Alpha!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2016
  • Opdateret: 15 jul. 2016
  • Status: Igang
I et liv hvor stort set alle i min familie er blevet solgt til en Alpha eller måske endda Beta vil jeg Anna ændre min egen fremtid. Jeg er født som Alpha hvilket er sjældent for piger. Jeg tager ud i verden for at finde min mate i stedet for at få en solgt. Samtidig lærer jeg måske også lidt om det at være både Alpha og Mor på samme tid. En dag skal jeg jo selv overtage min fars flok. Vejen kan godt blive fare fuld af fare. Men hvem vil ikke have en Alpha pige som sin mate?

5Likes
2Kommentarer
749Visninger
AA

8. Hvad gør jeg nu? - Kapitel 7

(Taehyung)

 

”Olivia kom her” Siger jeg til hende. Jeg er lykkelig fordi nu er hun i sikkerhed. Hun er som en søster for mig. Jeg kigger op og ser Anna. Mit hjerte banker af lykke. Hendes hvide pels kommer løbende imod mig. Jeg hører noget i det fjerne, og ser det rammer Anna. Blodet sprøjter ud fra den anden side. Ikke voldsomt men som når man kaster vand. Hun falder om. Jeg ved ikke hvad der sker i hendes hoved da hun i det øjeblik har forvandlet sig tilbage til menneske. Hvad tænker hun på?! Jeg står frosset med Olivia i munden. Jeg kan lige se hun prøver at fortælle mig noget. Jeg ser ordene tage form. Løb. Jeg tager mig sammen. Olivia skal i sikkerhed. Måske er Anna allerede i sikkerhed ved at hun har skiftet?! Jeg løber. Jeg er nød til at få hende i sikkerhed og så kommer jeg tilbage efter Anna. Jeg er nød til at komme tilbage. Jeg kan mærke hvordan mit hjerte allerede er ved at knuses. Hvorfor løb hun ikke hurtigere? Hvorfor løb jeg ikke med hende? Flere spørgsmål løber igennem mit hoved, da jeg endelig kommer tilbage til huset. Jeg forvandler mig, får tøj på og løber tilbage. Pierre holder mig dog tilbage, inden jeg kan komme af sted. ”V Jeg tror ikke du kan nå det” Siger han til mig. Jeg ved han har ret men jeg er nød til at prøve. Han har selv tårer i øjnene og det er i det øjeblik jeg beslutter mig. Jeg er nød til at løbe

 

Jeg løber på mine to ben for hvis de fandt mig i ulve form ville de nok begynde at skyde. Jeg kan ikke høre nogle skud længere, eller nogle skrig. ”ANNA?!” Råber jeg ud i skoven. Ingen lyd. Jeg løber videre. Måske er hun allerede død. Hun kan også bare være afkræftet. Jeg kan ikke give op endnu, fordi hun er mit et og alt. Jeg kender hende knap nok men jeg lader mit hjerte tale for mig. Det har jeg altid gjort. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg kan dufte hende. Jeg bliver nød til at følge den. Måske finder jeg hende. Jeg løber den vej som jeg kan dufte hende. Jeg må dog erkende da jeg når frem, at det er det hun har ligget. Hendes blod ligger på nogle blade. Måske har de tage hende med. Men hvor hen? Det mest logiske for mig ville være hospitalet, men hvad vil de forklare der er sket? Jeg kan ikke finde hoved og hale i mine tanker. De kører rundt og kommer med alle mulige løsninger på hvor min Anna er henne.

 

Min telefon ringer midt i mit sammenbrud. Jeg har det som om jeg ville kunne ligge mig ned og bare græde mig selv ihjel, men i håb om det er noget omkring Anna tager jeg den. ”V, kom hjem. Det er ved at sent. ” Stilhed kommer i telefonen og jeg kan næsten fornemme tårerne fra Pierre ned af hans kinder. ”Vi finder hende i morgen” Men jeg bliver ved. Jeg smutter hjem, men kun for at få fat i en bil. Hvis hun er på hospitalet så vil hun ikke kunne snakke med dem der er der, og de vil ikke kunne identificer hende. Jeg kører til hospitalet. Måske finder jeg hende dér. Hvad ville man ellers gøre hvis man fandt en pige med skud hul og uden tøj på i skoven? Det nærmeste hospital ville sikkert være det oplagte sted. Jeg kører så hurtigt jeg kan og måske lidt mere til. Før jeg ved af det er jeg ankommet til hospitalet. Jeg ved ikke hvordan det fungere men jeg kan dufte hende allerede nu.  ”Hvad kan jeg hjælpe dig med sir? ” Spørger receptionisten. ”Anna Møller ” siger jeg på den bedste måde jeg kan. Det er ikke så nemt med ø’et i hendes efternavn, men jeg vil ændre det.  ”Ja hun er her. Ned af gangen til intensiv. Jeg får en til at følge dig til hen….” Jeg er allerede begyndt at gå. Jeg kan finde hende gennem duften så det ikke nødvendigt med at have en til at følge mig derned. Jeg står i døren og kigger ind. Jeg kan høre hendes hjerte slå, men hvorfor er jeg så stadig bange. Jeg går stille der ind. Min frygt går nok mest på at hun skal forsvinde fra mig, men tallene ser gode ud, men hvorfor er hun ikke vågen så? ”Du må ikke være her inde? ” siger en stemme bag mig. Jeg drejer instinktivt. ”Hvorfor så ikke det? ” Jeg ved ikke hvorfor stemmen går mig så meget på, men hvis jeg vil være hos Anna så er jeg hos Anna. ”Du kan give hende et hjerte stop eller få hendes puls meget op. ” Det er som om han faktisk fik maskinen til at bippe. Hendes puls stiger. Jeg kan ikke stoppe mig selv i at gå hen og tage hendes hånd. ”Anna kom tilbage til mig” Siger jeg blidt. Jeg vil gøre alt for at se hendes øjne åbne sig.

 

Annas puls falder igen, men ikke så langt at den bliver langsommere. Manden fra før er væk. Jeg bør nok ringe til Pierre og fortælle jeg har fundet hende. Men ikke endnu. Jeg vil have hende lidt for mig selv. En læge kommer ind med et sørgmodigt smil. ”Der er gode og dårlige nyheder. Den dårlige nyhed hun har mistet en masse blod, og hullet skal heles, men den gode nyhed er at kuglen ikke har sat sig fast, men er fløjet lige igennem hende. ” Jeg smiler selvom det stadig er trist. Min pige overlever. Jeg kigger på hende og kysser hendes hånd. ”Alt skal nok blive godt igen ” Siger jeg på engelsk. Selvom hun måske ikke er ved bevidstheden så er jeg sikker på hun kan høre mig. Hun bevæger sig. Jeg kan mærke det under min hånd. ”Taehyung” Jeg er sikker på jeg har hørt forkert, men da jeg kigger på hendes ansigt har hun åbne øjne. Dog ser der ikke til at være liv i dem. ”Anna min pige læg dig bare til at sove” Siger jeg og kysser blidt hendes hånd. Hendes øjne lukker sig igen.

 

Jeg går ud lidt efter jeg er sikker på hun sover. Pierre er sikkert ved at dø over hvor jeg er henne. Han har jo allerede mistet hans ene prinsesse. ”Hej Pierre. Jeg har fundet hende” Siger jeg med et smil, selvom jeg ved han ikke kan høre det. ”V, Hvor er du henne?!” Lyder hans stemme meget vredt. ”På Hospitalet. Hun blev skudt ude i skoven. Den har heldigvis ikke ramt noget dødbringende, men hun ligger på intensiv lige nu” Jeg kan høre at Pierre ånder lettet op. ”Bliv hos hende, vi kommer i morgen” Siger han og jeg forstår ikke hvordan han kan være så rolig omkring at en fremmed til hende faktisk skal overvåge hende. Han må virkelig stole meget på mig, hvilket er helt vildt dejligt. Jeg har en familie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...