Between us | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2016
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Olivia Wade tog livet alt for bogstaveligt, indtil den dag, hun blev sendt på en kostskole i det sydlige England. Her finder hun hurtigt ud af, at der ingen kære mor er, når kæft, trit og retning står øverst på skemaet. Dette bliver dog først et problem, da Harry Styles, skolens slemme dreng, pludselig sætter spørgsmål ved hendes tilværelse og vender op og ned på hendes værdier. For når alt kommer til alt, handler livet så udelukkende om gode karakterer og om at gøre farmand glad?

73Likes
62Kommentarer
19927Visninger
AA

6. 5 | Breathing Paris

”Kom nu, Sarah og Olivia, vi skal afsted!” Mr. Magennis stod og og blafrerede med armene i et sølle forsøg på at få Sarah og mig til at skynde os. Det formelle var lagt på siden for en stund, og det var rart for en gangs skyld ikke at skulle reagere på Ms. Wade – for i denne uge ville jeg bare være Olivia.

 

Sarah og jeg fniste, da vi endelig kom om bord på bussen, hvor alle vores klassekammerater sad og ventede. ”Det var også på tide,” drillede Carlos og grinte af os, da vi satte os på dobbeltsædet foran ham. Til højre for os sad Grace og Molly med hver deres mobil i hånden. Lily og hendes slæng havde placeret sig bagest i bussen sammen med Harry, Connor, Daniel og George. Man kunne hele tiden høre hendes skingre stemme og hendes spidse grin. Jeg vendte mit hoved om for at se, hvad det var, der mon var så sjovt, men det skulle jeg aldrig have gjort. Mine øjne mødte med det samme Harrys, og jeg kiggede hurtigt væk igen.

 

”Hør godt efter alle sammen!” råbte Mrs. Thatcher… Veronica, ind i en megafon, ”Vi kører nu mod Stansted lufthavn, hvor vi alle vil blive tjekket ind. I vil få flere informationer, når vi er tættere på.” Veronica slukkede for megafonen og satte sig så på sit sæde ved siden af Mr. Magennis.

 

”Årrh, hvor er det spændende!” sagde Sarah og holdt ivrigt fast i min arm. Carlos stikkede hovedet ind mellem sæderne. ”Er der én, der vil bytte makker med mig?” spurgte han og hentydede sin partner til de faglige opgaver, Jasmine, der sad nede bag ved og skreg af grin sammen med Lily, Amanda, Connor og Daniel. Jeg rullede med øjnene og sank sammen i mit sæde. Hvis vi skulle høre på denne larm hele vejen til Stansted, ville jeg blive sindssyg. Heldigvis stoppede det værste af larmen efter cirka en halv time, og jeg kunne nu have en samtale med Sarah i et normalt toneleje. ”Vi skal i Chanel, og vi skal i Louis Vuitton og Dior. Det bliver fantastisk!” udbrød jeg med et kæmpe smil. Jeg blev dog afbrudt, da min mobil ringede. Paps stod der på skærmen. Jeg sukkede kort, inden jeg lagde mobilen mod mit øre. ”Hej smukke!” Min fars dybe stemme strømmede ud af mobilens højtalere. ”Nåå, så der er rigtig én, der er på vej til Paris. Jeg ringede bare lige for at sige, at jeg har overført nogle penge til din konto, så du har lidt at shoppe for.” Far gav mig altid penge, når han var udenlands. Jeg tror, han havde dårlig samvittighed og at penge kunne rode bod på det. ”Tak, far!” Vi snakkede lidt om ligegyldige ting, og da han ikke havde mere at fortælle, sluttede vi samtalen.

 

Endelig nåede vi til lufthavnen. Jeg trængte til at strække mine ben og lade mine øre slappe af efter alt den larm, der havde været i bussen. Jeg havde bare fået nok af Lilys skingre grin – hun irriterede mig, og jeg kunne ikke forklare hvorfor.

 

Mr. Magennis og Mrs. Thatcher havde fået ordnet alt praktisk med vores bagage og indtjekning og så videre, så nu var der ikke andet at gøre end at gå gennem sikkerhedskontrollen. Jeg lagde min taske på båndet og tømte den for alt elektronik. Der dannede sig langsomt en kø i sikkerhedsområdet, og det endelig blev min tur til at gå gennem metaldetektoren. Heldigvis bippede den ikke – men det gjorde den til gengæld ved Lily, som var lige efter mig. ”Oh my God!” protesterede hun, da en kvindelig security-medarbejder visiterede hende. Jeg kunne ikke lade være med at fnise over hendes reaktion. Efter nogle forskellige prøver, fik hun dog endelig lov til at fortsætte med os andre. ”Hvad glor du på, Olivia?” vrissede hun. Jeg løftede øjenbrynene og forsøgte så at gemme mit smil – dog uden nogen videre form for held.

 

”Vi mødes her igen om en time, og så går vi hen til terminalen. Så I har bare at være her til tiden,” sagde Mr. Magennis strengt. Sarah tog fat under min arm, og hende, jeg, Grace og Molly besluttede os for, at vi skulle have noget at spise. De andre piger havde slået sig ned på Starbucks, og vi blev derfor hurtigt enige om, at der skulle vi ikke være. ”Hvad med noget kinesisk?” spurgte Molly og hentydede til en lille butik, hvor man selv kunne blande sin egen blanding af asiatiske retter. ”Det kan jeg i hvert fald godt spise!” sagde jeg og de andre nikkede sig enige. Og så blev det kinesisk.

 

Men da vi kom derhen, opdagede vi at dette sted også allerede var blevet kapret af folk fra vores klasse. ”Hej piger!” sagde Connor energisk og lagde en arm rundt om Sarah. Hun rystede ham dog hurtigt væk. Harry sad på en stol bag Connor og var stille; observerede bare situationen. ”Der er plads ved vores bord,” sagde han så og rykkede en ekstra stol hen til bordet, så der var plads til alle. Pigerne og jeg udvekslede hurtigt nogle blikke; egentlig orkede vi ikke Connor, men vi var alt for sultne til at finde et andet sted.

 

”Sarah,” sagde Harry koldt, da hun satte sig. ”Harry.” Sarah gengældte den kolde tone og rullede med øjnene. Så lagde Harry sine øjne på mig – endnu engang lige præcis samtidig med, at jeg kiggede på ham.

 

Damn.

 

Han blev nødt til at lade være med det.

 

Vi fik købt vores mad, og en småsnakken mellem de forskellige ved bordet opstod så småt. Jeg koncentrerede mig dog fuldt ud om mit måltid. ”Glæder du dig?”  spurgte Harry og sugede en nudel ind i munden. Jeg bed mig i læben og kiggede ned på mine indbagte rejer. ”Hvem glæder sig ikke til Paris?” At svare et spørgsmål med et nyt spørgsmål var noget, jeg tit tog mig selv i at gøre. Harry trak på smilebåndet. ”Hvor mange gange har du været Paris?” spurgte han så. Jeg tøvede kort. ”Min far har en lejlighed dernede, så vi har tit været i Paris. Men det er ved at være længe siden, for han har haft meget travlt de sidste par år.” Harry nikkede forstående. ”Hvad laver din far?”

”Han har et firma, som producerer alt muligt elektronik og sælger det,” fortalte jeg og kiggede ned på mine nudler. ”Hvad med dine forældre?” spurgte jeg så, Harry sukkede. ”Min mor laver TV. Det kan være, du har set hende på morgen-TV. The AM show. Hun er vært sammen med John Barrowman.”

”Nej, seriøst? Er det din mor? Anne Twist?” Harry nikkede og kiggede over på Daniel, Geoge, Connor og pigerne. De sad alle og fulgte med i vores samtale. ”Nu ved du, hvorfor vi er venner med ham, på trods han er en idiot,” sagde Connor med et skævt smil og lagde armen om Harry, ”han er en direkte billet til alle stjernerne.” Harry rullede med øjnene og kiggede på sit ur. ”Vi burde begynde at gå hen mod de andre.” Det fik en kædereaktion sat i gang, der til sidst resulterede i, at vi alle var på vej mod resten af vores klassekammerater.

 

”Okay, guys! Når jeg råber jeres navn, kommer I op til mig og henter jeres boarding pass. Der står, hvilken plads I skal sidde på, og det er altså ikke tilladt at skifte pladser, da vi gerne vil vide, hvor de forskellige sidder henne,” meddelte Mrs. Thatcher og begyndte at dele billetter ud. ”Olivia Wade,” sagde hun på et tidspunkt, hvilket fik mig til at bevæge min krop op for at hente passet. På vej ned stødte jeg ind i Lily med skulderen, og på trods af, at jeg godt nok var rigtig irriteret på hende, var det faktisk ikke med vilje. ”Det må du altså meget undskylde,” mumlede jeg, men fik intet svar. Hun kiggede blot koldt på mig og fortsatte med at snakke med sine veninder.

 

Efter at have ventet i terminalen i mere end en halv time, sad jeg endelig på min plads ved vinduet på femte række. Ved siden af mig var der endnu tomt. Men så stoppede Lily op ud for min række og begyndte at ligge sin håndbagage op på hylden over mig. Da det gik op for hende, hvem hun skulle sidde ved siden af, udstødte hun et irriteret suk. ”Perfekt,” sagde hun ironisk og satte sig ned ved siden af mig.

 

Nu manglede vi bare den sidste. Og gæt, hvem proppede sin bagage op på samme hylde som Lily: Harry.

 

Jeg holdt et grin inde; kunne ikke lade være med at finde situationen en smule mere komisk, end jeg egentlig burde. ”Hej Harry,” sagde Lily og blinkede et par gange mere end nødvendigt. Han sendte hende et halvhjertet smil og satte sig så ned på sædet. Flyet lettede, og jeg forsøgte forgæves at ignorere Lilys høje musik i høretelefonerne. ”Er dine forældre skilt?” spurgte Harry pludselig hen over Lily. ”Nej, hvorfor tror du det?” spurgte jeg og vendte mit hoved hen mod ham. ”Fordi du ikke omtalte din mor tidligere, så det kunne godt være, at det var skilt.” Jeg sukkede. Ja, bare det var så enkelt. ”Min mor er død,” sagde jeg kort og kiggede ned på mine foldede hænder. Harry blev tavs. ”Det er jeg ked af,” sagde han så, hvilket fik Lily til at hive høretelefonerne ud. ”Kan I ikke lade være med at snakke? Jeg kan ikke høre, hvad jeg selv tænker,” sagde hun hårdt. Måske skulle du starte med at skrue din egen musik ned, tænkte jeg men tav så.

 

Inden længe var Lily faldt i søvn med sit hoved hvilende på Harrys skulder. Han trak vejret dybt og lænede sig tilbage i sit sæde. ”Er I kærester?” spurgte jeg, på trods af, at jeg allerede kendte svaret: Nej, men de var meget tæt på at blive det – ifølge Lily. Harry rystede stille på hovedet. ”Nej. Det er en lang og kompliceret historie,” sagde han undskyldende. Jeg tøvede kort; overvejede mit næste trick. ”Jeg har tid,” og så snart ordene havde forladt min mund, fortrød jeg straks. Heldigvis reddede piloten mig. ”Kære passagerer, I bedes hermed spænde jeres sikkerhedsseler og slukke for alt elektronisk udstyr. Vi gør klar til landing og skulle gerne være i Charles de Gaulle lufthavn om små ti minutter.” Jeg smilede over tilfældighedernes gang. ”… eller ikke.” Harry smilede og løftede Lilys hoved fra sin skulder. ”Vi er i Paris lige om lidt,” sagde han så. Lily strakte sine arme over i mit ansigt, hvilket fik mig til at sukke. Hendes facon irriterede mig ufatteligt.

 

”Du skal slukke din mobil,” sagde jeg til hende, hvilket fik hende til at kigge chokeret på mig. ”Undskyld, hvem er det nu lige, du tror, du er?” spurgte hun, hvilket fik mig til at tabe mundvigen. Hvad sagde hun lige?

”Lily.” Harrys stemme var advarende, hvilket fik Lily til at sukke irriteret. ”Piloten bad alle om at slukke deres elektroniske udstyr.” Lily sendte et kort smil til Harry og holdt så sluk-knappen på sin mobil inde.  

 

Piloten havde ret: Små ti minutter efter var hele flyet i færd med at klappe over pilotens uovertræffelige evner til sit job. Harry og Lily var langsomme om at rejse sig fra sæderne, men det gjorde mig ikke noget, for det passede perfekt med, at jeg stødte ind i Sarah på gangen.

 

Thank God.

 

”Hvad nu?” spurgte hun forundret og fulgte køen ud af flyet. ”Jeg har bare lige brugt halvanden time sammen med Harry og Lily. Dejligt par, det må man give dem.” Den ironiske undertone var ikke til at misforstå. Sarah klukkede, og da vi endelig kom ud i den friske luft, stoppede jeg kort op. Jeg kunne sagtens genkende lufthavnen efter at have været her så mange gange. Den ikoniske arkitektur var ikke til at glemme. Jeg trak den parisiske luft ned i mine lunger og lod den cirkulere rundt i mit system. Nu var jeg endelig tilbage i min yndlings by; Jeg var i Paris.

*********************

Hej venner! Så er der igen et kapitel ;))) Efterlad gerne en kommentar og måske et like, hvis I kan lide mine skriverier <3 

x Ellen Sofie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...