Between us | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2016
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Olivia Wade tog livet alt for bogstaveligt, indtil den dag, hun blev sendt på en kostskole i det sydlige England. Her finder hun hurtigt ud af, at der ingen kære mor er, når kæft, trit og retning står øverst på skemaet. Dette bliver dog først et problem, da Harry Styles, skolens slemme dreng, pludselig sætter spørgsmål ved hendes tilværelse og vender op og ned på hendes værdier. For når alt kommer til alt, handler livet så udelukkende om gode karakterer og om at gøre farmand glad?

73Likes
62Kommentarer
19839Visninger
AA

10. 9 | Sneaking around

”Hvis I bare lige sætter jer ned her,” sagde Mr. Magennis. Der var ikke den sprudlende gejst i hans stemme som normalt, hvilket bekymrede mig. ”Hvor har I været henne?” spurgte Veronica og rejste sig op fra sofaen, så autoriteten gemt i hende tydeligt kom frem. Ingen svarede. ”Jeg spørger igen: Hvor har I været henne?” Jeg lod mit blik analysere de andres ansigter. Alle så ned i jorden, flove over sig selv.

 

”George?” Veronica afventede et svar. George tøvede. ”Vi var bare i Olivias fars lejlighed, og vi mistede bare overblikket over tiden. Men vi skyndte os naturligvis tilbage til hotellet, da vi opdagede, hvad klokken var blevet.” Den forgyldte sandhed. Bedre end en løgn.

 

”Er det korrekt, Olivia?” Veronica lagde nu sit blik på mig. Jeg så ind i hendes øjne og nikkede så kort, før jeg igen kiggede ned. ”Og præcis på hvilket tidspunkt er det, at der bliver blandet alkohol ind i det?” spurgte Veronica så. Igen var der ingen, der svarede. ”Ej, venner, kom nu! I kommer flyvende ind i receptionen, og man kan tydeligt lugte, at det ikke kun er sodavand, I har drukket!” Hun havde nu hævet stemmen. Men det hjalp ikke; der var stadig ingen der svarede. Hun sukkede opgivende.

 

”I vidste alle sammen godt, at det var strengt forbudt at indtage alkohol på den her tur. Og derfor har vi ikke et valg. Vi bliver nødt til at sætte jer på et fly i morgen og sende jer hjem til skolen, hvor jeres forældre vil blive kontaktet. Vi kan ikke have den her slags opførsel på vores skolerejse.” Der var stadig stille. Alle var flove; kiggede bare ned i jorden. ”Men hvad med dem, som ikke drak?” spurgte Harry pludseligt. ”Skal sådan en som Olivia, som ikke drak, straffes for, at vi andre gjorde det?” Veronica var stille et kort sekund og kiggede så på Magennis. De sendte nogle blikke til hinanden, inden de igen vendte ansigterne mod os. ”I var alle en del af det, så I må alle tage konsekvenserne for jeres handlinger.”

 

Jeg nikkede stille. De havde fuldstændig ret. Jeg fortjente også at blive straffet på lige fod med de andre, på trods af at jeg ikke havde drukket.

 

”I må hellere se at få pakket. I skal nok tideligt af sted i morgen,” sagde Magennis og rejste sig fra sofaen. Veronica efterlignede ham og snart var de vores to lærere forsvundet fra receptionen. ”Fuck, det er træls det her,” udbrød Sarah. Alle var enige med hende. ”Men det er vel også fair nok,” mumlede jeg og kiggede rundt på de andre, der trak halvhjertet på skuldrene.

 

Vi kunne alle nå at være inde i elevatoren, da vi skulle op mod vores værelser. Jeg stod i det ene hjørne, omgivet af mine klassekammerater. Aller tættest var Sarah og Molly og i hjørnet over for mig stod Harry med et stramt udtryk i hans ansigt. Jeg vidste ikke, hvad skulle gøre; forsøgte bare at finde ud af, hvad han tænkte på. Hans øjnene blødte dog op og han sendte mig et lille smil, som jeg hurtigt returnerede. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på tidligere; den måde, han havde bevæget sine læber på, og den måde han havde rørt min nakke på. Jeg var faktisk imponeret over mig selv. Jeg havde for en gangs skyld bare gjort, hvad jeg havde lyst til, og så måtte konsekvenserne komme bagefter. Jeg havde bare kysset med – for det var hvad jeg havde lyst til.

 

Elevatoren stoppede på den etage, hvor vores værelser lå, og hele gruppen gik en efter en ud på gangen. Her blev vi mødt af ingen anden end Lily. ”Hvor fanden har I været henne?” spurgte hun med en hævet stemme. ”Det rager ikke dig,” sagde Sarah og gik direkte ind på vores værelse. ”Harry,” sagde Lily omsorgsfuldt og tog fat i hans hænder, ”hvad har I dog lavet?” Harry rystede hendes hænder væk og rystede på hovedet. Jeg kunne ikke lade være med at fryde mig en smule over for Lily. Måske var de ifølge hende meget tæt på at blive kærester – men det var dog ikke det, som jeg havde oplevet i aften. ”Vi er alle sammen blevet sendt hjem,” sagde Harry så. Lilys ansigtsudtryk ændrede sig drastisk. ”Hvorfor det?” Hun rynkede brynene. ”Lang historie,” sagde Harry afvisende. Lily sukkede. ”Kom med ind på mit værelse nu hvor det er din sidste aften her,” sagde hun stille til Harry, som dog rystede på hovedet. ”Jeg skal pakke.” Og med de ord gik han ind på sit eget værelse og efterlod Lily og alle os andre ude i gangen. Lily kiggede hårdt rundt på os alle og gik så selv ind på sit værelse.

 

Molly lod et højt grin skære gennem luften. ”Der var da lige en, som blev afvist for groft!” De andre fniste af hendes kommentar, og inden længe var gruppen opløst og vi sad hver især på vores værelser og pakkede. Sarah var tydeligt berørt af situationen og gik da også hurtigt i seng, så snart hun havde puttet alle sine ting ned i kufferten. Nu var det jo begrænset, hvad vi havde nået at tage op efter én dag i Paris.

 

Det tog mig længere tid. Nok mest fordi at jeg havde tankerne et helt andet sted. Jeg blev ved med at genspille scenariet fra tidligere igen og igen. Du skal stoppe mig, hvis jeg gør noget, du ikke vil have. Et smil gled over mine læber. Jeg forstod ikke, hvorfor Sarah havde advaret mig om ham. Jeg slog mit blik over mod hende. Hun sov allerede. Måske skulle jeg også begynde at overveje at gå i seng. Jeg klædte mig af og lagde det beskidte tøj ned i min kuffert. Jeg havde nemlig sørget for at lægge noget rent til side til i morgen. Jeg gad ikke at tage nattøj på, for det var jeg kommet til at lægge aller nederst. Så måtte jeg nøjes med at sove i BH og trusser. Det gik vel også. Det var jo bare Sarah, der var her.

 

Da jeg lige havde lagt mig til rette, lød det som om, at nogen bankede på døren. Det var så lavt, at jeg faktisk var helt i tvivl. Jeg sukkede og rejste mig op fra sengen; vinklede dynen om mig, og gik så hen for at tjekke, om der stod nogen ude foran døren. Det var Harrys grønne øjne, der mødte mine blå, jeg svingede døren åben. Han havde et skævt smil klistret over sine læber. ”Må jeg komme ind?” spurgte han. Jeg skævede over mod Sarah, der så ud til at være i en dyb søvn, og fjernede mig så fra åbningen, så han kunne komme ind på værelset. Han lukkede døren efter sig.

 

”Hvad vil du?” spurgte jeg lavt og satte mig ned på min seng, stadig med dynen svøbt om mig. Han tøvede. ”Jeg ved det faktisk ikke. Jeg kunne bare ikke lade være med at tænke på dig.” Han satte sig ned ved siden af mig på sengen og lod sine fingre glide over min kind. ”Du må ikke være herinde,” sagde jeg. Harry trak på skuldrene. ”Vi er jo allerede blevet sendt hjem, hvor meget værre kan det blive?” Jeg måtte give ham ret. ”Hvad laver du med den dyne?” spurgte han og fniste. Den var viklet godt og grundigt om mig. ”Jeg har ikke andet end undertøj på,” mumlede jeg. Jeg kunne mærke, at mine kinder blev varme. Harry havde et smørret smil på læberne. ”Det fungerer fint for mig,” sagde han så og lagde sig ned på maven. Det var ikke nogen dobbeltseng, vi begge lå i, så pladsen var begrænset. Jeg lagde mig ned ved siden af ham, stadig med dynen viklet omkring min halvnøgne krop.

”Giv mig lige noget af den dyne,” beordrede Harry og gik i gang med at vikle mig ud af den. Det lykkedes ham og vi lå nu begge med min dyne, som kun var beregnet til én person. ”Må jeg sove her?” spurgte Harry med lukkede øjne. ”Nej, du må ikke sove her,” fniste jeg og trak mig tættere ind mod Harry for at få hele min krop dækket af dynen. Jeg ved ikke, hvad der gik af mig. Her lå jeg – halvnøgen – med en dreng, som jeg knap nok kendte, men som jeg alligevel følte mig tiltrukket af. Det var meget ikke-Olivia-agtigt.

Harry åbnede øjnene, da jeg lagde mig tættere mod ham. Hans blik var ikke til at læse, men jeg fornemmede… bekymring?? Nej, det kunne da ikke passe.

 

Jeg kunne ikke styre mig selv. Mit hoved bevægede sig bare tættere og tættere mod Harrys, inden vores læber endnu engang blev forenet. Harry var lige så overrasket over mit træk, som jeg selv var. Men han deltog ivrigt i kysset, der blev mere og mere vildt. Harry lænede sig ind over mig og pludselig lå han nærmest oven på mig. Han rørte ved min krop, og jeg var overrasket over, at jeg ikke syntes, at det var ubehageligt. Jeg kunne faktisk godt lide det. Jeg lod mine hænder løbe hen over hans bryst, der kun var dækket af en hvid T-shirt. ”Fuck,” mumlede han mod mine læber, inden han afbrød kysset. Han lagde sig igen ned ved siden af mig, denne gang over dynen, hvor det var tydeligt at se, at han godt kunne lide, hvad der lige var sket. Jeg følte mig en smule smigret.

 

Jeg skævede over mod Sarah, der stadig lå i sin dybe søvn. ”Jeg har ikke lyst til at gå,” sagde Harry og sukkede. ”Det behøver du heller ikke – ikke lige nu i hvert fald.” Han kiggede på mig med et lille smil. Så krøb han igen ned under dynen og lagde jeg tæt mod mig. Han kyssede mig i panden. Han kyssede mig på den ene kind, så den anden. Han kyssede mig på hagen. Han kyssede mig på halsen, sugede sig næsten fast. ”Harry, stop, det kilder,” hviskede jeg og tog hans ansigt mellem hænderne. Hans læber fandt igen mine og hans hænder lagde sig rundt om min bare hals. Jeg kunne ikke lade være med at fnise – spørg mig ikke hvorfor. ”Hvad er der?” spurgte Harry og afbrød kysset. ”Ikke noget,” svarede jeg kort. Harry rystede ligegyldigt på hovedet og satte sig op i sengen. ”Jeg håber virkelig, at Connor er gået i seng,” mumlede Harry og satte en hånd foran sit skridt. Jeg trak på smilebåndet.

 

Harry kravlede over mig og ud af sengen. Jeg satte mig op og kiggede inderligt på ham. Han så faktisk virkelig godt ud i dag. Han havde sorte, forholdsvis stramme jeans på, samt en hvid T-shirt, der let antydede hans brystparti. Hans kinder havde en let lyserød farve, og hans hår var ét stort rod.

 

”Vi ses i morgen tidlig,” hviskede han og åbnede langsomt døren, inden han forsvandt ud af værelset. Sarah vendte sig ovre i sin seng. ”Hvem snakker du med?” spurgte hun søvndrukkent. Jeg kunne mærke panikken løbe rundt i mine blodbaner. ”Jeg snakker ikke med nogen,” sagde jeg så og vendte mig mod væggen, ”godnat.” Sarah kørte ikke videre i det og lagde sig igen til at sove. Jeg fulgte hendes eksempel, og inden længe var jeg også væk i en dyb søvn. 

**************************

Hey venner, så er der igen et kapitel! Jeg er faktisk i gang med at arbejde på endnu en movella, der snart bliver publiceret, så det er derfor, at der går lidt tid mellem kapitlerne. Den movella skal I desuden glæde jer til ;))

Husk at I som altidm eget gerne må efterlade en kommentar og et like <3

x Ellen Sofie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...