Between us | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2016
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Olivia Wade tog livet alt for bogstaveligt, indtil den dag, hun blev sendt på en kostskole i det sydlige England. Her finder hun hurtigt ud af, at der ingen kære mor er, når kæft, trit og retning står øverst på skemaet. Dette bliver dog først et problem, da Harry Styles, skolens slemme dreng, pludselig sætter spørgsmål ved hendes tilværelse og vender op og ned på hendes værdier. For når alt kommer til alt, handler livet så udelukkende om gode karakterer og om at gøre farmand glad?

73Likes
62Kommentarer
19839Visninger
AA

9. 8 | Finally

”Olivia, S, P eller K?” spurgte Connor og smilede fjoget. Jeg rystede kort på hovedet og kunne ikke lade være med at smile. ”Jeg skal ikke være med,” sagde jeg kort og satte mig ned i en stol. Klokken var ved at nærme sig de 9, og vi skulle faktisk snart være tilbage hos vores klassekammerater på hotellet. Den detalje tror jeg dog, at både Sarah, Connor, Harry og alle de andre havde glemt. ”Kom nu,” sagde Molly og nev mig kærligt i siden, ”alle er med.” Jeg rejste mig for stolen og trak op i mine bukser. ”Jeg skal på toilettet,” sagde jeg så og smilede skævt, inden jeg forlod stuen.

 

Sandheden var ikke, at jeg skulle på toilettet. Jeg gad bare ikke være med til deres barnlige lege, og jeg gik derfor ind på mit eget værelse og lagde mig i sengen. De andre var ikke fulde… bare lettere beruset. Jeg ved ikke, hvad de havde tænkt sig. Ville de virkelig møde Veronica og Magennis i den tilstand? Man kunne let mærke på dem, at de ikke var ved deres fulde fem. Hvad fanden havde de egentlig tænkt sig?

 

Min far ville blive så sur, hvis han vidste, at jeg havde inviteret en gruppe unge mennesker ind i lejligheden for at drikke. Måske ville han ikke blive sur. Han ville nok nærmere blive skuffet. Og det var tusind gange værre.

 

”Hvad tænker du på?” Harry stod i døren med en kop med et-eller-andet i. Han trådte over dørtrinnet og satte sig på siden af sengen ved siden af mig.

 

”Jeg tænker bare på, hvor mange problemer vi er havnet i de sidste par timer.” Jeg sendte Harry et skævt smil og lænede mig så op, så jeg sad op ad sengegavlen. ”Her,” sagde Harry og rakte mig sit glas, der indeholdt en flydende, rød væske. Jeg tøvede. ”Hvad er det?”

 

”En filur?”

 

”Og det er?”

 

Harry grinede. ”Har du aldrig drukket før?” spurgte han så. ”Altså jo, men ikke sådan noget hjemmelavet noget,” mumlede jeg og hentydede til den grimme drink, han havde formået at lave.

 

”Har du aldrig selv lavet drinks?” spurgte Harry og rynkede sine bryn. Nej, jeg har aldrig været til en ungdomsfest. Jeg nøjedes bare med at ryste på hovedet. Jeg havde ikke lyst til at fremstå som en kedelig, lille pige, på trods af, at det nok var en ret god beskrivelse af mig.

 

”Det er appelsin juice, rød sodavand og vodka. Smag den. Den er god.” Harry holdt drinken hen mod mig. Jeg tøvede kort, men tog den så mellem hænderne og sippede en lille tår. ”Du bliver nødt til at tage lidt mere, hvis du skal have en chance for rent faktisk at smage.” Jeg sukkede kort og tog så en ordentlig slurk. Smagen af vodka blev hængende, da appelsin- og hindbærsmagen forsvandt ned i min mave.

 

”Kan du lide den?” spurgte Harry og kiggede forventningsfuldt på mig. Jeg trak flygtigt på skuldrene. ”Den er vel fin nok.” Harry sukkede højfyldt og lod sig falde ned på sengen, så han lå ved siden af mig.

”Vi skal altså snart begynde at overveje at tage tilbage til hotellet,” sagde jeg og vendte mit hoved mod Harry, der var en smule tættere på mig, end jeg lige havde forventet. ”Slapper du aldrig af? Nogle gange bliver man bare nødt til at give slip og tage konsekvenserne, når de kommer.”

 

Det havde jeg fået at vide mange gange før. Giv slip, Olivia. Hvis du nogensinde skal kunne leve et liv igen, bliver du nødt til at give slip på hende. Jeg skævede over mod mit billede af min mor, min far og jeg, der stod på mit sengebord. Harry lænede sig ind over mig og tog det. ”Fortæl mig om hende,” sagde han så.

 

”Hvad vil du vide?”

 

”Alt.”

 

Jeg nikkede stille og satte mig op i sengen. ”Hendes store passion var blomster. Hun kunne bruge flere timer på at kigge på blomster, når vi var ude for at handle, og dengang hun levede, var der altid blomster i vores hus i London. Hun og far havde aftalt, at vi skulle flytte ud til forstæderne, så vi kunne få en stor have, hvor hun selv kunne dyrke blomsterne, men det nåede vi aldrig.”

 

”Og hvad med dig?” spurgte Harry så, ”kan du lide blomster?” Jeg nikkede. ”Men min far vil ikke have, at vi har blomster hjemme hos os længere. Det minder ham for meget om hende.” Nu var det Harrys tur til at nikke.

 

”Det er i hvert fald tydeligt, hvor du har fået din skønhed fra.” Harry kiggede skiftevis fra billedet til mit ansigt: ”Du ligner hende meget. ” Jeg kunne mærke varmen blusse i mine kinder. Harry lagde en hånd på mit lår og kiggede mig så direkte ind i øjnene. Spurgte han om tilladelse? Var det dét, jeg fornemmede i hans blik? En varm følelse løb gennem mig. Han fjernede igen sin hånd, og rynkede mine bryn. Hvad havde han gang i?

 

Hans hånd bevægede sig nu op min nakke, hvor han blødt placerede sit greb. ”Du skal stoppe mig, hvis jeg gør noget, du ikke vil have,” mumlede han, da hans ansigt langsomt bevægede sig tættere og tættere mod mit. Min puls steg i takt med, at hans læber nærmede sig mine. Jeg havde aldrig prøvet dette før. Jeg kæmpede mod frygten, idet hans læber fortryllede mine. I bløde bevægelser tog han føringen og lod blot mig følge hans læber. Så trak han sig væk. Jeg kunne mærke hans åndedræt mod min kind, inden han genoptog kysset. Det var rart. Jeg følte mig tryg. Kysset blev afbrudt, da vi begge løb tør for luft. Harry slog sit blik ned på sine hænder, der lå på min dyne. Så kiggede han igen op på mig.

 

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Harry havde det vist på samme måde. Stilheden lagde sig over os, og jeg lod mig selv glide ned i sengen. Mit blik vandrede over mod Harry, der også kiggede på mig. Han sendte mig et skævt smil og trak mig ind til sig. ”Hvor lang tid er det lige, vi har kendt hinanden?” spurgte han og fniste. ”To uger er det vel snart,” mumlede jeg og deltog i hans fnisen. ”Og alligevel har du formået at forføre mig,” sagde Harry så og smilede skævt. ”Hvis jeg ikke tager helt fejl, så var det rimelig meget dig, som forførte mig.” Harry fik mig til at tie stille ved igen at lade sine læber snitte mine.

 

”Hvad er klokken?” spurgte jeg febrilsk og tog min mobil op af lommen. 21.43. Vi skulle være på hotellet om 17 minutter! Jeg for op af sengen og løb i køkkennet. ”Festen er slut, venner. Vi skal have ryddet op!” Et langtrukkent suk vandrede blandt mine gæster, der dog adlød min ordre. Harry kom listende bag mig. ”Det var da en lang toilettur,” råbte Connor og blinkede til Harry, der blot rullede med øjnene. Små fem minutter senere så lejligheden ud, som da vi kom. Alle flasker – både tomme og fulde – var blevet smidt ud, så næste gang min far kommer til Paris, var der altså ingen spor efter vores lille hyggefest. Heldigvis.

 

Det var på dette tidspunkt, at jeg virkelig måtte tage mig sammen. På trods af, at mine tanker stadig lå oppe på mit værelse med Harry ved sin side, så skulle jeg alligevel have fat i tre taxaer, så vi alle kunne komme tilbage på hotellet i en fart.

 

Sarahs naturtalent for at præge taxaer skaffede og til at starte med kun én taxa, hvor Connor, Grace, Molly og Daniel blev sat i. Harry havde held med at få den næste taxa. Her var der plads til Sarah, George, Harry og jeg. George var hurtig til at tage forsædet, og jeg var derfor tvunget til at sidde mellem Harry og Sarah. George forklarede chaufføren, hvor vi skulle hen, og jeg må indrømme, at var ret imponeret over hans fransk kundskaber. Det havde jeg alligevel ikke forventet fra en rigtig drengerøv som George.

 

”Nogen der ved, hvad vi skal i morgen?” spurgte jeg for at bryde den akavede tavshed, der havde lagt sig over os. ”Vi skal på Louvre,” mumlede Sarah kort. Det var tydeligt, at Sarah ikke gad at snakke. Måske var det på grund af Harrys tilstedeværelse. Jeg huskede nu, hvor ivrig jeg var efter at vide, hvad der lå til grund for deres had for hinanden. Eller… Sarahs had til Harry.

 

I de få uger jeg havde været sammen med disse mennesker, havde jeg ikke fået svar på nogle af mine spørgsmål. Jeg var klar over, at det overhovedet ikke vedkom mig, hvad der var sket på skolen, før jeg kom til den, men jeg kunne alligevel ikke styre min nysgerrighed. Alligevel var jeg kommet frem til en del:

 

Sarah kan ikke lide Harry. Lily er vild med Harry. Harry er umiddelbart ikke vild med hende, men som han selv siger, er det en lang og kompliceret historie. Måske er der en, der har begået selvmord, men hvor det passer ind i historien, kan jeg ikke lige svare på. Og så er der en Isabel, som folk ikke har lyst til at snakke om.

Det var ikke til at finde hoved og hale i.

Jeg tog fat i Harrys arm og kiggede på hans ur. 22.03. Vi var allerede for sent på den, og jeg turde ikke tænke på, hvad der ville ske, når vi nåede til hotellet. Var Veronica og Magennis allerede gået i seng? Ville de sidde oppe og vente på os? Ville det være muligt at snige os forbi dem ubemærket?

 

Jeg sukkede og kiggede ud af vinduet. Den smukkeste by susede forbi mine øjne og efterlod kun lysindtrykket fra bilerne på gaden.

 

”Hvor siger vi, vi har været henne?” spurgte jeg og kunne mærke, at Sarah trak på skuldrene. ”Vi siger bare sandheden,” sagde Harry kort, hvilket fik mig til at rynke brynene. ”Vi siger bare, at vi har været i din fars lejlighed og at vi mistede fornemmelsen af tiden, men at vi skyndte os hjem, så snart vi opdagede, hvad klokken var.” Måske havde Harry fat i noget. Det var nok en god idé ikke at rode sig ud i alle mulige komplicerede løgnehistorier. Så hellere holde os til en forgyldt virkelighed.

 

Klokken 22.16 holdt taxaen ved hotellet. Grace, Daniel, Connor og Molly var enten ikke kommet til hotellet endnu, ellers var de allerede gået indenfor. George legede i et kort sekund gentleman og ordnede regningen fra taxameteret. ”Er I klar?” spurgte jeg og lod mit blik vandre fra George til Sarah og til sidst til Harry. ”Slap nu bare af,” sagde Harry, ”det hele skal nok gå.” Og med de ord gik vi ind i lobbyen. Og gæt hvem der sad i en sofa med fire af vores klassekammerater: Veronica og Magennis. 

 

*************

Og så var der endnu et kapitel. Jeg håber I kan lide det, og jeg må desværre indrømme, at jeg endnu engang ikke har fået det kigget igennem for taste- og stavefejl. Undskylder mange gange, men tænkte at I gerne ville have et kapitel hurtigst muligt. Husk at I meget gerne må like og kommentere. Vi ses!

x Ellen Sofie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...