Undskyld, jeg elsker dig

Hvad er det vi laver?

1Likes
2Kommentarer
125Visninger
AA

1. Undskyld, jeg elsker dig

Jeg vidste det allerede første gang vi kyssede. Men jeg var fuld, og som du ved er jeg ikke den bedste til at gøre det rigtige i sådan nogle tilfælde… Jeg vidste det på vores første date. Og på den anden og den tredje. Og alle de efterfølgende. Men selvom jeg var ædru, gjorde jeg ikke noget ved det. Jeg fortalte mig selv, at man er nødt til at give ting en chance, for at de kan udvikle sig, især når det gælder følelser. Jeg optog sætningen i mit hoved så jeg kunne afspille den hver gang jeg tvivlede på dig og på os. To gange glemte jeg det, begge gange med alkohol i blodet og øjne slørede nok til at gøre enhver forbipasserende bekymret. To gange forvandlede jeg dit ellers så ubekymrede ansigt til en sammentrækning af vrede, sorg og fortvivlelse og så dit hjerte bløde igennem din hvide t-shirt. To gange tilgav du mig før jeg overhovedet nåede at tilgive mig selv.

Du fortalte mig at du elskede mig før jeg overhovedet nåede at overveje om jeg var forelsket i dig. Jeg skyldte skylden på min forkærlighed for urealistiske pladderromancer. Måske handler ægte kærlighed slet ikke om overdreven tiltrækningskraft men bare om at elske hinanden. Måske er det lige meget at jeg stort set aldrig har lyst til sex og mest gør det for din skyld. Måske er det lige meget at du ikke tænder mig, og at jeg hellere bare vil ligge i dine arme uden at skulle forholde mig til virkeligheden. Måske hvis du havde været mere opmærksom, ville vi have kunne samle skårene og sætte dem sammen igen, ligesom du gjorde de to gange jeg knuste din tillid.

Du gik uden om alle advarslerne, alle de blinkende lygter og stopskiltene. Gemte din fornuft væk som var den ingenting, selvom du er det mest rationelle menneske jeg kender. Du opdagede det ikke, da tingene blev så uoverskuelige at det ikke engang hjalp at ligge i dine arme, og du opdagede ikke da jeg gjorde din pude våd af tårer. Når jeg var deprimeret var din første reaktion at sige at du ville ønske der var noget du kunne gøre. Som om du allerede havde givet op.

Men jeg bebrejder dig ikke. Jeg havde jo allerede givet op på forhånd. Jeg blev bare ved, fordi jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre. Hvad jeg ellers skulle holde fast i. Hvis ikke din hånd, hvis’ så?

Nu er vi fanget i det her, som jeg ikke engang ved hvad er. Hvor længe kan vi blive ved med at lade som om? Hvor længe kan du blive ved med at tro på at det hele bliver bedre med tiden?

Jeg elsker dig, men ikke som du tror at du elsker mig.

Undskyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...