Between us | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2016
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Olivia Wade tog livet alt for bogstaveligt, indtil den dag, hun blev sendt på en kostskole i det sydlige England. Her finder hun hurtigt ud af, at der ingen kære mor er, når kæft, trit og retning står øverst på skemaet. Dette bliver dog først et problem, da Harry Styles, skolens slemme dreng, pludselig sætter spørgsmål ved hendes tilværelse og vender op og ned på hendes værdier. For når alt kommer til alt, handler livet så udelukkende om gode karakterer og om at gøre farmand glad?

73Likes
62Kommentarer
19912Visninger
AA

11. 10 | Trouble

Jeg vågnede, da alarmen på min mobil gik af. Jeg skimmede kort på displayet: 5.30 var klokken. Sarah vågnede også. ”Jeg orker det ikke,” mumlede hun. Jeg rejste mig fra min seng og gik ud på toilettet for at tænde for vandet. Jeg klædte mig af, og da vandet var varmt nok, steg jeg ind i det. Jeg vaskede min ømme krop over det hele – alle de steder, hvor Harry havde rørt mig. Åh, Harry. Jeg kunne ikke lad være med at smile. Han fik mig til at føle mig godt tilpas.

 

Jeg steg ud af bruseren, da jeg havde vasket mit hår. Så tog jeg det tøj på, som jeg havde lagt fem i går aftes. En denim nederdel med en grå T-shirt samt et sort bælte. Jeg havde også sørget for, at jeg kunne få en halskæde på, bare for at spice det hele lidt op. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Overraskende nok så jeg ikke så træt ud, som jeg havde forventet. Men så jeg dem: to små, lilla mærker på min hals. Meget lilla mærker. Var det mon Harry, der havde lavet dem i går? Jeg sukkede. Sådan her kunne jeg jo ikke gå ud!

 

Jeg forsøgte at skjule dem for Sarah, da jeg gik ind på værelset for at finde min make-up. Selvfølgelig havde jeg gemt den længst nede i kufferten, fordi jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke skulle have noget på i dag. Jeg tog pungen med mig ud på toilettet. Hvordan skulle jeg gøre dette? Foundation. Jeg tog min foundation og trykkede en lille smule ud på fingeren og forsøgte så at dække mærkerne. Men det lykkedes ikke. Så måtte jeg have fat i concealeren. Det blev bedre end med foundation, men stadig ikke helt godt nok. Hmm. Jeg pakkede makeuppen sammen og lagde den tilbage i kufferten. ”Hvad laver du?” spurgte Sarah og satte sig op i sin seng. ”Jeg gør mig bare klar,” mumlede jeg ligegyldigt. Så åbnede jeg min kuffert og lagde pungen tilbage på plads. Her fik jeg øje på et lille silketørklæde, jeg havde pakket tidligere. Perfekt! Jeg tog det op, snoede det og bandt det så rundt om min hals. Så skimtede jeg kort ind i spejlet, der hang på vores væg på værelset. Mærkerne var ikke til at se.

 

Sarah var begyndt at gøre sig klar, og da klokken blev 6.01, var vi på vej ned til morgenmaden. Jeg tror ikke, at morgenmaden normalt var klar så tidligt. Magennis og Veronica måtte have lavet en eller anden speciel aftale med kokken. Molly, Grace, Connor, Daniel, George og Harry var allerede kommet herned, og de havde alle sat sig rundt omkring i restauranten. Jeg fangede Harrys blik. Han sendte mig et lille smil, inden jeg nedslog mig ved siden af Molly i den anden ende af restauranten. ”Det er altså virkelig nederen, det her,” sagde hun og tog en bid af sin croissant. Jeg nikkede mig enig. ”Jeg ville så gerne have været på Louvre i dag,” sagde Grace. ”Jeg er bare bange for, hvad min far siger, når han finder ud af, at vi festede i hans lejlighed,” mumlede jeg, inden jeg rejste mig og satte kursen mod buffeten.

 

Det blev ikke til andet end en simpel croissant. Måske burde jeg smage alle de forskellige valgmuligheder, nu hvor det var min sidste morgen her – men jeg havde simpelthen ikke appetitten til det.

 

Da alle var færdige med at spise, kom Veronica og Magennis ned til os. ”Vi går ud fra, at I unge mennesker godt selv kan finde ud af at tjekke ind i en lufthavn,” sagde Magennis med et blink i øjet. Det var rart at se, at den morsomme Magennis var tilbage. At han ikke var sur på os for alvor. ”Jeg ville være bekymret, hvis vi piger ikke var med,” sagde Sarah, hvilket fik Veronica til at grine. ”Vi har bestilt taxaer til jer, og de skulle meget gerne være her lige om lidt.” Magennis delte rejsepapirer ud til hver enkel af os, og så satte han og Veronica sig ind for at spise morgenmad.

 

Der gik ikke lang tid, før vores andre klassekammerater begyndte at komme ned til morgenmaden. ”Åhhh, Harry, skal I allerede afsted?” Lily stillede sig i midten af alle. Harry nikkede kort. ”Det er altså virkelig træls. Det bliver slet ikke det samme, når I ikke er her… når du, ikke er her.” Hun lagde en arm på Harrys bryst. Jeg blev overrasket over mig selv; det generede mig. Det stikkede i maven. Jeg sank en klump, der havde dannet sig i min hals.

 

Harry smilede kort, inden Lily lagde sine arme rundt om ham. Han deltog i krammet, og jeg tog mig selv i at kigge væk. ”Taxaerne er her,” udbrød Sarah, ”heldigvis.” Lily rev sig væk fra Harry og gav ham et kys på kinden.

 

”Vi kører sammen, piger,” sagde jeg hurtigt og lagde min bagage ind i bilen. Sarah, Molly og Grace fulgte mit eksempel, og inden længe var vi afsted mod lufthavnen. ”Olivia,” sagde Sarah, der sad i midten af taxaen på bagsædet ved siden af mig. ”Hvem var inde på vores værelse i går?”

 

”Ingen,” sagde jeg hurtigt, ”det har jeg allerede sagt.”

 

”Jeg var ellers så sikker på, at jeg så en gå ud af døren.”

 

”Det må have været noget, du har drømt,” sagde jeg. Sarah nikkede. Jeg sank en klump, som jeg åbenbart have haft i halsen. Jeg havde det dårligt over, at jeg ikke fortalte Sarah om, hvad Harry og jeg havde lavet. På trods af, at vi kun havde kendt hinanden i meget kort tid, var hun det tætteste jeg nogensinde havde haft på en bedste veninde. Og bedste veninder deler sådan noget med hinanden. Men på den anden side, så var jeg også klar over, at hun ikke kunne fordrage Harry. Hun havde ligefrem advaret mig om ham – et råd jeg måske skulle have lyttet til. For sådan noget gør man også, når man er bedste veninder.

 

Taxaen stoppede ved lufthavnen. Han var åbenbart forudbetalt, og vi skulle derfor ikke gøre andet, end at tage vores kufferter fra bagagerummet. Drengene kom trillende ind på taxaholdepladsen få minutter efter og fik således også deres bagage ud fra bilen. Vi gik i samlet flok hen mod indgangen til lufthavnen.

 

”Hvad nu hvis vi ikke kan finde ud af det?” spurgte Molly og gøs. ”Bare rolig,” sagde jeg, ”jeg har fløjet herfra mange gange før.” Jeg styrede gruppen over mod indtjekningsstederne. En venlig ældre kvinde tog imod bagagen og gav os vores boarding cards. Så blev vi sendt mod security. Vi sendte hver især vores ting gennem kontrollen. Bare standard, I ved. Der var ingen problemerne med scannerne, da jeg gik gennem. Og det samme gjaldt størstedelen af mine klassekammerater. Men så blev det Harrys tur. Han var den sidste, og selvfølgelig blinkede lamperne, da han gik igennem. Det var en tydeligt irriteret Harry Styles, der stillede sig med armene ud i vejret, så en tyk mand med plastikhandsker kunne mærke på hans krop; om han skulle have gemt noget ulovligt på sig. Manden startede med armene; lod sine hænder glide op af musklerne for til sidst at nå op til skuldrene. Harrys armhuler blev undersøgt nøje, inden mandens lod sine hænder køre ind mod det muskuløse bryst. Også maven og ryggen blev tjekket. Han førte sine hænder om på Harrys røv, hvilket tydeligt generede ham. Manden undgik skridtet og tog i stedet en håndholdt scanner frem, som han førte over Harrys private dele. Denne scanner tjekkede han også Harrys ben med samt hans sko, og det var her, der kom et udfald. ”Hvis du lige prøver at tage dine sko af og så gå gennem scanneren igen,” sagde manden på gebrokkent engelsk. Harry adlød og stillede sine sko. Så gik han igen gennem scanneren, og her blinkede lygterne ikke. Fedt! Så kunne vi endelig komme videre.

 

”Vi skal shoppe her, nu hvor vi ikke fik muligheden i selve Paris,” konkluderede Grace. De andre piger var enige, og selv drengene var med på idéen. ”Jeg skal lige på toilettet,” sagde jeg, ”men jeg finder jer bare inde i butikken, når jeg har ordnet det, okay?” Sarah nikkede. ”Jeg går med. Jeg skal også på toilettet,” sagde Harry. Jeg kiggede på ham, og han sendte mig et blink med det ene øje, som jeg ikke helt forstod, hvad betød. Jeg begyndte at gå. Harry var hurtig til at indhente mig. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige. Hvad nu hvis han overhovedet ikke havde den samme oplevelse af i går, som jeg havde? Hvad nu, hvis det bare var… ligegyldigt for ham?

 

”Hvad tænker du på?” spurgte han, da jeg begyndte at kunne se skiltet til toiletterne. ”Ikke noget specielt,” mumlede jeg og fortsatte bare min gang. Harry hev i mit håndled, hvilket fik mig til at stoppe. Han kiggede sig omkring og kyssede mig så kort. ”Var det for meget i går?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet. ”Men Sarah bliver sur, hvis hun finder ud af det.” Harry rynkede sine bryn. ”Det gør Lily også.” Lily. Hvad gik det egentlig ud på? ”Hvorfor render du rundt sammen med mig, når I har noget?” spurgte jeg. Harry trak på skuldrene. ”Vi har ikke noget. Måske er hun forelsket i mig, men jeg gengælder ikke de følelser. Så det skal du ikke være bekymret over.”

 

”Det er jeg heller ikke,” mumlede jeg. Men det passede måske ikke helt. Hvem ved? Ikke mig i hvert fald.

 

”Du ser godt ud, du er sød. Du synes, jeg ser godt ud, du synes jeg er sød. Det er naturligt, det vi har gang i,” sagde Harry og lagde en hånd på min ryg. ”Hvordan ved du, at jeg synes, du ser godt ud?” spurgte jeg. Harry fik et smørret smil på læberne. ”Du kigger hele tiden på mig.” Jeg kunne mærke varmen stige i mine kinder, der sikkert havde en rosa farve lige nu.

 

”Men vi må ikke, Harry. Mrs. Finnich har gjort det meget klart over for mig, at man ikke må være sammen, pige og dreng, på denne måde. Og Sarah bliver så sur, hvis hun finder ud af det.  Plus: vi er allerede i nok problemer,” sagde jeg lettere bedrøvet. ”Der er ikke nogen, der behøver at vide det,” sagde han så.

 

”Hvad mener du?” spurgte jeg. ”Jeg ved det ikke. Vi tager det bare, som det kommer, okay?” Harry fjernede sin hånd fra min ryg. Jeg nikkede kort. Min toilettrang var blevet værre på de sidste minutter, og jeg satte derfor retningen mod toilettet. ”Hvad skal du?” spurgte Harry forvirret. ”På toilettet. Skulle du ikke også det?” Han rystede på hovedet. ”Jeg gik bare med, fordi jeg ville gøre det her.” Harry kyssede mig igen. Denne gang mere inderligt end før. Jeg trak mig dog efter få sekunder. ”Jeg skal virkelig på toilettet,” fniste jeg. Harry lod mig komme fri fra hans tag, så jeg kunne komme ud for at lette trykket.

 

***

Stansted lufthavn er en lille lufthavn. Vi var derfor så heldige, at vi hurtigt kunne finde vores bagage og komme væk. Bussen med Alexander colleges logo holdt og ventede på os udenfor. Det var den samme bus, som der havde fragtet hele vores klasse hen til lufthavnen, så der var derfor rigeligt med plads. Jeg satte mig alene på et dobbeltsæde over for Sarah, bag ved Molly og tæt på Grace. Drengene placerede sig bagest i bussen, og så kørte vi ellers afsted mod skolen. Vejret var dårligt. Det regnede. Men hvad kunne man ellers forvente i Woodbridge – en by i England, hvor vejret altid er skidt. Næsten altid, i hvert fald.

 

I horisonten kunne man se skolen komme tættere og tættere på. Dens høje tårne mindede utrolig meget om Hogwarts på afstand, og det kunne jeg ikke lade være med at more mig over. Vi nærmede os hurtigt skolen, og før jeg havde set mig om, stoppede bussen. Regnen var ikke holdt op endnu, og vi plaskede rundt i gruset, da vi steg ud af bussen. Jeg gik om for at få min kuffert fra bagagerummet – men det nåede jeg ikke, før jeg blev mødt af en hel hær af voksne. I midten stod Mrs. Finnich. Hun så ikke glad ud. Og ved siden af hende stod den person, jeg allermindst havde forventet her…

 

”Hej far.”

 

Fuck.  

 

 

*************

Hey venner! Så fik I igen et kapitel. Jeg håber, I kan lide det, og husk, at I som altid meget gerne må efter lade en kommentar og et like, så bliver jeg rigtig glad <3

x Ellen Sofie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...