Between us | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2016
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Olivia Wade tog livet alt for bogstaveligt, indtil den dag, hun blev sendt på en kostskole i det sydlige England. Her finder hun hurtigt ud af, at der ingen kære mor er, når kæft, trit og retning står øverst på skemaet. Dette bliver dog først et problem, da Harry Styles, skolens slemme dreng, pludselig sætter spørgsmål ved hendes tilværelse og vender op og ned på hendes værdier. For når alt kommer til alt, handler livet så udelukkende om gode karakterer og om at gøre farmand glad?

73Likes
62Kommentarer
19927Visninger
AA

8. 7 | Touch me

Jeg forstod ikke, hvad han mente. Hvordan fik jeg Harry til at føle sig som en idiot? ”Hvad mener du?” spurgte jeg forvirret og kastede mit blik ud over smukke Paris. Han rystede på hovedet og kiggede ned i jorden. ”Ikke noget, bare glem det.” Jeg sukkede opgivende og lagde så min hånd på hans skulder. Jeg blev overrasket over mig selv. Det gjorde Harry også, det kunne jeg se på grønne øjne. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, så jeg sendte ham bare et genert smil.

 

Der var en tydelig spænding mellem os, som jeg ikke kunne ignorere. Jeg bed i min læbe og slog blikket ned i jorden. Der var noget ved Harry, der interesserede mig, og jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad det præcis var. Måske var det mystikken omkring ham; alle de spørgsmål der tændtes i mit hoved, når jeg var samen med ham. Måske var det dét faktum, at Sarah havde sagt, at jeg skulle holde mig fra ham. Måske havde det netop den modsatte effekt. Jeg havde aldrig haft det på denne måde før. Aldrig havde jeg mødt en dreng, der havde fanget min interesse som Harry havde.

 

”Hvad tænker du på?” spurgte han og fangede mit blik. Jeg rystede på hovedet og så ned igen. Han skulle ikke vide, hvad jeg tænkte på. Aldrig nogensinde. Det var der ingen, der skulle. Ikke engang Sarah.

 

Kort efter kom de andre op i tårnet. Eftersom jeg allerede havde kigget på alt, hvad der var at kigge på, satte jeg mig i en stol. Det var tydeligt, at Harry også havde fået nok af den gode udsigt, da han satte sig på armlænet. ”Hvis I keder jer, så må I altså gerne tage ned med elevatoren. Bare vent på os nede ved indgangen,” sagde Mr. Magennis og sendte os et smil. Harry kiggede på mig og sendte mig så et blik. Skal du vi ikke gøre det? Jeg nikkede og rejste mig så op.  Harry fulgte efter mig hen til køen til elevatoren. Den var ikke lang. Om to ture, så ville det være vores tur. Ventetiden føltes dog som ti år. Jeg havde lyst til at sige noget til Harry; snakke med ham. Men jeg vidste ikke, hvad det lige skulle være.

 

Endelig blev det vores tur til at blive fragtet ned. Elevatoren blev helt overfyldt, så jeg blev presset helt op af Harry. Han smilede til mig, hvilket faktisk fik mig til at slappe af i den store mængde af mennesker. Jeg kunne ikke lade være med at ryste på hovedet af mig selv. Stop, Olivia. Du har kendt drengen i en lille uge, stop.

 

Kort efter fandt jeg mig siddende på en bænk nede foran Eiffeltårnet. Harry sad ved min side på sin mobil og var tav. ”Smiiil,” sagde han og tog et billede af mig. Jeg rynkede brynene og nåede ikke at gøre yderligere, for han kastede mobilen op i mit ansigt. ”Ej,” sagde jeg utilfreds og pillede ved mit år. ”Må jeg se?” Han rakte telefonen til mig, hvilket fik mig til at sukke. ”Slet det. Det er virkelig grimt.” Harry kiggede uforstående på mig og skimtede så ned på billedet igen. ”Det er da overhovedet ikke grimt. Du er smuk.” Han sendte mig et smil, og jeg forventede et grin, der ville afsløre, at han bare sagde det for sjov. Men det kom ikke…

 

”Vent, har du aldrig fået at vide, at du er smuk?” Han kunne ikke lade være med at smile. Jeg rystede kort på hovedet og kiggede ned på mine hænder, der lå foldede i mit skød. ”Olivia, se lige på mig,” befalede han og lagde en hånd på min kind. Mit hjerte sprang et slag over, inden han vendte mit hoved, så mit blik mødte hans. ”Du er en af de smukkeste piger, jeg nogensinde har mødt.” Jeg kunne ikke lade være med at rødme. Harry lod sin hånd glide væk fra min kind, så jeg igen kunne slå mit blik mod mine hænder. Jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle gøre; sad bare helt lammet efter Harrys hud havde ramt min.

 

Heldigvis kom Sarah og resten af klassen og redede mig. ”Hvad har du lavet?” spurgte Sarah og pegede på mit ansigt, ”du er helt rød. Har du fået for meget sol?” Det fik mig bare til at rødme endnu mere. Jeg skævede over mod Harry, der blot sad med et selvtilfreds smil klistret til læberne. Han rejste sig fra bænken og gik over mod Connor og de andre drenge.

 

”Vi har lige fået at vide, at vi selv må bestemme, hvad vi nu må lave. Jeg tænker, at vi skal gå på jagt efter noget frokost,” foreslog Grace, der stod bag ved Sarah. ”Det, synes jeg, lyder til at være en god idé,” sagde Sarah så og jeg nikkede mig enig. Jeg havde brug for at komme lidt væk – se tingene i et perspektiv. Jeg havde ingen idé om, hvad der lige var foregået mellem Harry og jeg. Det eneste, jeg vidste, var, at han fik mig til at føle noget, jeg aldrig havde oplevet før.

 

Frokosten kom til at bestå af en baguette og noget pålæg. Mere orkede vi ikke.

 

Vi besluttede os for, at vi skulle ud at opleve Paris. Og med det mener jeg shopping! Vi gik en god lang tur på 45 minutter fra Eiffeltårnet til Rue Saint Honoré – den gade, hvor alle mine yndlingsbutikker lå. ”Vi skal så meget ind i Chanel. Jeg er helt vild med deres nyeste kollektion,” sagde Grace meget begejstret. Og så gik vi ind i Chanel. Både Grace, Molly og Sarah var hurtige til at finde alt muligt grej, de alle ville købe den dag, de selv blev millionære...

 

Jeg, derimod, følte ikke for at shoppe. Jeg havde så mange andre ting at tænke på. Den måde, Harrys hånd havde lagt sig på min kind. Du er en af de smukkeste piger, jeg nogensinde har mødt. Jeg rystede på hovedet. Stop, Olivia. Stop lige nu.

 

”Hvad synes du om den her?” spurgte Sarah og pegede på en taske, der hang i en montre. Jeg nikkede fraværende for at vise, at jeg godt kunne lide den. Eller… det ved jeg faktisk ikke, om jeg kunne, for jeg kiggede kun meget kort på den.

 

Kort efter forlod vi igen butikken. Vi var inde i alle butikker på hele gaden, inden vi satte os på en kantsten og slappede af i en lille stund. ”Jeg har virkelig lyst til at drikke i aften,” mumlede Molly. ”Det kunne jeg virkelig også godt,” sagde Sarah og nikkede. ”Oh my god, ja!” Grace var helt enig. ”Vi kan bare snige det ind på vores værelse,” foreslog Grace, men hun kunne godt selv høre, at det ikke var en mulighed. ”Mag og Veronica vil finde ud af det med det samme,” mumlede Sarah og sukkede. ”Måske skal vi bare finde en bar og sætte os på,” sagde Sarah. Grace og Molly rystede på hovedet. ”Jeg har altså ikke lyst til at sidde med gamle, franske mænd.” Molly rynkede næsen og sukkede.

 

”Piger,” sagde jeg så, ”hvis I vil, så har min far jo en lejlighed her i Paris, og der kan vi vel godt være.” Jeg fortrød det, lige så snart det havde forladt min mund. ”Ej, seriøst? Det ville være perfekt!” sagde Grace begejstret. ”Vi kan invitere nogle af drengene også,” foreslog Sarah og blev bakket ivrigt op af Grace og Molly. Hvis min far fandt ud af, hvad jeg havde gang i, ville han dræbe mig. Men hvad han ikke ved, har han ikke ondt af… vel?

 

”Okay, skal jeg ringe til Connor?” spurgte Sarah så og tog sin mobil op fra sin taske. Hun tastede et nummer ind og tog så mobilen op til øret. ”Hej Connor! Ja. Mig, Grace, Molly og Olivia har arrangeret lidt hygge i Olivias lejlighed i aften, og vi tænkte på, om du og nogle af drengene kunne tænke sig at være med? Ja? Fedt! Ja, bare kom så snart, I har lyst! Ja, vi sender bare adressen over besked. Okay, super! Vi ses.” Og så lagde hun på. Jeg fik besked på at sende adressen til Connors nummer, som jeg endnu ikke havde fået. Men det fik jeg så nu. Og så var vi ellers på vej mod lejligheden.

 

”Piger,” sagde jeg og stoppede op, ”der er altså ret langt derhen. Skal vi ikke bare finde en taxa? Jeg giver.” Pigerne var med på idéen. Vi havde alle knap så praktiske sko på, og hvis vi skulle gå hele vejen til Avenue de la Bourdonnais, ville vi få så mange vabler, at resten af turen ville være ødelagt.

 

Sarah fik fat på en taxa. Den pige havde talent, det måtte jeg give hende. Det var aldrig lykkedes mig at præge en taxa på egen hånd – men nu var det også flere år siden, jeg havde prøvet.

”Nous devons Avenue de la Bourdonnais,” sagde jeg til taxa chaufføren. Molly og Grace så overrasket på mig. ”Hvorfor deltager du ikke i vores fransktimer?” spurgte Grace og rystede på hovedet. Måske fordi jeg kun har været i klassen i en enkelt uge, tænkte mig.

 

Taxachaufføren troede vel, at vi var en flok forvirrede turister. Det kan man vel også godt argumentere for, at vi var – men dumme, det var vi ikke. Ikke mig i hvert fald. Jeg kendte området alt for godt til ikke at opdage, at han tog en langt længere vej, end hvad han havde behøvet. Taxameteret steg i vejret, men jeg besluttede mig for, ikke at brokke mig.

 

Da vi nåede til lejligheden blev vi sat af taxaen, og jeg betalte med mit kort. Prisen var okay i forhold til det stykke, vi havde kørt. Jeg rystede på hovedet og trykkede på på dørtelefonen for anden gang i dag. Døren til opgangen blev åbnet. Elevatoren var i brug, så vi blev enige om, at trapperne var den hurtigste mulighed.

 

”Skal vi ikke gå ned og købe nogle drikkevarer først?” spurgte Sarah og stoppede op. ”Der ligger et supermarked lige om hjørnet,” fortalte jeg, og så vendte vi om på trappen og tog turen ned igen.

 

Supermarkedet var et rigtigt supermarked. Ikke sådan et lalle-turist-lorte-kvalitets-kiosk. I kender dem sikkert, hvis I har været i en storby. Nej, dette var af god kvalitet. Jeg havde altid handlet her sammen med mor, når far var på arbejde. Det var her, vi fik vores friske morgenbrød og her, vi købte aftensmad. Jeg måtte ryste på hovedet for at skubbe minderne tilabeg i baghovedet. Jeg skulle ikke tænke på fortiden. Jeg skulle tænke på nutiden. På det der skete nu og her. Jeg var sammen med mine veninder. Nogle piger jeg havde kendt i kort tid – men også nogle piger, som jeg allerede holdt ualmindeligt meget af.

 

”Vi skal have vodka!” sagde Grace og pegede på en russisk slavevodka. ”Hvis vi skal have vodka, skal det i det mindste være god kvalitet,” mumlede jeg og smilede kærligt til Grace. Godt nok havde jeg ikke meget forstand på alkohol, da jeg ikke rigtigt havde haft fornøjelsen af at feste endnu, men kvalitet kendte jeg dog til. Sarah og Molly havde i mellemtiden indsamlet en hel kurv med sodavand, juice, cider og jeg ved ikke hvad. Lidt pynt var der også at finde i kurven.

 

Vi lagde det op på båndet, og det blev mig, der fik fornøjelsen af at betale, da jeg åbenbart var den eneste, der rent faktisk var fyldt 18. ”Vi skal nok betale dig tilbage,” lovede de alle sammen. Jeg svarede ikke; smilede bare.

 

Med klirrende poser i hænderne, ringede jeg for tredje gang på dørtelefonen. Denne gang blev vi nødt til at tage elevatoren. Jeg trykkede på 4. etage, da den akavede elevatormusik startede. Med pigerne var den dog mere sjov end akavet, som den havde været med Harry.

 

”Wow.” Molly, Grace og Sarah var imponeret over lejligheden, og jeg kunne ikke lade være med at fryde mig. Ja, den var fed. Det vidste jeg godt. Jeg elskede den.

 

”Hvis I begynder at hænge hænge pynten op, så finder jeg glas og sådan noget,” foreslog jeg. Sarah og de andre piger begyndte at pynte op, og da klokken nærmede sig de 18.00, bankede det på døren. ”De kommer nu!” udbrød Molly og klappede begejstret i sine små hænder. Jeg gik ud for at åbne døren og foran mig stod nu fire drenge: Connor, Daniel, George og… Harry. Mit hjerte sprang et slag over, da mine blå øjne mødtes hans grønne. Han sendte mig et skævt smil og fulgte så de andre drenge ind i lejligheden.

 

”Så skal vi feeeeeste!!!” udbrød Connor og holdt en flaske shots op i vejret. Mine tanker blev pludseligt afbrudt, og jeg rynkede panden af bekymring. Åh nej, Hvad havde jeg dog sat i gang? 

 

******************

Så kom der alligevel et kapitel, på trods af jeg egentlig er på ferie, hehe. Det har været et surt kapitel at skrive, så hvor høj kvaliteten er, det ved jeg ikke noget om. Men i hvert fald er det her nu. Det er ikke rettet igennem, så jeg håber, at I forstår det alligevel. Hvad tror I, der kommer til at ske mellem Harry og Olivia? 

I må meget gerne efterlade en kommentar og et like, hvis I kan lide historien <3

x Ellen Sofie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...