Between us | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2016
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Olivia Wade tog livet alt for bogstaveligt, indtil den dag, hun blev sendt på en kostskole i det sydlige England. Her finder hun hurtigt ud af, at der ingen kære mor er, når kæft, trit og retning står øverst på skemaet. Dette bliver dog først et problem, da Harry Styles, skolens slemme dreng, pludselig sætter spørgsmål ved hendes tilværelse og vender op og ned på hendes værdier. For når alt kommer til alt, handler livet så udelukkende om gode karakterer og om at gøre farmand glad?

73Likes
62Kommentarer
19876Visninger
AA

4. 3 | Talkin' about Paris

Jeg fik aldrig noget svar på mit spørgsmål.

 

På en eller anden måde lykkedes det Sarah at lave emneskift, uden at jeg lagde mærke til det i situationen. Og nu, hvor jeg burde tænke på verber og essays i engelsk, kunne jeg ikke andet end tænke på det spørgsmål. Jeg ved, at jeg havde ramt rigtigt, og på trods af, at det i bund og grund ikke ragede mig, gibbede det alligevel i mig: Jeg havde brug for et svar.

 

”Nu tager vi jo til Paris her på søndag,” sagde Mr. Magennis og rejste sig fra sin stol. ”Og nu har I jo allerede undersøgt, hvad vi som klasse kan lave i Paris. Det håber jeg i hver fald, I har gjort, for det var jo sådan set jeres lektie.” Mr. Magennis gik i en linje frem og tilbage i lokalet. ”Når vi kommer til Paris, kan I godt forvente, at der vil være nogle faglige opgaver, I skal løse, før I kan få lov til at få fritid.” Et langtrukkent suk gled gennem klassen. ”Derfor deler vi jer nu ind i grupper, så I har en fast makker at arbejde sammen med. Vi gør det på den måde, at alle drengene hver trækker en seddel med et pigenavn på. Så er der ikke nogen, der kan brokke sig. Vi starter med Mr. Wright.” Connor rejste sig op fra sin stol i hjørnet ved siden af Sarah. Med lange skridt træskede han op mod Mr. Magennis og tog en seddel fra kateteret. ”Yang,” læste han højt og gik så ned på sin plads igen. Så blev det Carlos’ tur. Det tog ham noget tid at vælge et sølle stykke papir. Jeg håbede inderligt på, at det ville være mit navn, der stod på sedlen. Carlos var helt klart den dreng, jeg kom allerbedst ud af det med – men på den anden side; han var også en af de eneste, jeg rent faktisk havde haft en ordentlig samtale med.

 

”Jasmine.” Damn.

 

Carlos fik et smil på læberne, før han igen gik ned på sin plads ved siden af mig. Efter et par andre drenge, hvis navne endnu ikke sad fast, blev det Harrys tur. Tusind tanker løb gennem mit hoved, da han gik op mod kateteret. Bare han ikke trækker mig. Men måske alligevel… Nej. Stop dig selv, Olivia.

 

Han tænkte ikke over, hvilken seddel han skulle vælge; tog bare den første, hans øje landende på. Han åbnede den op. Olivia, rolig nu. Der er så mange andre piger i klassen, selvfølgelig trækker han ikke di- ”Olivia.”

 

Hans blik fangede mit, og et smørret smil gled over hans læber. Jeg er sikker på, det var en reaktion til frygten i mine øjne. Den kunne nemt fornemmes.

 

Resten af klassen blev delt ind i par. Sarah kom i gruppe med en Neil – en af de mange drenge, jeg ikke havde lagt mærke til.

 

”Okay. Nu til dagens opgave: Alle grupper skal lave hver deres bud på, hvordan vi skal bruge vores tid i Paris. Altså en plan over ugen – hvilke seværdigheder skal vi se, hvilke museer skal vi besøge? Måske kan I også finde nogle gode spisesteder, hvis I er hurtigt færdige. I skal aflevere planen i morgen, så jeg og Veronica har tid til at lave den endelige plan. I må sidde her, I må sidde på jeres værelse – hvad end der passer jer bedst. Og nu må I gerne gå i gang.” Mr. Magennis lænede sig tilbage i sin stol, da alle rejste sig op og fandt deres makker. Jeg blev siddende på min plads og spekulerede over, hvem Veronica mon kunne være. Havde jeg mødt hende? Mon det var vores fransk lærer, der i virkeligheden hed Veronica? Mrs. Thatcher kunne godt ligne en Veronica.

 

Min tankestrøm blev afbrudt, da Harry satte sig på kanten af mit bord og krydsede armene. ”Nå,” sagde han ligegyldigt, ”hvor skal vi sætte os henne?” Jeg trak flygtigt på skuldrende. ”Skal vi ikke sætte os på mit værelse?” spurgte han så og fangede mine øjne. Jeg nikkede kort og rejste mig så fra min stol. Harry forlod klasselokalet med mig i hælende. Nu var vi igen ude på de lange korridorer. Han satte farten ned, så vi nu gik ved siden af hinanden. En følelse af deja-vu sad fast i mit sind, og det var umuligt at ryste den på på trods af mit ihærdige forsøg. ”Hey Olivia!” Jeg vendte mig om og så Sarah komme løbende. ”Er det i orden, hvis vi sidder på vores værelse?” Hendes smukke, brune øjne kiggede direkte ind i mine. ”Selvfølgelig, gør I bare det.” Hendes smil voksede; hun blottede sit perfekte sæt af hvide tænder. ”Taaak, du er den bedste.” Hun sendte Harry et iskoldt blik og vendte så om på hælen, inden hun igen forsvandt.

 

Før jeg havde set mig om, stod jeg midt på Harrys værelse. Her var lyst og på den ene seng lå en guitar. ”Spiller du?” spurgte jeg og pegede på brune kasse. Han nikkede, tog guitaren i favnen og spillede så et par akkorder. Jeg kunne ikke lade være med at fnise.

 

”Hvem bor her ellers?” spurgte jeg og kiggede mig om. Det lignede meget mit og Sarahs – alligevel var her en helt anden stemning. ”Connor,” sagde han kort og trak sin computer frem, gik op af trapperne op til forhøjningen, hvor der ligesom på vores værelse stod et bord, der nok var beregnet til at læse lektier ved.

 

”Hvordan er det at bo sammen med Sarah?” spurgte Harry, da jeg satte mig ned over for ham. ”Det er skønt. Hun er rigtig sød,” smilede jeg. Han nikkede. ”Så du kan godt lide hende?” spurgte han så. Jeg drejede hovedet undrende. ”Ja. Det kan du måske ikke?” Han lo. ”Det er nok nærmere hende, der ikke kan lide mig.”

 

”Hvorfor ikke?” Han sukkede og lænede sig tilbage i sin stol. ”Det er en lang historie, Olivia.” Jeg nikkede og besluttede mig for, at jeg ikke ville spørge yderligere ind til det. Hvis det ragede mig, havde han fortalt mig det.

 

En lettere akavet stilhed lagde sig over os, mens vi hver især googlede os til seværdigheder i Paris.

 

”Vi er enige om, at Eiffeltårnet helt klart skal være på vores liste, ikke sandt?” spurgte jeg i et desperat forsøg på at bryde tavsheden. Harry nikkede. ”Og vi skal også på Louvre,” sagde han så. Nu var det min tur til at nikke. ”Vi skal også til Montmatre,” sagde jeg. Denne gang nikkede Harry ikke, og jeg kunne ikke lade være med at blive en smule nervøs for, at han ikke kunne lide mit forslag. ”Hvad er det?” spurgte han så, heldigvis. Lettelsen løb gennem mine blodbaner. ”Det er et virkelig dejligt område, hvor der sidder malere ude på vejen og maler turisterne. Der er også en flot kirke og en dejlig stemning. Det er sådan et sted, man bare skal hen, når man besøger Paris,” forklarede jeg, mens Harrys smil voksede. Til sidst nikkede han og skrev det på sin liste.

 

Sådan blev vi ved den næste halve time; komme med forslag til, hvad vi skulle foretage os i Paris, og til sidst havde vi en plan over, hvad vi syntes, vi skulle bruge vores tid på. Blandt de udvalgte var der Disneyland, Notre Dame, Versailles og mange andre.

 

Da vi igen begyndte at gå tilbage mod klassen, var jeg lettet. Meget lettet. Harry havde været flink mod mig, og jeg havde følt mig tilpas i hans selskab. Så tilpas som jeg nu kunne være efter at have kendt drengen i to dage.

 

Da vi kom tilbage i klassen, lagde Harry vores plan foran Mr. Magennis på hans kontor. Han tog den i hånden, skimtede den kort og smilede så. ”Godt arbejde, I to.” Harry fangede kort mit blik, inden jeg så ned og satte mig tilbage på min plads ved Carlos. ”Er du okay?” spurgte Sarah der i mellem tiden havde stillet sig foran mit bord. ”Ja, hvorfor skulle jeg ikke være det?” Jeg kiggede kort hen på Harry, der tydeligvis forsøgte at overhøre vores samtale. ”Ikke for noget,” hviskede hun så og gik tilbage til sin plads ved siden af Connor.

 

Timen sluttede kort efter. Og det samme med skoledagen. Vejret var dejligt, så jeg, Sarah, Grace og Molly besluttede os for, at vi skulle ud på stranden – som skolen lå lige ud til.

 

Vandet var koldt, men det var dejligt at blive afkølet efter en hel dag i uniform. Vi plaskede på hinanden, indtil vi alle blev trætte og allermest bare havde lyst til at slappe af. Så så jeg mit snit:

”Hvorfor kan du ikke lide Harry, Sarah?” spurgte jeg. Sarah åbnede øjnene. Hendes blik blev koldt. ”Det er en lang historie, Olivia. Jeg har ikke rigtig lyst til at snakke om det. Har han da sagt noget?” Jeg rystede på hovedet og sukkede; gav op. Måske måtte jeg bare acceptere, at der var foregået ting på denne skole, som jeg aldrig ville få noget at vide om.

 

Vi blev afbrudt, da en gruppe af drengene kom ud på stranden. Jeg kunne på afstand ikke se, hvem det var, men så blev der sagt: ”I ser godt ud, piger!”

 

Connor.

 

På trods af at jeg kun havde kendt drengen i to dage, havde jeg allerede en fornemmelse af, hvilken type, han var. Bag sig havde han en gruppe af drenge. Den enes grønne øjne var svære at tage fejl af: Harry.

 

”Smut, Connor!” råbte Grace og plaskede med vand ind mod drengene, på trods af hun ingen chance havde for at ramme dem. Connor, Daniel og George var flade af grin. Men så hviskede Harry et eller andet til dem – og så stoppede de.

 

”Piger, skal vi ikke gå op? Jeg gider ikke det her,” sagde Molly og sukkede. Vi blev alle enige om, at det var tid til at komme op af vandet. Drengene stod ved vores håndklæder, og det var svært at få fat i dem. Det var ubehageligt, for Connor og resten af drengenes øjne var overalt på vores våde kroppe. ”Connor!” udbrød jeg chokeret, da han tydeligvis kiggede på mine bryster. Jeg trak håndklædet omkring min kolde krop og fulgte efter pigerne ind på vores gang. På vejen mødte vi rektor Finnich. ”Nå piger, var det koldt?” spurgte hun med et smil på læberne. ”Ja, det var dejligt!” sagde Grace og returnerede smilet. Så tog Mrs. Finnich fat i min arm: ”Kommer du lige forbi mit kontor i morgen tidlig, Olivia? Der er lige noget, vi to skal snakke om.” Jeg nikkede kort og skyndte mig så efter de andre piger. Det kolde vand blev pludselig koldere, da det løb ned ad min ryg. Havde jeg mon gjort noget forkert?

******************
Heeeey, så er der igen et kapitel til jer! Jeg håber I kan lide det - i så fald må I meget gerne give historien et like. I er også meget velkommen til at skrive en lille kommentar med jeres tanker om historien <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...