Skumle kvarterer


1Likes
1Kommentarer
134Visninger
AA

6. Skumle kvarterer

Jeg vandrer i skumle kvarterer. Jeg er for en gangs skyld fornuftig. Kan erkende trætheden. Kan erkende, at dit skrøbelige, uholdbare liv er intetsigende med eller uden mig. Jeg skulle jo være til gavn for nogen. 

Før åbnede jeg øjnene og så op i den grædende himmel. Jeg befandt mig i en luftboble, bedøvet i isolation. Men jeg kunne høre regnen, der trommede. Trom-trom mod brostenene. Trom-trom på det glas, der var væltet på havebordet. Dråber hamrede tungt mod min hud og plantede fregner på mine kinder. De rev i mit hår, tyngede det ned mod jorden. Selvom håret slog rødder og forplantede sig, lykkedes det dig at vriste min nakke fri af plantevækstens lænker og kysse mine drivvåde læber. Med nyt mod og ny frisure flettede jeg mine fingre i dine og lod dig trække mig ud. Boblen blev tilbage, men regnen skyllede nu ned omkring os. Det var der, vi skulle løbe og finde ly under halvtaget. Men i virkeligheden blev jeg stående i den uendelige regn, mens du var den eneste, der potenserede videre.

Nu vandrer jeg i skumle kvarterer, og det eneste jeg ved er, at jeg ikke vil mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...