Til min mælkebøtte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2016
  • Opdateret: 15 jun. 2016
  • Status: Færdig
Fortæl mig, hvad der gøre os så menneskelige.

0Likes
1Kommentarer
42Visninger
AA

1. De fleste mennesker er lige så lykkelige, som de beslutter sig for at være.

Jeg har længe spekuleret meget over en lille ting, som fylder så meget i vores hverdag. Hvad er det der gør os så menneskelige? Hvad er meningen med livet? Spørger du mig, ville jeg nok have svaret, at alting er ligegyldigt. Vi skal alligevel dø, vi lever et liv, hvor vi ikke har vores egen skæbne i vores hule hånd. Spørger du mig, så er der intet menneskeligt over menneskerne i dag. Alt det vi mennesker har adgang til i dag, alt det vi mennesker har skabt i dag og alt det vi mennesker gemmer tilbage på reolen i dag for ikke, at mindes om det vi flygter fra. Mange mennesker flygter fra deres fortid fordi, at de frygter den. Ved I hvad jeg frygter? Jeg frygter vores fremtid.

Hvad fanden gøre vi, når halvdelen af verden har bombet den anden halvdel? Hvad gøre vi næste gang, vi ser et menneske død af sult? Hvad gøre vi, når endnu en person bliver krænket? Hvad gøre vi, når endnu et menneske vælger at stoppe for sine lidelser og forlader os og denne verden? Hvad gøre vi næste gang, at vi er vidne til, at et barn bliver behandlet dårligt? Hvad gøre vi, når vi er vidne til, at vores medmennesker ikke har noget håb tilbage?

Spørger du mig, ville jeg nok have svaret, at alting er ligegyldigt. Ja, det ville have været mit svar, men ikke længere. I dag vil mit svar være: Det der gøre os så menneskelige er, at vi kan rejse os op efter et kæmpe fald. Det der gøre os så menneskelige og specielle er, at selvom halvdelen af verden bomber den anden. Så bomber den ene halvdel ikke. Min pointe er, ja vi lever desværre i en tid, hvor der sker en masse dårligt, og det sker på baggrund af, at mennesker vælger at gå den dårlige vej. Bemærk, at jeg skrev, at det sker på baggrund af, at mennesker går den forkerte vej og ikke, at der eksisterer dårlige mennesker. Og nu tænker du sikkert, de eksisterer da! Ja, det har du ret i. Det eksisterer, men det eksisterer i os alle. Vi har alle en god og dårlig side, og de sider kæmper vi med hver dag. DET, præcis det gøre os så menneskelige. Vi kæmper fordi, at vi har håb. Vi håber fordi, at vi vil kæmpe. Det gøre os så specielle.

Dig, som læser dette lige nu, du skal vide, at verden ville være anderledes, hvis du ikke eksisterede. Du er vigtig, og du er ønsket. Lige meget, hvad du går i gennem eller lige meget med, hvor hårdt du har det eller ej. Så skal du vide, at vi er mennesker, fordi du lever. Derfor tak, tak for at bringe håbet videre. Tak, for at være en mælkebøtte. En smuk mælkebøtte, som springer ud de mærkeligste steder, men alligevel kan få mig til at smile og minde mig om alle de gode ting i livet, som jeg vil leve for.

Jeg er godt klar over, at det måske er en tung tekst eller måske endda en ligegyldig en. Jeg sad og græd over, at mit liv er så stor et rod. Jeg er selv endt i et så dybt hul, at jeg nærmest ikke aner, hvad jeg skal stille op med mig selv. Og jeg ved, jeg ikke er den eneste derude. Derfor fortæller jeg jer, det jeg selv har behov for at høre. Derfor, lige meget hvor svært alting kan blive så husk på, at det ikke er verdens undergang. Husk på, at du er stærk, og at du nok skal klare den. Skab en udvej, selvom det virker umuligt.

Kys din mælkebøtte. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...