Smuk kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2016
  • Opdateret: 15 jun. 2016
  • Status: Igang
Da du startede i min klasse for 3 år siden, tog du pusten fra os alle. Aldrig havde vi før set sådan en pige som dig. Læreren præsenterede dig som Bella. Betydning smuk. Mit bidrag til piger 17 konkurrencen. Valgmulighed 2 kærlighed.

1Likes
4Kommentarer
169Visninger

1. Kapitel 1

Da du startede i min klasse for 3 år siden, tog du pusten fra os alle. Aldrig havde vi før set sådan en pige som dig. De chokoladebrune øjne, der skinnede af livsglæde. Dit gyldne, letkrøllede hår, der gik dig til midten af ryggen. Dine lyserøde hjerteformede læber, og din perfekte lyse hud. Du havde stramme jeans på, der fremhævede dine lange ben. Den sorte top, sad som var den skabt specielt til dig, og fremhævede dine størrelse C bryster. Du var klædt på som os andre, men alligevel var det så anderledes. Læreren præsenterede dig som Bella. Betydning smuk.

Da stolen ved siden af min, var den eneste der var ledig, endte du med at sidde der. Du smilede varmt til mig, og spurgte med en lys og klar stemme, om vi kunne dele min bog, indtil du fik din egen. Jeg skubbede stille ”Romeo og Julie” imellem os. Din varme bløde hånd strejfede min, da du tog fat i bogen. Din berøring gav små stød gennem hele min krop, der gav mig en trang til at tage din hånd, og aldrig nogensinde give slip igen. Du fjernede hånden igen, og med den forsvandt de små fantastiske stød.

”Undskyld, men kan du vise mig hvor vi er nået til?”, hviskede du med din engleagtige stemme. Jeg pegede i bogen.

”Vi er nået dertil, hvor Julie snakker om rosen”. Min stemme skælvede, da jeg svarede dig. Din tilstedeværelse gjorde mig nervøs, og fik mit hjerte til at banke hurtigere. Dog var det en rar følelse.

”Tak, nu er jeg med igen”, svarede du, og koncentrerede dig om timen. Jeg prøvede det samme, men kunne ikke glemme din berøring, eller den rare følelse du gav mig.

”Og husk nu, at få læst jeres lektier til i morgen!”, sagde læreren, mens han pakkede sine ting, og skyndte sig ud af lokalet.

”Tak, for at jeg måtte kigge med i din bog i dag”, takkede du.

”Det var så lidt”. Jeg tog fat i bogen, og skulle til at pakke den ned i tasken, da jeg stoppede mig selv.

”Vil du gerne låne den? Så kan du få indhentet os andre”, spurgte jeg, mens jeg rakte bogen til dig. Du kiggede mig i øjnene. Vores første øjenkontakt. Dine øjne var som et chokoladefyldt hav, hvor jeg kunne drukne, hvis jeg kiggede for længe i dem.

”Ja, det vil jeg meget gerne, men hvad med dine lektier?”, spurgte du. Var du virkelig bekymret for, at jeg ikke ville få lavet mine lektier? Eller var det bare ønsketænkning?

”Bare rolig, jeg har allerede læst det”. Dengang vidste jeg ikke hvorfor jeg løj for dig, men i dag tror jeg, at det var fordi jeg ønskede, at du skulle tale til mig igen. Og bare tanken om det gjorde mig glad.

”Hvis du er helt sikker, så siger jeg mange tak. Du får den igen i morgen, det lover jeg”. Du tog imod bogen, og lagde den i din taske.

”Det er okay. Vi ses til næste time”, sagde jeg og bevægede mig mod døren. De savnede små stød skød pludselig gennem hele min krop. Jeg vendte mig om, og så at du havde taget min hånd.

”Hvad hedder du?”, spurgte du. Det var slet ikke gået op for mig, at jeg ikke havde præsenteret mig selv.

Jeg sendte dig et smil og sagde, ”mit navn er Dina”. Betydning kærlighed. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...