I have more secrets than friends

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2016
  • Opdateret: 17 jun. 2016
  • Status: Igang
Mit navn er Brooke Lightwood. Kendt som den generte pige, som ikke siger særlig meget. Tja lidt ret har de vel, for jeg ér genert og stille anlagt, men kun over for dem der ikke rigtig betyder noget for mig. Callie og Thalia, mine bedste og eneste veninder, er nogle af de få der ved hvordan jeg rigtig er. De betyder ALT for mig. De sørger altid for, at mindst en af dem er sammen med mig, fordi de tror at hvis de ikke er der, så lukker jeg mig selv inde i mit eget deprimerende univers. Jeg har prøvet at forklare dem, at det ikke sker. De accepterede det ikke i starten, men nu er de gået med til at de ikke klistre sig op af mig i skoletiden, jeg er ikke helt sikker på at de gør det, fordi at de stoler på mig, eller fordi at de ikke har nogen anden mulighed, fordi vi ikke har timer sammen, men jeg klarer mig.. også selvom at ingen af mine klassekammerater snakker til mig eller bekymre sig om mig. Jeg har altid tænkt at folk ville se mig sådan her.. Men det ændrede sig da han dukkede op.

0Likes
0Kommentarer
87Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Brookes synsvinkel:

"Callie! Thalia!" jeg løber glad i mod dem og omfavner dem i et stort kram "Hva' så Brooke? Er man lidt hyper i dag?" jeg nikker grinende til Callie "Al.." jeg stopper midt i det hele. De andre elever kigger altid så underligt på mig når jeg snakker med Callie og Thalia, det er sikkert bare fordi at de ikke er vant til at jeg snakker så meget.. "Tag dig ikke af dem Brooke" jeg smiler til Thalia. Hun har ret, men det er svært bare at skubbe det til siden. Det ved Callie og Thalia godt, og det er derfor de altid prøver at opmuntre mig og det sætter jeg virkelig pris på.

"Nå, jeg må hellere smutte til time, ses girls" 

"Ses Brooke" siger de i kor.

Jeg går mod klasselokalet og sætter mig på den plads der er allerbagerst. Jeg kigger opgivende på mit ur. 8 timer til at helvede slutter, altså for i dag, for i morgen begynder helvede helt forfra. 

 

Skole er lort.

Mine klassekammerater er lort.

Alt er lort...

 

Frøken Mae, vores engelsk lærer, kommer som den sidste ind i klassen. Hun smiler til os, men får ingen respons, så hun opgiver det hurtigt.

"Godmorgen allesammen"

"Godmorgen frøken Mae" siger vi allesammen opgivende i kor "Jeg har kigget en masse af jeres opgaver igennem og det ser ud til at i allesammen har en smule svært med verber.. Så det havde jeg tænkt at vi skulle øve i dag" jeg kigger ned i min bog i håb om at hun ikke vælger mig til enten at sige noget eller gøre et eller andet så folk lægger mærke til mig.

"Brooke hvad siger du til at.." 

Bank! bank! 

Jeg sætter mig lettet tilbage i stolen. Hvem end det er der banker på døren, reddede lige mit liv..

"kom ind!" råber Frøken Mae til personen bag døren. Normalt ville jeg være glad når der kom nogle, for så ville folk ikke kigge på mig, men den her gang, er anderledes, for normalt ville det være nogle af de andre lærer eller måske en elektriker der skulle fikse noget, og endda også de irriterende elever fra 4 klasse, som plejede at komme med de der kedelige spørgeskemaer.. Men denne gang var det ingen andre end Jace Wiggins.. Min kæreste.

 

Fuck! fuck! fuck! 

 

Hvad fanden laver han her?!

Jeg har fortalt ham så mange gange, at han har aldrig må sætte sin fod på det her sted! Men hvad havde jeg også regnet med? Han lytter aldrig til hvad jeg siger.. Normalt plejer jeg at være ligeglad med det, men den her gang går han over stregen. Det at han kommer her, er så risikabelt! det kan ødelægge alt.

 

"Hej, mit navn er Jace. Jace Wiggins" Han rækker Frøken Mae hånden, og hun tager i mod den "Jamen goddag Jace. Jeg er frøken Mae, engelsk læreren" Jeg studere ham lidt. Det er fandeme løgn, hvad fanden tænker han på? I hans baglomme har han sin Desert Eagle, 50. AE. håndpistol. Han skal ud med det samme, uden at der er nogen der lægger mærke til den. 

Jeg kigger over på Alec.. Callies kæreste. I håb om at han i hvert fald ikke har set det, for han vil uden tvivl sladre til Callie, og så stiller de mig bare spørgsmål, som jeg ikke kan svare på og så bliver jeg nødt til at lyve, hvilket med sikkerhed vil ødelægge vores venskab. 

Jeg smiler usikkert til ham, men hans ansigt viser ikke den uvidenhed jeg ville have den skulle vise, tværtimod.. Hans udtryk er fyldt med nervøsitet og rædsel. Han har set det, det ved jeg bare. han mimer skrækslagen til mig - Han har et våben! - Jeg nikker og vender mig mod Jace og frøken Mae.

"Nå Jace" siger frøken Mae "Hvem søger du?"

"Ehm.. jeg søger Brooke Lightwood" 

Der bliver helt stille i klasselokalet. Jeg rejser mig op og går mod Jace "Hej Jace" siger jeg og giver ham et kram "Hej babe" siger han og kysser mig på kinden. Ingen af de andre siger noget. Ingen dumme kommentarer som der plejer og være. Og jeg ved hvorfor. Det er pistolen.. Alle har set den, bortset fra frøken Mae. Og det er godt, for hvis hun havde opdaget det, så ville Jace blive sat i spjældet igen, og jeg ville simpelthen ikke kunne undvære ham. Jeg elsker ham fandeme! Også selvom han opfører sig dumt det meste af tiden, fx. nu.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...