Between us | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2016
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Olivia Wade tog livet alt for bogstaveligt, indtil den dag, hun blev sendt på en kostskole i det sydlige England. Her finder hun hurtigt ud af, at der ingen kære mor er, når kæft, trit og retning står øverst på skemaet. Dette bliver dog først et problem, da Harry Styles, skolens slemme dreng, pludselig sætter spørgsmål ved hendes tilværelse og vender op og ned på hendes værdier. For når alt kommer til alt, handler livet så udelukkende om gode karakterer og om at gøre farmand glad?

73Likes
62Kommentarer
19926Visninger
AA

2. 1 | Bad news

”Vi ses, smukke. Jeg kommer hjem fra Kina om to uger, så kommer jeg og henter dig,” mumlede min far og kyssede mig i panden. Han sendte mig et bedrøvet smil, inden han satte sig ind i sin fede bil og kørte sin vej. Jeg sukkede og rømmede mig kort. Rektor Finnich lagde en hånd på min skulder. ”Det er altid svært at vende sig til at være på kostskole i starten. Men du skal nok komme til at lære det at kende inden længe. Skal jeg ikke vise dig ind på dit værelse?” Rektor Finnich var en ældre kvinde i midten af 60’erne, der på trods af sin forholdsvise høje alder, ikke havde valgt at smide handskerne og lade en nytænkende, ung herre tage over. På trods af, at jeg kun lige havde mødt hende, følte jeg mig alligevel tryg i hendes selskab. Hun mindede mig lidt om min mormor.

 

Jeg fulgte efter den høje, tynde dame ind på skolen. En lugt af vaskemiddel ramte min næse, i det vi gik gennem de lange korridorer, der fandtes på Alexander kostskole – og det var altså her, min far havde valgt at placere mig det næste år.

 

”Nu skal du bare se,” sagde Rektor Finnich med et smil og skubbede stille til en dør. Værelse 243, stod der med træbogstaver på døren. ”Det her er Sarah Walker. Hun går i den klasse, som du skal gå i, så I to skal nok blive gode venner. Pligterne kalder, så jeg må tilbage til mit kontor, men hvis du på noget tidspunkt får brug for hjælp, så ved du, hvor de kan finde mig.” Hun sendte mig et storslået smil, inden hun lukkede døren efter sig. Lyden af fodtrin på gangen vidnede om, at hun nu var på vej væk.

Sarah Middlewalker var en mørkhåret pige med møkebrune øjne og runde former, som jeg allerede nu misundede. Hun smilede stort og holdt armene ud for at omfarme mig.

 

”Jeg er Sarah,” sagde hun derefter og rakte hånden høfligt ud. Jeg smilede. ”Jeg er Olivia. Olivia Wade.” Hun satte sig ned på den ene af sengene, der stod i hver sin side af værelset. For enden af sengene gik en lille trappe op til mere plads. Her var placeret et bord og nogle stole, så man kunne sidde at læse lektier. Over senegene hang et billede i lyse farver, og ved siden af hver seng stod et lille sengebord. Værelset var meget lyst med hvide vægge og hvide møbler – det var slet ikke, som jeg havde forventet det ville være på en kostskole. Her var meget mere moderne.

 

”Det er din seng,” sagde Sarah og pegede på den seng, som hun ikke sad i. Jeg satte mig akavet ned og smilede til pigen, hvis skønhed var ualmindelig stor.

”Nå, fortæl. Hvor gammel er du, Olivia?”

”18 år,” sagde jeg kort. ”Hvad med dig?”

”Jeg er 17. Men jeg fylder 18 om to uger.” Jeg nikkede. ”Hvad er din historie? Hvorfor er du hér?” spurgte Sarah og foldede hænderne interesseret.

 

”Tjoo,” mumlede jeg, ”min far har en virksomhed, og han har nu været nødt til at flytte til Kina de næste mange måneder, så derfor skal jeg være her.” Sarah nikkede; ”og hvad med din mor?” Jeg fik en klump i halsen. ”Min mor er død.” Sarahs ansigtsudtryk ændrede sig drastisk. ”Det var en bilulykke. Jeg var 10, så det er ved at være noget tid siden,” mumlede jeg og så ned i gulvet. Sarah kunne godt mærke, at jeg ikke følte mig tilpas ved at snakke om dette emne.

 

”Jeg har gået her hele livet. Min mor og far ejer et vinfirma, så de rejser hele tiden rundt for at opkøbe ny vin og sådan noget. Så de placerede så mig og min bror her, men min bror er gået ud for længst,” sagde hun og kiggede på sit ur. ”Tror du ikke hellere, du må få skiftet? Hvis du går ned i madstuen uden din uniform, og det ikke er weekend, så kigger alle på dig. Og tro mig, det er ikke sjovt.” Hun rejste sig fra sengen og åbnede et klædeskab, der stod tæt ved min seng. ”Mrs. Finnich var her tidligere med noget tøj, så du har lidt at vælge imellem.” Inde i skabet hang der den ene uniform efter den anden. Først og fremmest var der en grå striktrøje i en kvalitet, der mindede meget om cashmere. På brystet sad Alexander college’s logo i form af en brun drage. Her var yderligere en sort nederdel, en hvid trøje, en hvid og en mørkeblå polo, et par sorte skræddersyet bukser, en mørkeblå blazer og sorte strømpebukser.

 

Jeg tog strømpebukserne, nederdelen og striktrøjen i farmen, inden jeg gik ud på vores meget lille toilet for at klæde om. Det eneste jeg nu manglede, var mine sorte lædersko, hvilket var en væsentlig del af uniformen. Men de sorte lædersko lå nedpakket i min én af mine kufferter, som jeg altså ikke vidste, hvor befandt sig henne. Da jeg ankom, sagde Mrs. Finnich, at jeg bare skulle lade min bagage stå, så skulle vi nok finde ud af det senere, når der var så meget at bære på.

 

Je gik ud af badeværelset og ind til Sarah igen. Hun smilede og klappede i hænderne. ”Perfekt!”

Så trådte hun ud på de lange korridorer, der sikkert kunne føre én fra den ene ende af skolen til den anden. På et tidspunkt nåede vi udenfor i den bagende august-sol, og jeg fortrød pludseligt, at jeg havde valgt striktrøjen frem for en af polo’erne.

 

Jeg holdt mig tæt til Sarah, da vi ankom til madstuen. Elever i alle aldre farede rundt efter en plads – men Sarah gik målrettet efter et bestemt bord. ”Alle sidsteårseleverne sidder altid ved det her bord,” fortalte hun og stoppede op. Hun smilede til mig og rømmede sig. ”Det her er Olivia. Hun er min nye roommate, og hun skal gå i klasse med os det næste skoleår. Tag godt imod hende.” Og så satte hun sig ned ved siden af en blond pige med det smukkeste engleansigt. Jeg så mit snit og satte mig hurtigt ned ved siden af dem – akavet.

 

Folk spurgte lidt ind til mig, men det var ikke noget sepcielt. De virkede alle flinke og smilende – der var dog alligevel én pige, hvis førstehåndsindtryk ikke var det mest positive. Lily, synes jeg de andre havde kaldt hende. Hun havde flammende rødt hår og tydelige kindben; hun var køn, ligefrem smuk.

Hun gav mig blikke lige så flammende som hendes hår, og på trods af, at det måske var noget jeg bildte mig selv ind, så skæmmede hun mig alligevel.

 

Drengene virkede til at være nogle rigtig drengerøve – de snakkede stort set kun og fodbold og bajer. De fleste af dem, i hvert fald. Èn af dem havde jeg lagt ekstra mærke til, netop fordi han skilte sig ud ved ikke at sige så meget. Han slog mig ellers ikke som en genert type. Nærmere lignede det, at han observerede alt, og han var måske lidt… en leder?

 

Lærerne sad ved et højbord i enden af lokalet, og da jeg skulle spørge Mrs. Finnich om min bagage, havde jeg allermest lyst til bare at lade være. Jeg bed mig i læben, tøvede et kort sekund og henvendte mig så til hende.

 

”Mrs. Finnich? Jeg spekulerede på, hvor jeg kan finde min bagage henne? Det kan jo ikke gå, at jeg render rundt i mine sneakers dagen lang.” Hun skævede ned på mine sko og sendte mig et skævt smil. ”Nej, det må vi nok få gjort noget ved. Jeg skal sørge for, at nogle af drengene får båret dine kufferter ind til dig.” Jeg smilede og takkede og forlod så madstuen sammen med Sarah og nogle af hendes veninder.

 

Da vi kom tilbage på værelset, slog pigen med engleansigtet sig ned i min seng ved siden af mig, og en anden blond pige, der til forveksling lignede englepigen, satte sig ved siden af Sarah, som introducerede dem: ”Det her er Grace.” Hun pegede på englepigen. ”Og det her er Molly.” Her pegede hun på den anden pige. ”Og de tvillinger, hvis du skulle være i tvivl om det.” Molly og Grace fniste. ”Og de er de sødeste piger, du overhovedet kan finde i vores klasse. De andre er enten vildt nørdede eller også er de basic bitches.” Jeg nikkede forstående. ”Hvilken kategori hører hende den rødhårede Lily ind under?”

”Hun er kællingen over alle kællinger,” sagde Grace, ”hun tror, hun er noget helt vildt fordi hendes far ejer en masse hoteller rundt omkring i verden.”  

 

”Nå,” udbrød Sarah så. ”Hvem af drengene var pænest?” De grinede alle, mens jeg ydmygt trak på skuldrene. ”Det ved jeg ikke lige, jeg lagde ikke så meget mærke til dem.”

 

Vi blev afbrudt af en banken på døren. Molly rejste sig op fra Sarahs seng, og ind kom fire drenge med hver sin kuffert i hånden. ”Speciallevering til Ms. Wade,” udbrød den første af drengene og grinede af sig selv. Han havde rødt hår, og mindede mig mest af alt om Prins Harry. To andre drenge fulgte trop, og sidst kom drengen ind, som jeg havde lagt mærke til ved aftensmaden. Han havde forholdsvist lange, mørke krøller og hans øjne var betagende grønne. Jeg tog mig selv i at kigge lidt for lang tid på ham, hvilket jeg er sikker på, han lagde mærke til.

 

”I skal præsentere jer selv,” insisterede Sarah, hvilket fik mig til at rødme.

”Jeg hedder Connor,” sagde fyren med det røde hår. Den næste dreng introducerede sig selv som George og drengen ved siden af ham hed Daniel. Drengen med krøllerne tog et skridt frem og rakte hånden ud mod mig. ”Harry Styles,” sagde han og gav min hånd et tryk, da jeg lagde den i hans. Jeg gav ham et lille smil og trak så hurtigt min hånd tilbage.

”Årh, Harry, din charmør!” sagde Connor og gik ud af værelset efterfulgt af George og Daniel. Harry fastholdt mit blik i nogle sekunder endnu, før han vendte sig rundt og fulgte med resten af drengene ud af værelset.

 

”Okay,” sagde Grace chokoret – ”hvad skete der lige dér?” Jeg fangede, at de nok hentydede til Harrys høflighed og trak derfor bare på skuldrene.

”Han plejer seriøst at behandle alle piger som skrald. Du skal tage det som et kompliment, at han ligefrem gider at røre ved dig!”

 

Molly og Grace blev hængende på vores værelse, indtil klokken blev ti. Eftersom det var første skoledag i morgen, skulle vi alle have en god nats søvn. Jeg fandt mit nattøj og mine toiletsager frem fra min kuffert og gjorde mig klar til at gå i seng.

”Jeg er virkelig glad for at have fået dig som min værelseskammerat. Jeg havde forventet noget skidt, men du er jo virkelig sød,” sagde hun og puttede sig under dynen.

”Og eftersom vi jo er veninder nu, så vil jeg lige lige dig et godt råd: hold dig fra Harry Styles. Han er bad news.” Og så slukkede hun lyset.

 

*****************************************

Går du måske med følelsen af, at du har set denne movella før - dog under et andet cover og et andet brugernavn? Så har du helt ret. Jeg har nemlig valgt at skifte til en anden bruger af mange forskellige årsager, men nok om det. Jeg håber, I vil læse med.

x Ellen Sofie

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...