
 "Her har vi så vores skole hvor børnene får den grundliggende uddannelse, det betyder uendeligt meget for deres fremtid". Hun viste dem ind i den lille lyse bygning.
 "Og her har vi vores skole leder Salva Garang, han er lokal men uddannet i england". Hun smilte til Salva som var en høj sort mand, med udseende som en model og holdning som en kongelig.
 De gav alle sammen Salva hånden, Tom var den sidste og han havde straks en masse spørgsmål omkring skolen og hvordan undervisningen foregik.
 Salva sendte Ella et forundret blik og hun trak på skuldrene og smilte, hun begyndte at synes om Tom og hans entusiasme for deres arbejde.
 De var der i over 2 timer, fordi Tom havde så travlt med at stille spørgsmål til alt og alle, han snakkede også en del med børnene ved hjælp af Salva og Ella der oversatte.
 Ella kunne ikke lade være med at bemærke hvordan børnene flokkeses om Tom og han gav sig tid til hver eneste af dem, selv børnene kunne mærke at han virkeligt interesserede sig for dem.
 Og det virkede som om Tom fik lige så meget glæde ud af besøget som børnene, hans øjne lyste og han smilete uafbrudt mens de var der.
 "Nå men mon ikke vi trænger til lidt frokost og afslapning ?" En af jakkesæts fyrene så rundt på de andre der nikkede.
 Tom stoppede op. "Hvis det er okay med Ella, så vil jeg gerne blive og følge hende videre rundt".
 "Det er helt fint med mig, jeg skal nok fortælle dig hvis du går i vejen". Svarede hun drillende.
 Ham der tilsyneladende var den øverste i hirakiet af jakkesættene så bekymret på ham. "Er du nu sikker på at det er en god ide Tom ? Her er jo ikke helt sikkert, vi kan ikke risikere der sker dig noget".
 "Bare roligt Keith, jeg er sikker på at Ella ikke udsætter mig for fare, smut i bare op til poolen og slap af, jeg klare mig". Han blinkede til Ella.
 Raphael og Fausto blev der også, Raphael ville gerne tage nogle billeder rundt om i lejren og filme Tom lidt mere.
 "Jeg skal et smut forbi et par af hytterne før det er frokost tid, er det okay ?" Hun vidste at mange blev skræmt af at være ude i direkte kontakt med beboerne i lejren.
 Han lyste op i et smittende smil. "Det lyder fanstistisk Ella, de har ikke noget imod at jeg kommer med, det er jo deres hjem ?"
 "Bare roligt, de vil kun sætte pris på at nogen bekymre sig om dem, de er meget gæstfri". Hun smilte tilbage til ham.
 Hun viste dem vejen ned imellem hytterne hvor lejrens faste beboere boede indtil de enten kunne vende hjem eller rejse videre, mange kom desværre aldre videre.
 Folk hilste venligt hvor de kom frem og især børnene kiggede nyskerrigt på den høje fremmede hvide mand.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...