Alpha!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2016
  • Opdateret: 15 jul. 2016
  • Status: Igang
I et liv hvor stort set alle i min familie er blevet solgt til en Alpha eller måske endda Beta vil jeg Anna ændre min egen fremtid. Jeg er født som Alpha hvilket er sjældent for piger. Jeg tager ud i verden for at finde min mate i stedet for at få en solgt. Samtidig lærer jeg måske også lidt om det at være både Alpha og Mor på samme tid. En dag skal jeg jo selv overtage min fars flok. Vejen kan godt blive fare fuld af fare. Men hvem vil ikke have en Alpha pige som sin mate?

5Likes
2Kommentarer
749Visninger
AA

3. Nu sker der noget - Kapitel 2

Det er morgen, og det er endelig tid til jeg skal ud og rejse. Jeg kan ikke længere vente. Min far kører mig til Lufthavnen så han kan sige farvel uden at min mor ville være der til at fortælle ham hvad til sige og ikke til at sige. ”Prinsesse nu skal du passe på. Der findes farlige typer der ude, og inden du gør noget så sørg for det virkelig er den følelse der gør du ikke kan leve uden ham eller hende” Sagde han til mig på vejen. Jeg kunne ikke lade være med at smile, for han ville altid være min første store kærlighed. ”Men far hvordan ved jeg det? ” Spurgte jeg ham. ”Når det ikke længere er tyngdekraften der holder dig nede men din mate. Og du ved det med garanti når du har set ham i øjnene” Denne følelse min far snakkede om virkede så fortryllende og jeg kan ikke vente mere. Heldigvis ankom vi til lufthavnen ret hurtigt. Jeg sendte min far et hurtigt smil inden jeg fandt mit fly. Nu var det nu og det var nu jeg ikke længere kunne vente.

 

Flyveturen ville tage to timer men egentlig ville den kun tage 1 time. Tidszonerne ville gøre jeg skulle sætte mit ur tilbage. Jeg kigger mig omkring da jeg kommer til Manchester lufthavn.  Jeg ved ikke hvordan det gik til men lige som jeg kom kunne jeg fornemme noget af den lugt min far havde snakket om men den forsvandt lige så hurtigt som den var kommet. Måske det var min mate som rejste videre ud i verden. Eller min næse der snød mig. Jeg blev i hvert fald lidt ked af det, men fandt min tante. Hun stod og ventede med et stort smil på læben. ”Anna der er du! ” Råbte hun igennem mængden. Godt nok på engelsk men jeg oversætter det hun siger og det jeg svare. ”Hej Elise” Jeg kan ikke lade være med at smile. Elise er en af de få der forstår hvor svært det for det første er at være datter af en Alpha, men også samtidig at jeg skal overtage flokken. Hun har altid været den der opmuntrede mig til at opføre mig som mig selv.

 

Vi kommer til huset hvor min tante bor. Hendes mate er Alpha i deres flok, så han kan lære mig noget til når jeg selv skal lede min flok en dag. Det er også godt fordi hvis jeg så ikke finder min mate her så har jeg ikke totalt spildt min korte tid til at finde min eneste ene. ”Hej Jonas” Siger jeg da jeg kommer ind til min onkel. Han er egentlig min farbror og er derfor vokset op i Danmark, men han flyttede til England da Elises familie foretrak at have hende tæt på. Det forstår jeg godt, og jeg regner også med at hvis jeg skulle få en mate skulle han flytte hjem til Danmark. Eller måske ville mine forældre få mig til at blive i udlandet. ”Er du klar på at lære noget om at være Alpha? ” Spøger han mig om mens jeg giver ham et kram. Jeg bliver nød til at holde op med at bekymre mig omkring min fremtid når nutiden banker på døren.

 

Jonas åbner døren ud til baghaven som ligger lige op til en skov. ”Du bliver nød til at være ulv nu prinsesse, ” Siger han til mig og jeg ved bare at det bliver slemt. Nu har jeg været ulv et par gange siden jeg blev født men jeg hader at være i ulve form. Det forhindre mig i at have tommelfingre og en stemme til at kommandere rundt med folk. Jeg kunne dog pludselig høre onkel Jonas’ tanker. *Pas på med at vis dit had til ulve form når du er i den. Vi kan alle høre dig* Det har været så langtid siden at jeg har været ulv fordi den lille ting havde jeg glemt. *Er det hvalpe jeg kan høre* Spørg jeg og er overraske over hvor klare deres tanker er. En af dem begynder at skrige, og jeg løber så hurtigt jeg kan. Jeg ved ikke hvad det er men et eller andet sagde mig at min unge er i fare. Jeg kigger kort til siden og ser at Jonas løber ved siden af. Jeg har aldrig været i skoven her før men mine ben ved hvor de skal hen. Da jeg kommer hen til det lille barn har jeg smidt Jonas af. Hvalpen som det skulle have været hang fra en kant med sine menneske hænder. Jeg forvandler mig selv på et split sekund. ”Kom her, jeg har dig” siger jeg til det lille barn på godt tre år. Jeg har fat i hendes hånd og mangler bare at den anden finder vej til mig. Hun hænger nu kun i mig, og nu handler det for mig om bare at hive hende op. Det burde ikke være så svært jeg har jo mine Alpha kæfter. Men hun stritter lidt i mod. ”Bare rolig jeg har dig søde skat” Jeg ved ikke hvor min stemme kom fra, men sammen med den får jeg hende endelig op til mig. Jeg krammer hende ind til mig. ”Bare rolig det er overstået nu” Da jeg kigger mig rundt ser jeg flere ulve stå omkring mig og det virker som om de bukker sig for mig. I hvert fald er deres snyder ned i jorden, sammen med deres øjne. Jeg kan mærke at pigen jeg lige har redet krammer mig. Jeg har stadig svært ved det med at finde ud af om flok er Alpha, Beta, Gamma eller Omega, men denne lille pige virker ikke til at være en Omega, så meget kunne jeg sige. Jeg ved at de alle kan fornemme jeg er Alpha, det har min far i hvert fald sagt mig, hvilket ville give mening om hvorfor de bukkede for mig. Den ene af ulvene skifter form og kommer hen til mig. Det er en mand. ”Unge Alpha du har lige redet min kære datter og jeg er dig evig taknemlig” Han måtte være Omega. Jeg giver ham stille hans datter tilbage som virker til hellere at ville kramme mig.  En anden ulv kommer løbende bag flokken. Jeg formoder det er moderen men da den skifter form er det en mand. ”Hvor er min baby? ” Jeg havde måske taget fejl angående ham foran mig var Omega i forholdet. Det er ham som kom løbende. ”Hej Rolig skat hun er lige her” siger faderen. Den anden ser at jeg sidder med hende og han bukker sig i støvet for mig. ”Please lad vær med det. Jeg følte bare at der var noget galt jeg kunne ikke lade hende styrte i afgrunden” Siger jeg smilende til forældrene. ”Måske i skulle tage hende med hjem. Jeg tror det har været hendes første forvandling og hvad jeg hører er det den værste” Jeg rejser mig op for at prøve at være på højde med dem, men jeg er stadig ret lav. ”Tusind tak Unge Alpha” Siger moderen til mig og tager blidt ungen. ”Kom Yasmin nu skal vi hjem” Siger moderen til ungen og faderen ligger armen omkring hans mate. Jeg kunne lige forestille mig det en dag blev mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...