Cinderella (Dansk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
Ella arbejder for UNICEF i Afrika, her viser hun en VIP rundt uden at ane hvem han er, efter næsten 5 år i afrika uden interesse for kendte og sladder. Kort efter må hun forlade sit trykke tilflugtssted pga en familie tragedie og hun hvirvles tilbage i Londons hektiske verden. Kan hun holde sin fortid der fik hende til at flygte skjult ?

2Likes
12Kommentarer
4932Visninger
AA

8. Afskeden


 Ella måtte være faldet i søvn, hun vågnede tidligt om morgenen, mens det stadigt var halvmørkt, hun var øm i kroppen, men på en god måde, en måde der fik hende til at tænke på nøgne kroppe og hede kys.
 Hun satte sig op, for pokker hvad havde hun dog gjort ? Hun så på Tom, han sov tungt, han lå på maven, hans slanke muskuløse krop til fuld skue, da han havde sparket tæppet af sig.
 Ella sukkede, hvad havde hun tænkt på ? Hun havde ladet sine lyster styre sig, men det var svært helt at fortryde noget så fantastisk.
 Hun rejste sig forsigtig fra sengen, hun ville ikke vække ham, han så yngre ud når han sov, hans hår i uorden og et tilfreds smil om munden helt afslappet.
 Det var dejligt at få et køligt bad, hun vågnede helt op og fik klaret hovedet så hun kunnet tænke, det var heldigt han ville rejse samme aften, det gjorde ligesom det hele meget nemmere.
 Hun steg ud af badet, tørrede sig og trak i noget rent tøj, så skrev hun en seddel til Tom om at hun var i cafeteriet og lagde den på sin hovedpude, inden hun listede ud i den nu lyse morgenstund.
 Da hun gik tilbage imod sin hytte efter at have spist, så hun Tom komme imod sig, han havde været i bad og oppe i hovedbygningen og skiftet til rent tøj og hun var lettet over at hun ikke skulle ned og vække ham.
 "God morgen Emma, det der igår.. Ja altså ..". Han virkede usikker og han kradsede sig ubevidst på halsen.
 Hun holdt hånden op for at stoppe han. "Det er helt okay Tom, ingen grund til at forklare, det var gensidig tiltrækning, det var skønt, du rejser idag og mere var der ikke i det".
 "Nej okay, det var der vel ikke". Han sukkede og sparkede til en sten, så trak han vejret dybt og smilte til hende.
 "Gå over og få noget mad, så kommer jeg tilbage om 15-20 min og henter dig, hvis du er klar på at se lidt mere inden i skal afsted". Hun smilte og gik ned mod hytten.
 Hun var så travlt optaget af sine egne tanker, at hun ikke bemærkede at han blev stående og så efter hende, indtil hun var uden for synsvidde.
 Ella gik ned i sin hytte og pillede sengetøjet af, lagde nyt på og luftede grundigt ud, hun havde ikke lyst til at kommtræt hjem til en hytte og seng, der duftede af Tom og af sex.
 Da hun kom tilbage til cafeteriet hvar resten af gruppen også dukket op og hun forklarede at de skulle ud til en nærliggende landsby og uddele mad rationer.
 Hun vidste ikke helt om hun direkte prøvede at undgå Tom, men hun sørgede for at de kom i hver deres bil på køreturen der ud, hun havde dårlig samvittighed over sine handlinger og havde ikke lyst til at tilbringe en time med ham lukket inde i en bil.
 Da de stoppede strømmede de lokale rundt om lasbilerne der fragtede mad rationerne, Ella hoppede op på ladet og begyndte at dele ud.
 Pludseligt stod Tom ved siden af hende, han smilte roligt. "Lad mig hjælpe dig Ella".
 "Okay, her du giver hver person en af hver af de 3 pakker, det er ikke spor svært". Hun pegede på kasserne, der var ingen grund til at han ikke kunne hjælpe.
 Han smilte venligt til alle menneskerne og han arbejdede hurtigt og effektivt, inden længe følte Ella sig igen afslappet omkring ham og deres samtale begyndte at glide let og ubesværet.
 De kørte sammen tilbage til lejren og Tom spurgte ind til en masse om landsbyen og madudleveringerne, ingen af dem talte om aftenen før.
 Da de kom tilbage til lejren, var det tid til at gruppen skulle pakke, de havde en lang rejse foran sig. Ella kom op til det til det store hus, for at sige farvel, da det var tid til at de skulle køre.
 De 3 unicef chefer gav hende hånden og roste hendes arbejde og takkede hende for at bruge sin tid på dem. Raphael og Fausto gav hende et knus og Raphael sagde at de jo nok ville ses igen en anden gang.
 Da de andre var ved at sætte sig ind i bilen kom Tom over til hende, han så på hende med de der blå øjne og hun klemte lårerne sammen da minderne om aftenen før overvældede hende.
 "Tak Ella, det har været en oplevelse ud over det forventede må man sige". Et drillende smil trak i hans ene mundvig.
 Hun blev lidt rød i kinderne. "I lige måde Tom, jeg håber du fortsætter med at være så passioneret på alle områder".
 Han trak hende ind til sig og krammede hende varmt, han stemme var lidt hæs. "Jeg vil aldrig glemme dig Ella".
 Så hoppede han ind i bilen og vinkede til hende, og bilen satte igang og hvirvlede rødt støv op, da den forlod lejren og hendes liv. Og hun sagde til sig selv. "Og jeg glemmer aldrig dig Tom".
 Hun gik tilbage til sin hytte og smed sig på sin seng, ud af øjenkrogen bemærkede hun noget på sit sengebord, hun satte sig op, det var en foldet seddel.
 Hun tog den op og åbnede den. > Kære Ella, hvis du en dag kommer til London så ring til mig.  Tom < og så et telefon nummer.
 Hun så på sedlen, så krøllede hun den sammen og smed den ud, hun ville nok aldrig komme til London og selv hvis hun gjorde ville hun ikke kontakte ham, han var et overstået kapitel, men minderne ville hun gemme i sit hjerte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...