Mirror, Who Is That Girl? - One Direction

Spejlbilledet ligner mig på så mange måder. Jeg lader mine fingerspidser blidt røre ved spejlet, den kulde spejlet sender tilbage til mig, skræmmer mig. Genspejlingen er så identisk med mig, men alligevel er der noget spejlet gemmer, som jeg kan ikke sætte ord på. Spejlet skræmmer mig, billedet bevæger sig samtidigt med jeg gør, men alligevel med så mange andre følelser.

12Likes
3Kommentarer
6441Visninger
AA

31. The Hope leads the Destiny

Hope Justice

 

 


Jeg sukkede. "Undskyld," hviskede jeg. 
"Undskyld?" Spurgte Harry forvirret. "Det var så åndssvagt," peb jeg grædefærdigt. "Nu føler jeg mig dum," jeg tørrede en vildfarne tåre væk fra min øjenkrog. Harry tyssede blidt på mig og strøg mig hen over kinden. "Det var fair. Det er mig der undskylder, Hope. Det var mig der var dum. Jeg er stadig overrasket over at-" jeg afbrød ham ved at ryste på hovedet, "aftalte vi ikke lige, at vi ville glemme det?" Spurgte jeg spinkelt. Har nikkede, "undskyld."
Han kyssede tøvende min pande. Jeg sendte ham et lille smil og lagde mit hoved imod hans skulderblad og svang mine arme om ham.
"Det var dumt at tro, at jeg kunne undvære dig," hviskede jeg. 
Han åndede tungt ud, "det troede jeg aldrig. Jeg kan ikke undvære dig," han strøg mig blidt over håret.
"Skal vi tage hjem?" Spurgte han mig. 
Jeg smilede. "Ja."


Han flettede vores fingre sammen, og hjalp mig ud af lufthavnen.

Og sådan fik håbet skæbnen, og skæbnen sit håb.


"Og Hope? Jeg elsker dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...