Inbrudet

Random

0Likes
0Kommentarer
21Visninger

1. Inbrudet

Indbruddet

I dag skulle jeg begå indbrud hos en fremmed person. Det var min første gang men hele min familie havde brug for pengene. Jeg står ved huset og tårerne triller ned af mine kinder. Husets ser koldt og isoleret ud. Der er spindelvæv udenpå og der gror grønt mos uden på huset. Huset har smadrede vinduer og der er brædder på nogle af dem. Jeg går hen til den slidte dør og prøver at åbne den men så ryger håndtaget af. Jeg kigger under de døde blomster der er sorte som kul. Der ligger en stor nøgle. Jeg tager den op og mine hænder bliver beskidte af den iskolde jord.  Jeg lukker døren op og går ind. Der lugter meget underligt. På gulvet ligger der en måtte der er fyldt med støv. Jeg prøver ikke at hoste men jeg kommer alligevel til det. Jeg kigger på væggene. Underligt tænkte jeg. Væggene er fyldt med kradse mærker. Jeg kan høre en baby græde. Den græder meget smertefuldt kan jeg høre. Jeg går hen til en meget slidt dør. Babyen græder stadig. Jeg tænker på om jeg skal åbne den. Jeg tager fat i det kolde jern håndtag. Men pludselig flyver tankerne rundt i mit hoved. Jeg giver slip på håndtaget og tager mig selv sammen. Jeg bliver hel kold da jeg igen tager fat i det kolde håndtag. Jeg kan lugte en underlig lugt ude fra døren. Mere underlig end den der var da jeg kom ind. Jeg bliver kold ned af ryggen og mit hjerte stopper næsten med at banke da jeg lukker døren op på klem. Jeg kan se et toilet der er meget beskidt og det er fyldt med rødt blod. Jeg er lige ved at skrige men jeg undgår det ved at nive mig selv. Jeg hører en knirken længere nede af den forladte gang. Jeg kaster et hurtigt blik der ned. Der er ingen. Jeg vender mig langsomt om for at kigge ind ad døren igen. Jeg åbner døren en smule mere. Den siger en høj knirkelyd. På gulvet i badværelset ligger der noget der ligner små baby hænder. Små og meget tynde baby hænder. Jeg kan se en meget ren vask men nede i den ligger noget. Noget der er rødt og tyndt. Jeg åbner døren lidt mere for at se. Døren står nu halv åben. Jeg stiller mig på tær for at se den underlige tynde ting. Det er en baby. En lille tynd baby smurt ind i blod. Den græder meget. Det er det næste jeg opdager. Den har ingen hænder. På sine tynde og underligt formet arme er der ingen hænder. Jeg kigger hurtigt ned for at se hænderne. De er væk. Jeg bliver helt bange. Men jeg lader det gå væk. Jeg åbner døren helt og går langsomt ind. For vær skridt jeg tager er der en knirken og jeg begynder at kunne se alle de beskidte og slidte ting. Jeg er helt inde i badeværelset. Det er beskidt men alligevel ikke. Det løber mig koldt ned af ryggen da alt støvet rejser sig. Jeg kan se et badeforhæng over et badekar. Jeg går langsomt hen til badekaret. For vær skridt jeg tager bliver jeg mere og mere bange. Mit hjerte slår meget hurtigt. Jeg trækker hurtigt det ødelagte badeforhæng væk. Der hænger en mand. En lille mand der er tyndere end babyen. Babyen begynder nu igen at græde. Jeg får et chok men jeg skriger ikke. Manden hænger i en lykke og er død. Jeg vender mig hurtigt om. Og der står noget ved babyen med ryggen til mig. En ryg der er er så tynd at man kan se alle knoglerne. Hun synger en vugge vise : ” La la. La la. La la la. Og så bruger hun hendes skrøbelige hænder til at skære babyens ene fod over. Hun bruger en skarp og slidt smørkniv. Babyen skriger i smerte. Det samme gør jeg. Damen vender sig langsomt om. Hun kigger på mig med nogle dræberøjne. De er sorte som kul. Hun stikker babyfoden i munden. Og så tygger hun i den. Langsomt. Jeg kan høre en knase lyd. Blodet fra foden drypper ned på gulvet. Dryp, dryp, dryp, dryp. Jeg har lyst til at løbe men jeg er helt lammet. Damen smiler et lille smil. ”Nu er det din tur,” siger hun med en hæst stemme. Jeg skriger igen og prøver at løbe væk. Men hun tager fat i mig og hugger min arm af. Jeg skriger af bare smerte. Men hun er ligeglad. Hun smider armen ned på jorden hvor den former en pøl af blod. Hun hugger til med den slidte kniv. Til min hals. ”Til dig der læser. Du er det næste offer.”

 

 

 

 

slut

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...