Mirror, Who Is That Girl? - One Direction

Spejlbilledet ligner mig på så mange måder. Jeg lader mine fingerspidser blidt røre ved spejlet, den kulde spejlet sender tilbage til mig, skræmmer mig. Genspejlingen er så identisk med mig, men alligevel er der noget spejlet gemmer, som jeg kan ikke sætte ord på. Spejlet skræmmer mig, billedet bevæger sig samtidigt med jeg gør, men alligevel med så mange andre følelser.

12Likes
3Kommentarer
4957Visninger
AA

8. Destiny: Let me love you

Destiny

And if it feels right, promise I don't mind, and if it feels right, promise I'll stay here all night


Jeg var endelig færdig fra studiet af, men med en kæmpe skideballe med på vejen. Jeg må ærlig indrømme at jeg godt kunne forstå dem, men jeg havde også et liv udover min karriere. Det havde jeg også fået fortalt dem, men intet om Hope. Det fortjente hun ikke endnu, hun var vidst blevet udsat for nok. Jeg stod ude foran studiet imens jeg kunne skimte Liams bil komme trillende hen til mig. Drengene havde insisteret på at sove ved mig, kun fordi de var for trætte til at tage hjem. Jeg havde for længst opgivet diskussionen med dem, jeg tabte desværre altid. Det var da heller ikke det letteste, de var trodsalt fire mod en.

”Destiny” Liam rullede bilruden ned imens jeg sendte ham et sødt smil. Jeg åbnede døren efterfulgt at jeg fik sat mig ind og ordentlig til rette.

”Hvad så Liam?” Jeg kysset ham blidt på kinden, eller det troede jeg. Han fik hurtig vendt sit hoved om så jeg i stedet kysset hans mund. Det kunne man heller ikke brokke sig over, hans dejlige fyldige og bløde læber gjorde det bare perfekt.

”Vi tog os den frihed at hente Hope” jeg slog øjne op imens jeg svagt åbnede min mund på klem. Liam var dog kørt så hans blik lå på vejen for en stund. ”Har du efterladt Hope med tre drenge?” jeg kunne ikke lade være med at lyde bekymrede. Jeg kendte godt til deres sorte humor, og jeg var bange for Hope ikke ville forstå det. Hun kom trodsalt også fra Amerika. England og Amerika har ikke samme kaliber hvad der angår humor, det fandt jeg hurtig ud af da jeg var på min første world turer.

”Hvad er der galt med det?” Liam lod hurtig hans blik ramme mit inden han igen kiggede ud mod vejen. Jeg rystet på hovedet.

”Liam. Harry, Louis og Niall. Skal jeg sige mere?” Liam bed sig blidt i læben, hvilket tændte mig. Hvis det ikke havde været fordi at vi sad i en kørende bil, havde jeg overfaldet mig.

”Du siger noget blondi” jeg grinede højt, da det plejede at være Louis kælenavn til mig. Dog måtte jeg indrømme at jeg ikke kunne se det søde i mit kælenavn som Louis kunne, men det havde holdt ved, hvilket vil sige han stadige kaldte mig blondi.

”Så tryk speederen i bund” jeg trommede på mine lår da han gjorde som jeg sagde.

 

Jeg stod og prøvede at finde den rigtige nøgle, det var dog ikke så let som det lyder med kun en god hånd. Jeg trykkede nøglen ind i nøglehullet inden jeg drejede den om og åbnede døren efterfølgende.

”Der kommer Blondi” jeg stod i døråbningen til stuen og kiggede hen mod Louis. ”der har Larry” jeg rakte tunge af Louis, dog havde jeg ikke set Harry stå bag mig før jeg blev hevet op. ”Uh, sæt mig” hvinet jeg imens Harry gik med mig.
”Blondi, du ved godt at Larry er forbudt område for dig” han kastet mig ned ved siden af Hope der bare sad og kiggede på.

”Nå, bliver Larry mopset” og hvad jeg ikke havde regnet med var at Louis og Harry begge kastet sig over mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine imens de begge kildet mig.

”Stop” jeg kunne næsten ikke udtale ordet mellem mine grin. Jeg hadet ikke at kunne trække vejret ordentlig.

”Hvad sagde du?” Louis stod med et smørrede grin imens jeg trak vejret kort. Jeg havde fået en kort pause, og jeg vidste at det kun var en kort pause, især hvis jeg sagde det forkerte.

”at Larry er mopset” jeg rejste mig hurtig op, imens jeg kunne skimte at de kiggede på hinanden.

”Uh Destiny!” Niall klappede glad sine hænder sammen. Jeg løb hen over stuens gulv imens jeg stod bag Liam. Jeg kiggede forpustet på Louis og Harry der stadige stod og kiggede intens på hinanden.

”Kan du ikke se hvad jeg mener Hope?” jeg kiggede smilende på Hope som havde set rimelig overrasket ud.

”Se hvad?” jeg kunne skimte Hopes smil. Drengenes blikke.

”Deres kærlighed til hinanden” jeg måtte bide mig i læben inden jeg stak op i et hvin. Louis og Harry kom stormende hen til mig. Jeg hvinede da de fangede mig, de havde været så smarte at afskære vejene væk.

”Hop giv mig ret” jeg blev kastet op på Harrys skulder imens de gik hen mod badeværelset. Jeg vidste godt hvor jeg ville ende, men jeg ville have Hope med i samtalen.

”Hallo slip mig” jeg lod mit gode hånd gribe fat i dørkarmen imens Harry stoppede op, kun fordi han ikke kunne komme videre med mig, dog kun for en stund.

”Harry!” jeg kunne mærke mine finger summe, hvilket ville komme til betydning at jeg snart ville slippe grebet. Mine finger kunne ikke mere imens jeg gav et suk fra mig imens Harry igen begyndte at gå med mig.

”Slip mig” jeg måtte indrømme at jeg ikke havde tænkt mig helt om. Harry gjorde som jeg sagde imens jeg kunne mærke det kolde vand omsluge min krop inden jeg røg helt under vandet.

Jeg rejste mig surt op fra vandet imens jeg kiggede på de andre. Jeg kunne se at Hope forgæves prøvede at holde hendes grin inde.

”Synes du det er sjovt?” Harry vente sig mod Hope og jeg kunne se hendes forvirrede blik. Jeg grinede kort af dem, inden Hopes blik landede på mig. jeg pegede på mit våde tøj og så Harry. Der kunne jeg se det gik op for hende.

”Nej” jeg kunne se at Harry ikke troede på hende.

”Du er ligeså dårlig til at lyve som Destiny” Harry greb fat om hendes ben og svang hende over skulderen. Jeg kunne se hendes blonde hår hænge ned over hendes hoved, hvilket så komisk ud.

”Harry!” jeg kiggede strengt på ham da han stod og kiggede på mig. ”Flyt dig Blondi” jeg åbnede munden inden jeg lukkede den igen.
”Det er Destinys skyld, hvis du var i tvivl” og så smed Harry, Hope ned i vandet til mig. Jeg kunne se hendes udtryk var overrasket med glad. Hvordan kan man være glad for at være våd?

Hun fik rejst sig op imens hun kiggede sarkastisk på Harry. ”Jamen tak” mumlede hun ironisk. ”Det var så lidt Love” han blikkede charmende med øjet til Hope, hvilket gjorde hun blev lyserød i kinderne. Jeg kiggede undrende frem og tilbage mellem dem, Harry var ikke lige den type der kaldte alle piger han kendte for ’Love’. Det var kun Louis der gjorde sådan noget. 

 

Destiny

 

Hope og jeg havde skiftet tøj, hvilket vil sige at Hope havde lånt mit tøj og det klædte hende faktisk. Jeg kiggede på Hope der stod og kiggede sig i spejlet inde i mit walk in closet.

”Kan du lide det?” jeg kiggede ind i gennem spejlet og kiggede på hendes spejlbilledet, og det samme gjorde Hope med mig.

”Det er pænt” jeg sendte hende et sødt smil. ”Så er det godt vi bruger samme størrelse” jeg grinede svagt inden jeg vendte mig om og var på vej ud igen.

”Destiny” jeg vendte mig om og kiggede på Hope der stod og pillede nervøs i sine negle. ”Hope?” spurgte jeg spørgende, inden jeg sendte hende et trygt smil.

”Det i går?” hun kiggede nervøs på mig. Jeg kiggede derimod både nysgerrige og undrende på hende.

”Ja?” ville det være så forkert at sige at jeg ikke helt kan huske hvad hun hentyde til med i går.

”Du kan ikke huske det” hun bed sig nervøs i læben. Jeg rystet flovt på hovedet.

”Er Harry sådan mod alle piger han møder?” hun kiggede nervøs på mig. Jeg måtte selv bide mig i læben.

”Harry er bare generelt meget flirtende” jeg trak vejret kort, hun kiggede stum.

”Men jeg tro det er noget andet med dig” hendes blik landede på mig, undrende var det rigtige ord.

”Hvad?” jeg kunne se hendes forvirret blik.

”Er du sikker på du vil vide det?” jeg kiggede blidt på hende, hun var noget af det jeg havde savnet. En der kunne give igen, men stadige ydmyg, noget jeg havde mindste på min vej til berømmelsen.

”Ja” hun lød utrolig usikker, men hvem bebrejder hende. Jeg gør ikke, det kan jeg ikke.

”Jeg har kendt Harry i mange år” hun nikkede afventende.

”Jeg har ikke set ham være sådan mange gange” hun bed sig nervøs i læben, forståelig nok.

”Du har en anden effekt ind de normale piger han er sammen med” hun kiggede sårede ned i gulvet. Jeg gik mod hende, og trak hendes hage op så vores blik landede på hinanden.

”Du er ikke nær de piger” hendes blik flakkede.

”Det er det der er interessant, det er det Harry falder for” Jeg sendte hende et trygt smil. ”Vil det sige at Harry er vild med mig?” jeg trak kort på skulderen.

”Det kan jeg ikke sige noget om. Men lov mig at du tænker over det, og giver ham kamp til stregen” jeg klemte blidt hendes hånd jeg holdte. 

 

Destiny

 

Jeg sad indeni stuen imens Harry og Louis stadige kørte på mig. Jeg vidste det var for sjovt, men det var alligevel trættende i længden. Jeg kunne mærke Liam trænede arme omkring mig. Hans ånde der ramte min kolde hud, hans finger der gled over min mave. Bare hans berøringer brændte mig, og hvis drengene og Hope for den sags skyld ikke var her, så havde vi begge kastet os over hinanden. Jeg kunne mærke hans berøringer var anderledes og mere seksuelle ind hvad de plejede at være.

”Find jer et værelse” Niall brokkede sig imens Liams læber blidt løb hen over min skulderblad. ”Niall, det er min lejlighed. Ved du det?” jeg bukkede blidt mit hoved imens Liam lod små kys plante sig på min nakke. Jeg kunne mærke kuldegysningerne ramme mig, hvilket gjorde at den tændt bombe ramte landede i mine hænder.

”I er altså forfærdelig at være i nærheden af” Liam og jeg kunne ikke holde grinet inde. Dog undrede jeg mig hvor Hope var henne. Hun var ikke kommet ud endnu.

”Jo tak Niall. Harry, gider du se hvor Hope er” denne gang var det Liam der nævnte det. Jeg tro også han kunne mærke spændingerne mellem dem.

”Hvorfor mig” Harry blev helt stille. ”Fordi jeg altså gerne vil være lidt sammen med Liam” jeg kunne se drengenes blikke, hvilket bare fik mig til at fnise.

”Kom nu Harry” Liam trak mig tættere på ham. Jeg vendte mig om og satte mig over Liams ben. Hans hænder der hurtig trak mig længere ind til sig.

”Vi går med” denne gang var det Louis. De smuttet hurtig væk og lod mig og Liam være alene.

”Tak” hvisket Liam mod mit bryst. Jeg plantet mine hænder om hans nakke imens jeg trak mig ned mod ham.

”Til enhver tid” hvisket jeg mod hans læber, inden jeg plantet mine læber mod hans. Vores kys som blev mere og mere intense og hvis jeg ikke tog helt fejl kunne jeg mærke den kommende bule i hans bukser.

”Jeg elsker dig” hvisket jeg ned mod hans læber da vores kys var ophørte.

”Jeg elsker dig mere” jeg rykkede mig nærmere ham, så jeg denne gang ikke kunne andet ind at mærke hans bule. ”Du ved godt jeg snart ikke kan holde mig fra dig” jeg kunne ikke undgå at ligge mærke til at hans stemme blev mere og mere hæs for hvert ord han sagde.

”Hvem siger at vi ikke kan gøre det” jeg sendte han et frækt smil. Jeg lod efterfølgende mine læber glide langs hans skulderblad, og mine hænder der kørte ned af hans T-shirt.

Jeg trak mig drillende væk imens jeg kunne se Liams mørke øjne. Hans vejtrækninger der var dybe og hårde.

”Destiny” jeg sendte ham et drillende smil inden jeg rejste mig op for at gå ud i køkkenet.

 

”Destiny?” jeg vendte mig om og kiggede på Hope som stod i døråbningen. Jeg tog mit glas væk fra munden af imens jeg sendte hende et kort smil.

”Hope?” jeg nikkede kort til hende.

”Hvad skal jeg” mere nåede hun ikke at sige før Liam og de andre drenge var væltet ud i køkkenet. Jeg sendte hende et undskyldende smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...